Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Njadde.
473
Nisti.
Nistit, v. a. (nieste) viatico instruere, for
syne med Niste, niste ud, proviantere; n.
jecas, udruste sig med Niste.
Nistitet, v. fad. (nistit) labe forsyne med
Niste, lade niste ud.
Nisu, s. triticimi vulgare, Hvede.
Nisu, nisun, s. Sy. = niso, nisson, femina,
uxor, Kvinde, Hustru,
Nisunattes, as. (nisu) Sv. caelebs, som et
har taget fig Hustru, ugift.
Nisk, s. R. Nakke (= niske), Werfte Flod
løb; nisk-mad el. nisk-mant, Nakke.
Nisted, v. a. R. furari, stjcele (jfr. nistet).
Nit, nyt, s. R. — nieidda.
Nita, s. H. — mallem,
Nitta, nittaga, s. fulcrum, Stette (under den
Indretning, som kaldes luowe), ©tøtte ved
gamle Huse; nittagid bigjat, scrtte ©tøtter.
Nittalas, -låsa, adj. (nittet) som ofte truer.
Nittaset, v. cont. (nittet) en og anden Gang,
saa smaat true.
kittelet, v. sM/. (nittet) i Hast true, 6n
Gang true.
Witter, adj. Sy. curvus, kroget.
Nittet, v. a. minari, minas jadare, true
(jfr. aittet, siggot); son nitta hæga must
erit valddet, han truer mcd at tage Livet
af mig; gæstegen rudaid »1686816 nittet,
ttltrue sig Penge af nogen.
Witt«, s. minae, Trusel,
Nitto, nito, s. pratum, Slaatteplads, Eng.
Nicce, s. Sy. — njicce.
Nickted, v. n. R. — njuikkit.
Nicce, s. = njisse- r ,£
Niccos, s. Sy. resina pinus, Harpns paa
Gran og Fure, Kvade.
Nivketet, v. moni. (nivkkot) nikke 6N Gang.
Nivkkalet, 1) v. n. nutare, annuere capite,
nikke med Hovedet. 2) v. a. in praetereundo
furari, rapse i Forbigaaende.
Nivkkot, nivkom, v. n. caput vel corpus
sursum deorsum agitare, bevcege Hoved
eller Kroppen op ’og ned.
Nivl, nivle, s. R. acus, Naal.
Nivsak 1. nivsag, nivsat, nivsaka 1. nivsaga,
nivsaha, s. fomes ex fungis betidarum
praeparatus, $nøff, tilberedet af Sop paa
Birketrce.
Nivsak-gierddo, s. marsupium fomiti asser
vando, en Pung til at gjemme Knpst i.
Nivsketet, v. mom. — suttetet.
Njabadallat, -dalam, v. a. (njappat) deglu
tire conari, føge at svcelge ned, at synke
ned (Mad),
Njabadas, -dåsa, 5. (njappat) id quod ad
cibum adhibetur facilius deglutiendi
causa. Middel el. Tilscrtning, hvorved man
tettere’fücelger neb Mad (f. Eks. Mcelk sam
men med Brpd).
Njabai, 5. R. = næppe.
Njabardallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (njaberdet) nu og ba, ofte smyge üb
af, trælfe sig üb af.
Njabas, njappas, adj. délapsus, nedgleden,
affmpget.
Njabasmet, v. n. — njappasmet.
Njabatak, 5. = njavatak.
Njabatet, v. fad. (njappat) — njavatet.
Njaberdakkes, -dakkas, adj. (njaberdet) til
bøielig til at smyge, raste til sig.
Njaberdet, 1) v. n. evadere, élali, solvi,
smyge ud igjennem (Snare, Sør), glide ud
af, trælle sig ud af, gaa op, lMne (Knude):
lodde njaberdi erit Fielest, Fuglen fmøg
fig ud af Snaren; olmai njaberdi olgus
viesost, Manden fmøg sig ud af Huset;
cuolbnia njaberdi, Knuden gik op. 2) v. a.
suffurari, smyge til sig, tilrafle sig; n. ald
-86818 rudaid, tilraske fig Penge, -dästet,
v. dem. id.
Njaddagattet, v. fad. (njaddet) gjøre cl. for
aarfage, at noget lugter ilde, bliver skjcrmt.
Njaddaget, v. transl. (njaddas) vitiari, $u
trescere, foderc, blive stjcemt, blive ankom
men, lugte ilde.
Njaddas, adj. (njaddet) vitiatus, rancidus,
som har ilbe Lugt cl. ©mag, ffjæmt, an
kommen: njaddas bierggo, stjcemt %b.
Njaddet, v. n. sapere, olere, smage, lugte af
noget; væikkenjaddet, smage af Robber;
gibmonjaddet, smage af Ir; borramus
suovvanjadda, Maden fmager, lugter af
Re<g; njalgisnjaddet, smage føbt.
Njaddidallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. dem. (njaddet) nu og ba smage, lugte
lidt af noget.
Njaddidästet, v. dem. (njaddet) fmage, lugte
lidt af noget; njaddidästa vehas gimost,
det fmager lidt af Ir.
Njaddidattet, v. fad. (njaddidet) fætte ©mag
paa, foraarsage Lugt.
Njaddidet, v. n. — njaddet; njaddid suo
vast, det fmager af sJ*øg.
Njadastak, -staga, s. (njaddet) additamen
tum, ©fjøbftrjlle, Stykke som Wdes til noget.
Njadaset, v. tard. (njaddet) i Mag holde
paa at fache, sy, skjpde sammen.
Njadatallat, -talam 1. -tadam, v. fr. (nja-
Hatet) labe fæfte, jijøbe sammen flere Ting.
Njaddaset, v. transl. (njades) connedi (posse),
blive ffjøbt, fæftet sammen, lade sig stjpde.
Njaddelet, v. subit, (njaddet) i Hast stjode,
fæfte sammeu.
fasset, njadam, v. a. annedere, consuere,
hcefte sammen, trolle, sy tøft sammen, skjede
sammen; gæccalet galgam okti njaddet
luoddanam litte, jeg skal forføge at l)æfte
sammen det sprukne Kar; soai læba dego
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
