Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nuöleb.
Nubbe. 505
Nubbelagas, -lagaca, adj. (nubbe) aliter
comparatus, anberlebeS; aibas nubbelagas,
ganske forskjellig, -lagasvuotta, s. id.
Nubbos, adv. (nubbe) 1) aliorsum, om, til
en anden Kant; son jorggali nubbos, han
vendte sig om, til en anden Kant; nubbos
calmi, mcd bortvendte jZKne. 2) aliter,
Herum, rectius, anderledes, om igjen; nub
bos dakkat, gjøre om igjen.
Nubbæld, adv. (nubbe bælde) paa den anden
Side, anden Kant,
Muffel, s. H. = noffel.
Nuft 1. nu, adv. sic, ita, faa, saaledes; mott
ised, nuft balwalstgjek, som Husbonden,
saa Tjenerne; i nut’t i naft, ferien faa
eller faa; dagasik nuft burist! nær saa snil!
Nuftai, adv. simiUter, eodem modo, ligesaa,
Uigemaabe.
Nuftalet, v. a. = nuktalet.
Nuftanaga, adv. = nuvtanaga.
Nuftgis, adv. == nuftai.
Nuftgo, adv. skut, som, ligesom (jfr. dego);
vigetæbme nuftgo manna, uskyldig som et
Barn.
Nuhiid, v. n. JR. = nokkat.
Nuht 1. nuhkt, s. B. = nuötte.
Nuigo, 6’. Sy. culex, Myg, jfr. namek.
Niiisan, s. B. = nisson; nüisan-olmunc,
Kuinde.
Nuisodakkés, -dakkas, adj. (nuoissot) forn
er tilboielig til at rugge, vagge.
Nuison, s. = noaison.
Nukke, s. = norkke.
Nükkes, s. B. Lupus piscis, lucius, Gjedde.
Nukkit, v. a. valere, orke, formåa, drive det
til (at übføre noget i bestemt Tid ; jfr. spaittet,
ollet, nagadet).
Nuktalet 1. nuftalet, v. a. leniter (verbis)
castigare, repreliendere, straffe lidt, revse
lidt (med Ord).
Nulggit, v. a. = njulggit.
Nulkke, nulke, s. = nuvkke.
Nullem 1. nullom, s. Sy. (nullet) murmu
ratio, contentio, Knur, Trcette.
Nullet, v. n. Sy. murmurare, obstrepere,
jurgari, knurre, trætte.
Nullusakkés, -sakkas, adj. (nulluset) som
er tilbøtelig til at gaa op, lø§ne.
Nulluset, v. transl. solvi, dissolvi, germinare
(de herbis), gaa op, lø3ne op, springe ud
(om Planter).
Nulpagattet, v. fad. (nulpaget) gjøre kollet.
Nulpaget, v. transl. (nulppo) cornua depo
nere, excornem feri, blive kollet, miste
tornene.
Nulpatet, v. liabit. (nulppo) gaa hornlos,
kollet, gaa (naar Talen er om et lottet Dyr).
Nulpoiduvvat, -duvam, v. subj. (nulppo) blive
rig paa kollede Dyr.
Nulpotuvvat, -tuvam, v. subj. (nulppo) blive
fattig paa fottebe Dyr.
Nulppanet, v. ine//, (nulppo) beende at gaa,
fætte sig i Bevcegelfe som kollet (om kollet Dyr).
Nulppedet, v. cont. (nulppit) kaste tornene (om
flere).
Nulppistet, v. subit. (nulppit) i Hast lafte
Hurnene.
Xuippit, v. a. kaste Hornene,
fcrlde Horncne; Lor
viäss, har kastet sine Horn (-
gåeåtet).
Nulppitet, v. fad. (nulppit) lade kaste, bringe
til at kaste tornene.
Nulppo, nulpo, .3. 1) animal excorne, et kollet,
hornlost Dyr; nulppohærgge, en lottet Kjpre
ren. 2) vi»’ robustus, en staut Karl.
Nulppoi, adj. vedf. -ppos, (nulppo) rig paa
lollebe Dyr.
Nulpus, -puca, 5. dem. (nulppo) en liben
kollet En.
Nulcet, v. n. Sy. salire, hoppe,
Nulcca, s. Sy. culex, Myg, jfr. namek.
Numbe 1. nump, adj. B. = nubbe.
summet, v. a. Sy. = nommet.
Nummer, s. Sy. nota arithmetica, Siffer, Tal.
Nuobmer, adj. = nuommer.
Nuofhlo, s. = nuovllo.
Nuoges, nuokkasan, adj. (dial.J suficiens,
Nuoissot, v. n. = noaissot.
Nuoka 1. nuokes, adj. H’i?. suficiens, nok.
Nuokahet 1. -set, v. aestim. Sy. acquiescere
in aliqiia re, contentum esse, Ⱦre tilfreds
med, anse for nok.
Nuoladakkés, -dakkas, adj. (nuoladet) som
gjerne vil vcere nøgen, klcede sig nFgen, ukysk.
-dakkésvuotta, 5. id.
Nuoladet, v. a. (nuollat) 1) exuere vestem,
afllæbe fig; son læi nuoladam gavni vuöl
lai, mon obbos legjim, han Havde llæbt
sig npgen under Sengklcederne, jeg var paa
llæbt. 2) dissolvere, lpse op ©nøring (paa
flere Ting); dal læm nuoladam buok
gerresid, nu har jeg lost op alle Kjcerisferne.
Nuolastet, v. subit. (nuollat) i Hast asforc,
afklcede, aftalle.
Nuolatet, v. a. (nuollat) exuere (alios), dis
solvere, affpre, afllæbe (andre), opløfe; ja
si nuolategje su, Matth. 27, 28; æp mi
dato nuolatuvvut, 2 Cor, 5, 4; si nuola-
8u aläB6u, de klcedte ham npgen.
Nuölan, postp. (dial.) subter (= vuöllai);
nibe gacci buörden nuölan, Kniven falbt
under Bordet.
nok.
Nuöleb, postp. (diäl.) — vuölle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
