Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Njalge. 477 Alma.
Njalget, adv. Sy. — njalggaset.
Njalggak, adj. se njalgés.
Njälgganet, v. n. — njalddaset.
Njalggaset, adv. (njalges) fpbt, tifligt; njalg
gaset oaddet, sove føbt.
Njälgget, v. n. Sy. glade liberari, glade
vacuum fieri, blive fri, befries for Is (om
©ø, Elv) — nalggat.
Njalggodallat, -dalam, v. fr. (njalggodet)
forssde, krydre (flere Ting).
Njalggodet, v. a. (njalggot) dulciorem red
dere, condire, gjøre spd, forføbe, krydre.
Njalggot, njalgom, v. n. (njalgés) dulce
scere, grato fieri sapore, blive sod, forsodes,
faa en listig ©mag; go muörje ladda, de
njalggo, naar et Sær bliuer modent, faar
det føb ©mag.
Njalgidallat, -dalam, v. dem. (njalgidet)
smage lidt føbt.
Njalgidattet, v. fad. (njalgidet) scette spd
©mag paa, gjøre velsmagende.
Njalgidet, v. n. didciter sapere, placere,
smage føbt, have sod ©mag, behage: i njal
gid munji dat barggo, det Arbeide smager,
behager mig ikke; i mikkege borramusaid
munji njalgid, ingen Mad smager mig;
dat njalgidi su cævllaivutti, det kildrede
hans Stolthed.
Njalgidet, v. n. — njallaset.
Njalgodak, daga, s. dulcedo, ©pbfjeb.
Njalgog, s. (dial.) — njalgak.
Njalhakas, adj. = njalakas.
Njalhakastalet, v. cont. gjentagende hikke.
Njalidet, v. n. (njallat) — njallaset.
Njalkaidet, s. n. intertrigine affici, blive
§üblø§.
Njalkaiduttet, v. fad. (njalakas) gjøre slib
rig, glat.
Njalkas, njalkkasa, adj. = njalakas.
Njalkasmattet, v. fad. (njalakas) gjøre slib
rig, glat.
Njalkasmet, v. comp. (njalakas) blive slibrig,
glat, glattere.
Njalkasmuvvat, -muvam,y. n. — njalkasmet.
Njalkastallat, -stalam, v. n. = njalakastalet.
Njalkastet, v. n. = njakkanastet.
Njalkastet 1. njalkestet, v. n. — njalakastet.
Njalkidet, v. n. = njalkaidet.
Njalkkaset, v. n. lapsare, glide afsted (tabe
Fodfceste og glide nedover eller udover).
Njalkkasaddat, -sadam, v. fr. (njalkkaset)
nu og ba, flere Gange glide.
Njalkotet, v. a. JR. manu strittigere, stryge
med Haanden paa noget.
Njalkutallet, v. n. Sy. = njalggot.
Njalla, njala, s. Canis lagopus, Hvidrcev;
cappis njalla, Blaarcev.
Njalla, s. (dial.) 1) taberna, repositorium,
Bod, Madbod, staaende paa en enkelt Stolpe:
njålla-raiddalas, ©taburftige. 2) condito
rium inter saxa, Gjemmested i ©tenur.
Njallai, adj. vedf. njallas, (njalla) rig paa,
fulb af Hvidrcev.
Njallaladdat, -ladam, v. fr. (min. us.) —
njamgedet.
Njallanet, v. n. — njallaset.
Njalla-njuovca, 5. Saussurea alpina, D. C.
Tidsel.
Njallasaddat, -sadam, v. fr. (njallaset) flæf*
kes af, stalles, strubbes af (paa flere Steder).
Njallasästet, v. dem. (njallaset) stalles lidt af.
Njallasattet, v. fad. (njallaset) bringe til at
flcetkes, stalles, strubbes af.
Njallaset, v. transl. (njallat) sejungi, absein^’,
abradi,\Mh%, ftalles, strubbes af (= njald
daset). -sisgoattet, v. inch. id.
Njallasubme, -sume, 5. verb. (njallasuvvat)
Afftalling, Slfffrælling.
Njallasuttet, v. fad. — njallasattet.
Njallasuvvat, -suvam, v. n. = njallaset.
Njallat, njalam, 1) v. a. sejungere, separare,
abrädere, flæffe af, affkalle (= njalddet), jfr.
länjatet, loggot, laiggadet. 2) v. n. se
jungi, separari, absolvi, flakne af, fra, stalles
af, løgne (f. Elf. Bark paa Trceer)-. likke,
barkko erit njalla, Huden, Barken sialler
af, flakner fra.
Njallat, v. n. (dial.) = njamgedet.
Njallijægje, s. pers. (njallit) En, som fanger
Hvidrcev, Hvidrcevfanger.
Fallit, v. a. (njalla) canes lagopos venari,
fange Hvidrcev.
Njallolet, v. siibit. (njällot) i Hast flikke,
lappe, forn fnarest scette en Lap paa.
Njällot, njälom, v. a. pannum extrinsecus
adsuere, fætte en Flik eller Lap udenpaa,
flikke, lappe, trolle (jfr. duogi]at); rnuodda,
gabmaga n. lappe en Skindmud, en Sko.
Njalmadak, -daga, s. (njalbme) 1) ostium
(aestuarii), Munding af Fjord, Ely. 2)
infima apertura braccarum, nederste Aab
ning paa Bukser.
Njalmag, adj. (njalbme) ore praeditus, som
har Mund, myndet; gurranjalmag, hare
myndet. -magvuotta, s. id.
Njalmalagat, adv. (njalbme) viva voce, co
ram, mundtligt; mon doaivom din lusa
boattet ja sardnot din guim njalmalagat,
2 Joh. 12.
Njalmalas 1. -las, -laga, adj. (njalbme) co
ram, praesens, mundtlig.
Njalmalassi, adv. (njalbme) viva voce, co
ram, mundtligt.
Njalmasgas, -gåsa, adj. (njalbme) conten
tiosus, trættefjær. -gasvuotta, s. id.
Njalmastet, v. dem. (njalbmat) som fnarest
fætte Kant af Tpi paa den nedre Ende af
Bukser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
