Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nækkok. 510 Næske.
Nækkok, s. plur. = nokkok.
Nækce, ach. Sy. valde, i hoi Grad.
Nælgas, nælggas, adj. (dial.) = nælggal
Nælgastomus, s. R. Hunger (= nælgge).
Nælgaset, v. aestlm. (nælgge) anse "for nt
nare forbunden mcd ©ult, Hunger: nælga-
dam baike, jeg anfer beite ©teb for
en Sulteplads.
Nælgeldet, v. n. (nælgge) gaa og fultc, ikke
rtænne at æbe sig mæt.
Nælggadagas, -dagaca, s. dam. (nælggadak)
en ganske Üben Mundbid, en Smule til at
stille Hungeren mcd,
Nælggadak, -daga, 5. exiyuus holus, qui
famis sedandae causa editur. lidt Mad
til at stille den nærfte Hunger med, Mund
bib, Mellemmad.
Nælggadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (nælggadet) NU og da spise lidt for
at stille den vcrrstc Hunger, nu og da faa
sig lidt Mad. snylte: nælggadalla baikest
baikkai, han snylter fra Sted til Sted.
Nælggadattet, v. fad. (nælggadet) labe spise
lidt for at stille den oærfte junger, labe faa
en Mundbid.
Nælggadet, v. n. (nælgge) bdum exiguum
edere, vt farnes sedetur, tage en Mundbid,
spise lidt Mellemmad for at stille den nærfte
Hunger. -dästet, v. dem. id.
Nælggai, adj. uedf. -9925, (nælgge) 1) for-
suiten, som ofte vil have Mad"" 2) meget
fattig, som ikke har til at stille Hungeren
med (om et ©teb, hvor der findes Übet Mad).
-ggaivuotta, s. id.
Nælggar, s. (nælgge) homo parcus, en karrig
©n, som ikke nænner at æbe fig mæt.
Nælggasgas, adj. = nælggai.
Nælgge, nælge, s. fames, Hunger, ©ult; næl
gest læt 1. nælgge godda, sulte, »ære
futten; addet nælggai, give Smaaborn Mad
mellem boalene, give Mellemmad.
Nælggedakkés, -dakkas, adj. (nælggedet)
tilbsielig til at tigge om Mad, -dakkes
vuotta, s. id.
Nælggedet, v. a, (nælgge) cihum mendicare,
tigge om Mad.
Nælgge-habme, -hame, .3. udhungret, for
sultent Udseende.
Nælgge-sorbme, -sorme, s. Hungersdod:
nælgge-sorbmai jabmet, dp Hungersdpd.
Nælgge-suorgatak,’ -tåga, 5. Madbid, Mund
bid, noget at stille den vcrrste Hunger med
(= nælggadak).
Nælgge-coalle, -coale, s. forsulten Krop
(©fjælbsovb).
Nælggodallat, -dalam, v. fr. (nælggodet)
holde paa at udsulte (flere); son nælggo
dalai buok gusaides jamas, han sultede
alle sine %r tilbobe.
Nælggodattet, v. fad. = melggodef.
Nælggodet, r. fad. (nælggot) farne coiifi
cere, lade sulte, udhungre,sultefodre: manna
i galga aces nælggodet, et Barn stal ikke
lade sin Fader fulte.
Nælggodæbme, -dæme, .5. verb. (nælggo
det") ©ultefobring, Udsulting,
: Nælgostuttet, v. fad. (nælgostuvvat) bringe
til ot begi;11be at fole ©uk.
Nælgostuvvat, -stuvam, v. inch. (nælggot)
bcqynde at fole ©ult.
Nælggot, nælgom, v. n. farne hborare,
\ hungre, fulte; jamas n. fulte ihjel.
Nælggovas, -V2Z2, adj. (nælggot) forfulten,
hungrende. -vasvuotta, s. id.
Næli, s. Sy. = nalle.
; Nællot, v. n. Sy. = nærrot.
, Nælos, adj. Sy. = næros.
] Nænnet, v. a. Hi’. corrohorare. confårmare,
hcerde.
Næpad 1. næpat, ,9. = Ulempe.
i Næpel 1. næpok, adj. Sy. ciqvdus, avidus,
begjærlig ester noget.
Næpo, s. Sy. rapa, ?loe, Ncipe.
Næppe, næbe 1. næve, ,3. sobrinus, e sorore
nepos, ©ofterføn.
Næra, .3. H’?,’. = nierra.
Næros, nerrosan, adj. (dial.) hebes, floti,
nipa* (= nuoros).
Nærotet, v. fad. Hr, (nærrot) liebetare, sl.ove.
Nærroset, v. n. = nærrot.
Nærrot, v. n. H’r. hebescere, blive slsv ( =
nuorrasuvvat)
Næskaladdat, -ladam, v. fr. (næsket) gjen=
tagne ©ange skrabe ()aarbt.
Næskamus, -musa, 5. (næsket) noget at
ffrabe, berede: noget, forn ska! slrabes, sem
ffe§, beredes.
Næskastallat,5 -stalam, v. fr. — uæska
laddat.
Næskaset, v. tard. (næsket) lofeligt, imag
berede, semske ©finb.
Næskatallat, -talam, v. fr. (næsketet) labe
berede, semske (flere Skind).
Næskekættai, 1) car. verb. (næsket) üben
at ffrabe, berede, semske. 2) adj. vedf.
-kættes, ufkrabet, ufemffet.
Næskelet, v. suhit. (næsket) i Hast skrabe,
berede, semske,
Næskestet, v. dem. (næsket) lidt, forn snarest
strabe, berede. -stästet, v. dem. id.
Næsket, v. a. peUes conficere, cuticulam in
teriorem abradere pellibus, fricare, strabe,
asstrabe den indre Hinde af Skind, berede,
semske, gnide, gnike: ale næske jecad sæine,
vuöstai! gnid dig ikke ind imob Vcrggen!
Næsketatte, adj. (næsketet) som kan beredes,
scmskes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
