Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olgus 528 01168
Olgusgoccot, -gocom, v. a. kalde ud, vise üb.
Olggushoiggat, -hoigam, v. a. stode üb.
Olgusmannat, -manam, v. n. udgaa, udlobe
Olgusnaketet, v. a. udstikke, udstyde.
Olgusnordastet, v. a. udstode.
Olgusvagjolet, v. n, udvandre.
Olgus, -guca, s, (olgo) pars exierna,crusta,
det ydre, udvendige af noget, Skal, Skorpe.
Oliem, 5. = alem.
Oljai, adj. Sy. vedf. oljajes, oleosns, oljeagtig.
Oljk, s. R. Filius, Son.
Oljo, s. oleam, Olje,
Oljopaja, F. Sv. Oleum lauri, Laurbcerolje.
Oljs, adj. R. = olgis.
Oljtije, s. B. = holddijægje.
Olk, s. R. = oalgga.
Olk, s. Sv. Trabs, tignus transverse positus,
Bjcelke, Aas.
Olkai, adj. Sv. vedf. olkajes, lacertosus,
ärmstcerk.
Olkatet, v. ct. Sv. brachio jacere, verbera
intentare, kaste afsted mcd Haanden, true
med at slåa til.
Olke, s. Sy. — oalgge.
Olkem-bieljt, adv. R. — olgobælde.
Olkes, adj. Sv. — olgis.
Olketem, s. umbra, Skymt, Skygge.
Olketet, v. n. Sv. luce dubia videri, quasi
umbra ocius e conspectu elabi, skimtes,
fare som en Skygge hastigt forbi.
Olkuset, v. n. Sy. udbryde, sige (= bakkodet).
Olladak, -daga, s: (ollet) distantia com
moda,sufficiens, haud hvori
man kan tomme til noget, hore noget, tale til
nogen,Rcekkevidde- dat dinga læ olladagast,
Tingen fan naaeg; olladakki saddat, komme
mbenfor Rcekkevidde, Hsrevidde.
Ollagen, adv. R. unquam, nogensinde.
Ollai, postp. (dial.) ad, apud, til (— lusa).
Ollalet, v. recipr. (ollet) naa til hinanden ;
æni moai ollal sardnodet, vi naa ikke til
at tale med hinanden:
Renokserne naaede i hinanden.
Ollanet 1. ollonet, v. n. Sy. — ollasuvvat.
Ollasaddat, -sadam, v. recipr. (ollaset) bringe
paa Bane, komme paa Tale om; de olla
saddaiga dam ase birra, ba kom de paa
Tale om den Sag.
Ollasattet, v. fact. (ollaset) bringe nogen til
atomtale noget, til at komme i Samtale
om noget, lebe nogen ind paa en Samtale
om en Ting for at faa bedre Befked.
Ollaset, v. a. (olles) mentionem injicere,
lede Talen hen paa noget, bringe paa Bane
forat faa nærmere Bested; im roakkad
ollaset dam ase pappi, jeg vover ikke at
bringe den Sag paa Bane for Prcesten.
Ollaset, adv. (olles) = ollasi.
Ollasi, adv. (olles) omnino, perfecte, tilfulbe,
fuldkommen, aldeles; Item ollasi sardne
dam Kristus evangéliuma, Rom. 15, 19;
ollasi visses dam al«, fuldkommen vis
berpaa; ollasi gittet, fulbtaffe.
Ollasikt, adv. Sv. ~ ollasi.
Ollasæbme, -sæme, s. verb. (ollaset) Brin
gen paa Bane, Omtale.
OÜasubme, -sume, s. verb. (ollasuvvat) Fuld
forelse, Fuldkommelse; ollasubmai buktet,
bringe til Fuldforelse.
Oilasuttet, v. a. (olles) consummare, per
ficere, fuldfore, fuldkoinme, fuldbyrde; mi
berrip oilasuttet buok vanhurskesvuoäa,
Matth. 3, 15; im mon læk boattam heittu
jubmai buktet mutto oilasuttet, Matth. 5,
17 ; sov algi huksit vieso, mutto i vægjam
oilasuttet, han begyndte at bygge Hus"
han orkede ikke at fuldforc det (jfr. ollitet,
loapatet, gälggat).
Ollasuvvat, -suvam, v. n. — ollasuvvut.
Ollasuvvut, v. n. (olles) absolvi, consum
mari, fulbforeä, fulbfommes ; de ollasuwui
mi eelkkujuvvum læi profetast, da biet»
det fuldkommet som sagt var af Profeten:
d«t galgga ollasuvvut, mi sudnji læ
eelkkujuvvum hærrast, Lue. 1, 43; buok,
mi læ callujuvvum, ollasuwu, Lue. 21, 22
Olle, s. = ulle.
Olle, adv. = oalle.
Olle, ole, s. = .»alle.
Ollel, adj. veds. -llelis, (ollet) som godt naar,
som strekker godt til, som er fuldkommen
lang nok.
Olles, ollas, adj. totus, integer, perfectus,
hel, fulb, fuldkommen; son oroi guökte
olles jage dam baikest, han forblev to
hele Aar paa det Sted ; di galggabetet
ollasak læt nuftgo din accadek læ olles,
Matth. 5, 48; mutto go saddok læk al
lesen saddam, men naar Frugterne crc
blevne fuldkomne’ dat mv illo læ olles,
denne min Glcede er fulbfommen; ollesen
dakkat, suldkomme; igo dust læm olles
jierbme? var bu ikke ved dine fulde fem?
ollasamus miectatus, det fuldeste Samtykke!
dat læ olles vægjemættomvuotta, det er
en ren Umulighed ; olmus ollasabbun olla
sabbun saddat galgga, man stal blive fuld
fomnere og fulbfomnere; dat lifci olles
buörrel det vilde vcere rigtig godt! i læk
olles bastel, den er ikke rigtig ffarp.
Olles-akkasas, -5232, adj. som er kommen
til Skjels Aar og Alder, myndig.
Dlles-jiermag, adj. som har sin fulde Forstand.
311es-lattog, adj. som har alle sine Lemmer.
Ollesvuotta, -vuoda, s. (olles) Helhed, Fuld
koinmenhed! jos dalle nabbo lifci olles
vuotta juksamest, Hebr. 7, 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
