Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nirro 472 Nisti
paa nogen; ale nira dolli! klin dig ikke
ind paa Ilden!
Nirro, niro, s. 1) tarandus femina, so/i
-tudinem amans, Hunren, som ei vil holde
sig til andre Ren, men helst gaa alene. Den
er sky, men hurtigere i Sprang end andre
Ren. 2) animal, mulier, trumlenta, Sinna
tag (om Hundyr), hidsigt, vredagtigt Fruen
timmer, ©rinebiber.
Nirvahet, v. mom. — nirwit.
Nirvas, adj. (nirwot) morosus, difficüis,
grinet, muggen, sur.
Nirveket, v. n. Sy. = nirvvanet.
Nirvistet, v. mom, (nirwit) én Gang grine
lidt.
Nirvitet, v. mom, (nirwit) sn Gang grine,
gjøre Grimase.
Nirvohallat, -halam = nirvotaddat.
Nirvon, nirwon, 5. (nirwot) ©riner, Grinatus
Nirvotaddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, v.
fr. (nirwot) ofte grine, ücm sur.
Nirvotet, v. fact. (nirwot) bringe til at grine,
ucere sur.
Nirvvanet, v. n. Sv. morbo implicari, cor
poris infirmitate laborare, parturire, blive
syg, svag, faa Barselondt.
Nirvvat, nirvvam, nirvvajim, v. liabit. Os
(splendori solis objeetum) distorquere, grine
(uvilkaarligt, f. Eks. naar man har Solen lige
i Ansigtet).
Nirwit, v. mom. semel ringi, grine sn Gang.
Nirvvom, s. verb. (nirwot) ©rinen, Grin,
Grimase.
Nirwot, nirvom, v. n. ringi, os foede distor
quere, grine, troekke paa Munden, vcere sur;
maid don nirvok? hvad er det du griner
for? n. gæsage, grine ab nogen.
Nisa, s. (ifær i Flur.) fila telae, quihts sta
mma secernuntur, Hovold, Vcevsyller, Traad
vcerk i Vcrvstolen, hvormed Verven aabnes for
Islettet: nisa-soabek, Hovoldtrce,
Nisadet, v. mom. (nissot) sn Gang snyde
(Noesen). -dästet, v. dem. id.
Niskastet, v. dem. (niskot) rapse, stjcele lidt.
Niske, 5. cervix, Nalke, Baghoved (paa Dyr,
jfr. niekke).
Niske-badde, s. Nakkebaand (paa Renen).
Niskes, s. (obsol.) connexio fulcrorum duo
rum ad utramque fumarii partern, Sam
menføiningen af de to Teltstotter oppe ved
Rsghullet.
Niskodet, v. a. — niskot,
Niskolas, -låsa, adj. (niskot) tilbpielig til
at rapse, -vuotta, s. id.
Niskot 1. njiskot, v. a. suffurari, rapse,
smaastjcele Mad og fortære den i Smug.
Niskotakkés, adj. Sv. = niskolas.
Niskotet, v. fad. (niskot) bringe til at rapse, ]
smaastjcele Mad.
Niso, nisson, s. mulier, femina, Kvinde,
Fruentimmer: nisson-olmus, Kvindesperson.
Nisodet 1. nisudet, v. fr. nasum subinde
emungere, snyde (Ncesen) nu og da, en og
anden Gang.
Niso-njaddet, -njadam, v. n. 1) vise sig
kuindeagtig, bære sig kvindeagtig ab. 2)
lugte ilbe.
Nisotet, v. fad. (nissot) lade snyde (Noch).
Nisovuotta, -vuoda, 5. (niso) Kvindelighed.
Nissat, nisam, v. n. (dial.) submissa voce
vagire, smaajamre sig, tyte (om Born).
Nisso, F. = nisu.
Nisso, s. delpliinus, Marsvin, Nise.
Nissolet, v. dem. (nissot) snyde lidt, som
snarest.
Nisson, s. se niso.
Nissonlas, adj. (niso) kvindeagtig,
kvindelig.
Nisson-rægja, 5. Kvindetrstie.
Nissot, nisom, v. a. emungere, snyde (Ncrse).
Nistaset, v. transl, (nistet) excidere, amitti,
flippe afsted, flippe üb, tabes; sadne nestasi
mv dato bagjel, Ordet slåp üb, slåp mig
af Munden imod min Vilje; jugisvutti
nistasam, forfalben til Drukkenstab.
Nistatallalas, adj. (nistetet) som let slipper
Tag eller lader Ting flippe fra sig.
Nistatallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
fr. (nistetet) miste, flippe fra fig (flere
Ting).
Niste, s. — nieste.
Nistekættai, <?«)-. verb. (nistetet) üben at
flippe, miste, tabe.
Nistet, v. a. acquirere,poüri, oecupare, vinde,
vinde for fig, blive Hefter over, bemestre fig;
nistet ja nistetet spelast, vinde og tabe i
Spil; seda guabbage niste, æba guabbage
nistet, ingen af dem vinder og ingen taber;
buöccevuocta dille læ mv dalo nistarn,
Sygdom har bemestret fig mit Hus.
Nistetet, v. fad. emittere, amittere, perdere,
flippe, flippe af Hcenderne, miste, taU (jfr.
masset, lappet); maid olrnus njalmestes
nistet, i læk ruoktot valddemest, hvad
man slipper af Munden, kan man ei tage
tilbage; masa nistetim nubbe bardnam,
nær havde jeg mistet min anden Son; si
læk nistetam hergidæsek, de have mistet
sine KjMren; nistetet jeeas jugisvutti,
ovcrgive sig til Drukkenstab; maidegen ni
stetet vættalusast, tabe noget i Vceddemaal;
dat 0110 nistet, Futte usteb masse, den
taber meget, som mister en Yen; di niste
teket, jos vuoiggadvuotta sadda, I ville
tabe, dersom Retten faar sin ©jænge.
Nististet, v. dem. (nistit) forfync med lidt
Niste, proviantere lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
