Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Njalbma. 476 Njalgé.
jakke, et Aar, hvori findes faa eller ingen
Hvidrcrve.
Njalbmai, adj. vedf. njalbmas, (njalbme) lato
ore praeditus, som har stor Mund, stormun
det, som bruger stor Mund. -ivuotta, s. id.
Njalbmalet, v. subit. (njalbmat) i Hast scette
Kant af Søt paa Enden af Skindbcrllinger.
Njalbmasas, -saga, sich’, (i Sammens.) ovta
njalbmasas, enstemmig.
Njalbmat, njalmara, v. a. (njalbme) limbum
panni in ima parte braccarum e corio
factarum assuere, fætte en Kant el. Lin
ning af %øi paa den nedre Ende af Skind
bukser eller Bcrllinger, saaledes at disse de
3—4 sidste kommer ende med %øi, fætte
Munding paa noget.
Njalbme, njalme, s. os, ostium sinus maris,
ostium fiuminis, os sacci, Mund, Kjceft
Munding paa Fjord, Flod, Scek, Aabning
paa Dpr; njalmes doallat, holde Mund;
go sanek njalme njalmest mannek, naar
Ordene gaa fra Mund til Mund: njalme
caggat, gäbe; doarskalet njalme vuöstai,
flaa paa Munden; cacee bacca njalbmai,’
Tcenderne lobe i Vand; vuodna-, jokka
njalbme, Fjord-, Elve-Munding; uvsa njal
mest cuogoimek, vi stode i Dpraabningen:
»Mime bitta, en Mundbid.
Njalbme-bitta, .§. pars oris, suprema pars
fumisugii, et Stykke af Munden; et Mund
stykke (paa Pibe).
Njalbme-facca, -faca, s. tegummtum capi
tis, quo se tuentur feminae Lapponicae
adversus intemperiem coeli, et quum vigi
lias KM«/, en Hovedbedcekning, som Lappe
kvinder bruge i haardt Veir og paa Natte
vagt. Den dcekker ogsaa Bryst og Skuldre
saa at lun Ansigtet stikker lidt frem.
Njalbme-vikke, -vige, .3. morhis tarandi,
suppuratio oris, Sygdom hos Ren, Vcerk
paa Munden.
Njalbmodet, v. a. (njalbme) scette ftdrre ©fraa»
ning paa Ljaaen at den skal ffjære Grcesset
bedre.
Njalbmogas, -gåsa, adj. (njalbme) litigiosus,
garrulus, trcettekjcer, flaakjceftet. -vuotta,
s. id.
Njaldan, njalddan, 5. (njalddet) liomo, qui
glubit, qui corradit, En, som flcrkker, flåar
af, river af, river til fig; aldsesis njaldan
el, njaldatak, En som river Alting til fig.
Njaldastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (njaldet) nu og da flcekke, rive, flaa af.
Njaldaset, v. tard. (njalddet) i Mag flcekke af
Njaldatak, -tåga, 5. = njaldan.
Njaldatas, -tasa, s. (njalddet) partiada ab
scissa, et afflcekket, afrevet Stykke.
Njalddaladdat, -ladam, v. fr. = njaldastallat.
Njalddaset, v. transl. (njalddet) sejunqi
abscindi, flakne af, ffalles af.
Njalddaskættai, 1) ca)-, verb. (njalddaset)
uden at flakne, skalles af. 2) adj. »ebf
_-kættes, uafflaknet.
Njalddasmættom, adj. (njalddet) som ci kan
flakne, flcekkes af. -mættomvuotta, s id
Njalddelet, v. subit. (njalddet) i Hast flcekke
fra, afflcekke.
Njalddet, njaldam, v. a, 1) glubere, decor
ticare, flcekke fra, afflcekke. 2) aegre pro
trahere, slide frem, trcekke frem med An
strcengelse.
Njaldekættai, 1) c«)-. verb. (njalddet) üben
at flcekke fra, uden at afflcrkke. 2) adj
vedf, -kættes, uafflcekket.
Njaldestet, v. mom, (njalddet) en Gana af
flcekke.
Njaldetatte, adj. (njalddet) afflcekkelig, som
kan afflcekkes.
Njaldetet, v. fad. (njalddet) 1) lade afflæffe
2) lade fig afflcekke, funne afflcekkes.
Njalfata, njalfattaga, s. colJare e panno
factum ornamenti causa. Klcrdeskrave, der
brugetz til ©tabå over Skuldrene.
Njalgad, adj. — njalgat.
Njalgaidattet, r. fad. Sy. = njalgidattet.
Njalgak, -gaka, s. (njalges) duke aliquid,
en sod Ting, noget sodt.
Njalgasmaddat, -madam, v. cont. (njalgas
inet) blive sodcrc og sodere.
Njalgasmästet, v. dem. (njalgasmet) blive
lidt sod, lidt sodere.
Njalgasmattet, v. fad. (njalgasmet) gjøre
sod, sodere, forside.
Njalgasmet, v. comp. (njalges) didscescere,
blive sod, blive fobere.
Njalgasmuvvat,-muvam, v. n, — njalgasmet.
Njalgat 1. njalgad, adv. et adj. (bruge§ fun
enest.) — njalges; dat de læ galle njal
gat! jo det er rigtignof fpbt!
Njalgat, -gaha, s. = njalgak.
Njalgelet, v. a. Sy. ope Uquoris sapidi de
glutire, ved Tilhjcrlp af nogen velsmagende
Vceske at fuælge noget, skylle ned noget.
Njalges, njalggas 1. njalgga, adj. vedf. njalges
og nJalgga> duleis, jucundus sapore, fpb,
liflig, velsmagcnde; si læk garremin njalgga
vinest, Act. 2,13; honnig njalggasab læ
go sokkar, Honning er fpbere end Sukker:
njalgga njalggasabbo, sodere og fpbere;
njalgesen dakkat, forftde: njalgga borra
musak, Lcekrerier: njalggak (Flur.) cupe
diae, sode Sager, Lcekrerier, Slikkerier.
Njalgeslas, -laga, adj. (njalges) subdidcis,
føb, føbltg. -lasvuotta, s. id.
Njalgésvuotta, -vuoda, .9. (njalges) <&øh&,
Liflighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
