Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oaivva. 516 Oakko.
Oaivvadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cc»?/. (oaiwadet) holde paa at veilede,
raade, formane, moralisere.
Oaivvadattet, v. fad. (oaiwadet) 1) lade
veilede, raabe. 2) lade sig veilede, raade.
Oaiwadet, v. a. (oaiwe) ducere, considere,
docere, veilede, give Naad, undervise (jfr.
oapestet); o. guoimes ibmel sadnai, vei
lede sin Ncrste i Guds Ord.
Oaivvadus, -dusa, .3. (oaiwe) consilium, cor
rectio, summa, Veiledning, Rettelse, Naad,
Hovedsum, Indbegreb (jfr. njuolggadus);
oanekas oaiwadus ibmel sauest, et fort
Indbegreb af Guds Ord.
Oaivvasas, -saga, adj. = oaivag.
Oaiwe, oaive, .3. 1) capuf. Ingenium, Hoved,
Forstand: i oktage vuoktacalbme div oai
vest galga dussaduwut, Lue. 21, 18; cok
kit buölle hilaid gænge oaive ala, samle
gloende Kul paa nogenS Hoved: dat mv oaive
bagjel manai, jeg glemte det el. det gik over
min Forstand ; muttomin jorragoatta oaiwe,
undertiden gaar det rundt for mig; im mate
ovta oaivest dam dakkat, jeg kan ikke gjøre
det paa egen Haand; ik jes oaivestad læk
dam hutkam, det har dv ikle fundet paa af
dig seiv; cielgos oaivest læt, vcere æbru;
oaivest læt, have i Hovedet, nære drukken;
oaiwai saddat, faa i Hovedet; oivin læt,
have onbt i Hovedet; oividi saddat, faa onbt
i Hovedet; vulus oivi maunat, gaa med
Hovedet ned; gapperættes oaive vasset,
gaa uden Hue paa Hovedet. 2) summa pars
alicujus rei, det øoerfte af noget, Top, Knap;
guölek bottek cacce-oaivvai, Fiskene komme
op i Vandoverfladen; luoka oaivest læk
hærgek, Kjorerenene staa paa Toppen af
Bakken: ladas-oaivek, Ledknoglerne; soabbe
oaiwe, Knappen paa en Stav. 3) (i AU.)
nomine, conditione, de, adversus, paa, paa
legning, paa Vilkaar, om, imod; inn oaiv
vai dat matta callujuwut, det fan skrives
paa mig, paa min legning; sov valdi daid
galvoid mv oaiwai, han tog be Vare paa
min legning; dam oaiwai aigom sietta
dusa div guim dakkat, paa det Vilkaar vil
jeg slutte Forlig mcd eder: sardnot maidege
gæuge oaiwai, fortætte noget om nogen;
manne uaggik dam oarbbasa oaiwai?
hvorfor var du paaftaaelig imod den Fader-
Ipfe?
Oaiwe-asse, -ase, ,5. Hovedsag, Houedaarsag.
vliwe-davcÄs, -bakcasa, 5. Hovedpine.
Oaiwe-engel, s. Overengel.
Oaiwe-gacaldak, -daga, s. Hovedspprgsmaal.
Oaiwe-gavpug, -gavppug, s. Hovedstad.
Oaiwe-giella, ,5. -giela, Hovedsprog.
Oaiwe-govéas, -gokéas, .5. Hovedbedoekning.
Oaiwe-hærra, s. Overherre.
Oaiwe-jorges, -jorggas, 5. Hovedsvimmelhed.
Oaivve-jorram, s. = oaiwe-jorges.
Oaivve-oappo, -oapo, s. Houedlcere.
Oaivve-oasse, -oase, 5. Hovedstykke.
Oaivve-olmai, -olbma, s. Hovedsmand.
Oaivve-raddimvuotta, -vuoda, s. Overherre
bomme.
Oaiwerus, -rusa, .5. (oaiwe) 1) limen su
perum, bet overste Dortrcr. 2) pars res//
menti strågult, quae capiti proxima est
vel quae in suprema parte telete suspenso,
est, bert Tel af Skindfceld eller Rye, som man
har ved Hovedet eller som hcrnger overst i
Verven (jfr. juölggerus).
Oaivve-sadne, -sane, s. Hovedord. Hovcdsum,
Oaivve-skalcco, -leo, s. Hovedstalle, hjerne
skalle.
Oaivve-suokkan, s. Hovedsogn.
Oaivve-cargas, -gaca, s. Pleuronectes hippo
glossus junior, Navn paa en mindre Kveite.
Oaivve-ciekkagædge, .3. Hovcdhjornesten.
Oaivve-cokka, -coka, s. IZse; oaiwe-cokast
juolggai, fra Issen til Foden.
Oaivve-ulbme, -ulme, s. Hovedformaal.
Oaivve-vulus, -luea, F. Houedpude.
Oaivve-vuorre, -vuore, ,9. vertigo pecudis,
©rjgbom hos Renen, Forstyrrelse i Hjernen,
Tullethed.
Oaj, s. R. = aj a.
Oajalahted, v. a. R. — vajaldattet.
Oajaldattet, v. a. — vajaldattet.
Oajas, adj. min. us. pro oagjebas.
Oajed, v. n. R. = vuogjot; oajeskutted,
begynde at synte.
Oajje, s. dial. = oaiwe.
Oajjeldsgjergje, s. (dial.) primarius lapis
angularis, lapis summo loco proximus,
Houedhjornesten, Sten ncermeft Hoiswdet.
Oajosmattet, v. fad. = oagjodet.
Oajosmet, v. n. = oagjot, "’
Oakkaje-niiisan, s. R aäuMera, Horkuinde,
Matth. 21, 31.
Oakkoladdat, -ladam, v. fr. (oakkolet) ofte
springe bort fra Hjorden forat lede efter
sin Kalv eller sin Moder (om Renen).
Oakkolas, adj. (oakkolet) tilboielig til at
forlabe Hjorden for at lede efter fin Kalv.
Oakkolet, v. a. (oakkot) gregem relinquere
vitulum vel matrem quaerendi causa,
stryge afsted fra Hjorden for at lede efter
sin Kalv, som den har mistet (om Rensimlen)
eller fin Moder (om Kalven), -kættai, ca?-.
verb. id.
Oakkom, s. verb. (oakkot) Smaadilten, Krcrken.
Oakkot, oagom, v. n. lento gradu incedere,
repere, rusle smaat frem, fmaadilte (om
Meneng sagteste Trav; jfr. ujolgastet, doal
vastet), gaa fagte (om gamle Folk), krybe
(om Maddik).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
