Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noade.
Njælda. 499
32*
Njældaset, v. n. Sy. pilos amittere, blive
ljaatlø§.
Eselet, v. a. Sy. — njiellat.
Njæljad, num, ord. quartus, beit fjerde.
Njæljadas, -dåsa, s. (njæljad) quadra, en
Fjerdedel, -dasas, -saca, .9. dem. id.
Njæljadassi, adv. (njæljad) guarto, for det
fjerde.
Njæljadassi, adv. = njæljadassi.
Njæljadet, v. a. (njællje) in quatuor partes
secare, dele eller hugge i fire Dele.
Njæljag, s. nav/eida, quatuor remis in
strueta, Saab med 4 Aarer, en færing.
-jagas, -g2Z2) s. dem, id.
Njæljes, njælljasa, ,9. (njællje) quaternio,
quatuor, en Samling af Fire, fire: gal les
dotte? njæljes (ikke njællje); hvormange
kom? fire.
Njælle, num. = njællje.
Njællad, num. ord. — njæljad.
Njællja, num, — njællje.
Njælljanet, v. transl. (njællje) in quatuor
partes disrumpi, gaa i fire Stykker.
Njællje, nisene, num. card. quatuor, fire;
njelji(d) njelji(d), fire og fire: njællje
olbma, fire Mcend.
Njælppe, njælpe, s. — neidde.
Njæra, s. Sy. 1) = nierra; njæra-bakko,
maxilla, Stubben. 2) homo, Menneske;
modde njævali, mange Mennester.
Njæraget, v. transl, superfluere, lobe over
langs Kanten (idet man f.Ekf. hcelder af en
fuld Kop over i en anden).
Njæratæbme, adj. Sy. vedf. -te», impudens,
stamlss, uforstammet.
Njærmmot, njærmom, v. a. (dial.) striare,
complicare, brette ind (for at fy fast).
Njærvet, v. a. (dial.) — njuvddet,
Njæskot, v. a, — njaskot.
Njæsse, njæåe, .3. lutum in liumida terra,
Dynd, ©øle, forn er optraadt i vaadt Veir
(jfr. motte).
Njæssot, njæsom, v. n. (njæsse) blive op
traabt til ©øle.
Njætket, v. a, Sy. de canibus, se invicem
mordentibus ita, ut dentibus cohaereant,
bide fig saa fast i hinanden, at man Hanger
sammen (om Hunde).
Njæcek, s. Sy. = njecakas.
Njæcek, -ceha, s. herba, loca paidum edita
in paludibus tegens, Grces, som vokfer paa
Tuer i Myr.
Njæcek-bovdna, -dovna, s. verrucae palu
stris genus, capiti liumano haud dissimile,
en egen Slags Tue, der er ctbere oppe end
nede forn et Hoved, „Kjceringhue."
Njæcel-vuobme, -vuome, norn, propr. loe
Stedsnavn Syd for Koutokceino.
Njævdde, njævde, s. — njoadve.
Njævcaget, v. n. — njavcaget.
Njævcas, adj. — njavcas.
Njævcotet, v. n. — njavSotet.
Njöikot, v. n, Sv. stridere, hvine, knirke.
No, adv. Sy. — galle; cum sufftxo pronom.
nose, note, nomi, nosi; nomi tietebe, probe
scimus.
No l.noa, adv. (imprimis cum be, bai, juo,
jo, conjunclum) igitur, tandem, sane, age,
da, nu vel (forelommer hyppigst i $orbin=
belje mcd be, bai, juo, jo); no bai mon?
end jeg ba’? no jo cl. nou juo, nu vel, faa
er det; noa vuolggo dal! lad os nu reife da!
Noadaiduttet, v. fad. (noadde) Icegge Byrde
paa, bebyrde, belcesfe (— noaftotet); im dato
noadaiduttet du dama fidnoin, jeg vil ikke
bebyrde dig mcd den Forretning.
Noadaiduvvat, -duvam, v. subj. (noadde)
faa Byrde paa fig, blive belaufet, bebtjrbet,
bemøiet, befoæret.
Noadaskattet 1. -»gattet, v. fact. (noadde)
fætte nogen i Vei mcd at bære Byrde, faa
til at gaa med Byrde,
Noadasket 1. -sget, r. n. (noadde) fætte sig
i Bevcegelfe med Byrde paa, gaa i Vei med
Byrde vaa.
Noadastet, v. n. (noadde) — noaddedet.
Noadas, -daca, s. dem, (noadde) Üben Byrde.
Noaddai, adj. vedf. noaddas, (noadde) byrde
fulb, bebyrdet. -ddaivuotta, s. id.
Noaddanattet, v. fact. — noadaskattet,
Noaddanet, v. n. = noadasket.
Noaddasattet, v. fact, = noadaskattet,
Noaddaset, v. n. = noadasket,
Noaddasuttet, v. fact. = noadaiduttet.
Noaddasuvvat, -suvam, v. subj. = noadai-
duvvat.
Noadde, noade, s. onus, Byrde, Last! si
læk guoddam bæive noade ja baka,
20, 12; gnadet gutteg guimidædek
nodid! beerer hverandres Byrder! noade erit
valddet, bolttot, lcesse af, losfe.
Noaddedet, v. n, (noadde) onere gravatum
esse, onustum esse, sustinere, nære beskjcef
tiget med Byrde, gaa med Byrde, brage§
med noget.
Noadde-badde, s. Reb til at bære mcd.
Noadde-guodde, s. Laftdrager.
Noadde-hærgge, -hærge, s. Kl^vren.
Noadde-hæsta, s. Klsvhest.
Noadetesvuotta, -vuoda, s. (noadetæbme)
Byrdefrihed.
Noadetuttet, v. fact. (noadetæbme) exone
rare, tage Byrden af nogen, befri for Byrde.
! Noadetuvvat, -tuvara, v. subj. (noadetæbme)
miste, befrie§, lettes for Byrde.
Noadetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(noadde) onere Über, som er uden Byrde,
byrdefri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
