Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rada. 548 Radien.
Rädadet, v. cont. (rättat) i Mag fprcette op.
Radadvuotta, -vuoda, 5. (radad) Raadighed
over, Magt ot)er noget.
Radag, adj. = ractad.
Rädaidattet, v. fad, (rädaidet) foraarsage
Brag-, lade brage, kaste eller rulle saa det
brager; r. gedgid luoka vuöllai, rulle ©tene
ned ad Bakken.
Rädaidattet, v. fad. (rättat) frembringe Larm.
Radaidet, v. cont. (rättat) holde paa at brage.
Radalas, -laga, adj. (rådde) 1) sollers, opfind
som, raabfnilb. 2) consentiens, som er af
samme Mening; son læ ovtaradalas muina,
han er as samme Verting som jeg. 3) Jicen
tiosus, felüraabig, egenraabig, raabig over
(= radad); jes radalas son læ, han er
selvraadig 1 akka i læk radalas su jecas
rubmas bagjel, 1 gor. 7, 4. -radalai
vuotta, 5. id.
Radas, raddasa, 5. apparatio nivis, musci
etc, «bi pedica vulpina collocatur, Til
ftælling af ©ne, Mose etc,, hvori Rceuesaksen
üblægge§.
Radastallalas, -låsa, adj. (radastallat) som
gjerne vil raabe over, som er egenraadig.
Radastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. a. (rådde) raabe over, ocere Herre over,
beherske, beholde; si radastallek ædnami
desek, de raabe over sine Marker,
Rädastet, v. dem, (rättät) lidt, som fnareft
sprcette op.
Radas, adj. Sy. liberalis, gavmild.
Rädatet, v. fad. (rättat) foraarsage kragen.
Radatet, v. fad. (rättat) 1) labe "fprætte op.
2) kunne fprætte§ op,
Räddadallat, -dalam, v. n. (rådde) consid
tare, deliberare, berande sig, raadspre fig
med, raadsporge, raabflaa; r. ustebides
g-uim, raabføre sig med sine Venner: ja si
raddadalle, mott si doppit su, Matth,
26, 4.
Räddai, adj. vedf. räddas, (rådde) som har
mange Rand, raadsnild, opsindsom (jfr. ruv
vui). -ddaivuotta, s. id.
Raddaset, adv. (rades) acute, vehementer,
fkarpt, hedt, brat; r. bæivas baitta, Solen
fftnner hedt.
Rådde, rade, s. 1) consilium, subsidium,
Raad, Udvei, Hjcelp (jfr. ruovvo); son addi
munji dam rade, han gav mig det Raad;
rädde-adde, Raadgiver; maid "dal diedak
radden? hvad Raad ved du nu? okti radi
(el. radid) saddat, blive enige; buokak ovta
radest legje, alle vare enige; okti radi el.
ovtast radid suoladet, t)cm enige om at
ftjæle. 2) facultas, copia, Raad, Evne,
Formue; galle mon rade anarn dudnji
makset, jeg har nok Raad til at betale dig.
B)potestas, Naadighed, Magt; ibmel issest
mi læp, ot ere i Guds Vold: i læk rade
stes, han er sig ikke selv mcrgtig; i læk inn
radest du værost luoittet, det staar ikke til
mig at lade big flippe for Skat. 4) instru
mentum; quae ad rem perficiendam per
tinent, Materiale, alt det, som udfordres til
en Ting; vanas-radek,23aabmateriale; gerés
radek, Kjcrrismateriale.
Räddedet, v. a, consilium dåre, raabe, give
Naad.
5. M,-5. Hersker, Regent,
Fyrste.
Raddim, s. ’verb. (raddit) Hersken, Randen,
Regjering,
Raddim-guoibme, -guoime, s. Medregent,
Raddim-fabrao, -famo, s. Herskermagt.
Raddim-jakke, -jage, 5. Negjeringsaar.
Raddistuvvat, -stuvam, v. a. (raMit) herske,
raabe over, have i Behold (fim med Ncegtelse);
illa radÆistuvam obmudagaidam suolla
gin, det er knapt nok, at jeg beholder min
Eiendom i Fred for Tuve.
Raddit, v. a. imperare, regnare, teuere, herske,
raabe over, have i Behold,- olbmuid ja æd
namid raddit, styre Folk ogLande: di diette
betet, åtte olbmui raddijægjek raddijek
sin bagjel, Matth, 20, 24; "im mon dato
diktet jeccam raddijuvvut mastegen, jeg
vil ikke lade mig beherske af noget; burist
dietta Soagganæme raddit, han forftaar
godt at styre en Forsamling; raddit obmu
dagaides suollagin, raabe over, have fin
Eiendom i Behold for Tyve.
Raddo, F. == rada,
Raddoi, adj. vedf. -ddos, veliemens, skarp,
ftærf; raddos dolla, skarp Ild.
Raddot, adv. (raddoi) skarpt, hedt.
Rade-dagad, ,3, se dagad.
Radek 1. rarek, s. 2)?«?’. (rådde) quae ad rem
pertinent, instrumentum, Tilbehpr, Redskab;
duögje-r. = duogje-nævok, Vcrrktoi.
Nacken,, F. Sv. liberalitas, Gavmildhed,
Rades, raddasa, adj. veliemens, aestuosus,
praeceps, skarp, hed, brat; radés-luokka,
brat Bakke.
Radetet, v. n. (rattat) styrte med Brag ; muorra
radeti ædnami, Trceet styrtede mcd Brag til
Sorben.
Radetæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (rådde)
raadlos.
Radien 1. radien-acce, s. mytliol. (1-s(Mit)
summus veterum Lapponum deus, omnia
gubernans d regens, de gamle Lappers
overste Gud, som regjerede med uinbffrænfet
Magt over Himmel og Jord, over alle andre
©über og over Lappen felt).
lstshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
