Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565 Riba
Rehre
Rehre, s. (dial.) = ratte.
Reid, ach. Sy. paratus, fcerbig, beredt.
Reiddit, v. a. parare, tilberede.
Reidnestet, v. n. Sv. vociferari, raabe, finge.
Reido, .9. Sy. instrumentum, Redstab, 2Æmne.
Reikkidet, v. cont. (reikkit) holde paa at
gaa frem og tilbage, op og ned, drive, ræle;
jes læi reikkidæmen viesostes ja moai
halaime dam gaskast, selv gik han op og
ned i Vcerelset og imidlertid taledes vi ved.
Reikkijakkés, -jakkas, adj. (reikkit) som
er tilbøielig til at spadsere op og neb, frem
og tilbage.
Reikkit, v. a. vagari, gaa ledig, fpadsere frem
og tilbage, op og ned, drive ; reikkimen læ
balggai mielde, han gaar og driver paa
heiene.
Reinar, s. (dial.) pastor, Hyrde, Gjceter.
Reinitet, v. a. Sy. = reinohet.
Reino, s. Sy. cura pastoria pecudum, Kvceg
stjstsel.
Reinoheje, s. pers. Sy. pastor, Hyrde.
Reinohet 1. -haddet, v. a. Sy. (reino) pa-
fM’e Kvceg paa Grcesgang.
Reiret, v. n. (dial.) torbne (= Sy. raidet).
Reivatallet, v. neutr. pass. Sy. (reivetet)
faa Slag, blive slaaet.
Reivat 1. ræivat, v. a. Sv. perentere, slåa.
Reivates, s. Sy. ictus, plaga, Hug, Slag.
Reivetet, v. a. Sy. percutere, slåa.
Rekig 1. reked, s, ratio, computatio, legning,
Regnfkab (jfr. lokko); rekig-bitta, Regne
stykke.
Rekinastet, v. a. computare, regne.
Rekinussat, -nusam, v. a. computare, ud-
regne.
Rekke, reke, 5. Sy. cymba vetusta, en garn
mel Baad.
Rekke 1. rekkje, 3. dies Mercurii et Ve
neris a Lapponibus Russicis ita appellati,
gni Us diebus jejunium agunt, Onsdag og
Fredag, faalalbet af Russelapper, der faste
paa disse Dage.
Rekkolas, adj. (rækkot) som ofte ti&grceber.
Rekte, s. Sy. — riekte.
Nekte», adj. Sy. = rievtes.
Rektesradok, adj. justus, retvis.
Rekto, adj. Sy. = rievtoi.
Rektok, adj. Sy. rectus, justus, ret, ben, retm’§.
Rektonet, v. transl. Sy. justum rectum fieri,
blive ret, rigtig.
Rektotes, s. Sy. norma, Rettesnor.
Rekcudet, v. fr. (rækcot) her og ber slåa
Suler i.
Remmar, s. Sy. scyplius, pocidum, Vcrger
Remmet, v. n. Sy. effugere, romme.
Remse, s. H’v. — ruomse.
Nepe, s. H’v. — rievau.
Neppe, repe, s. radix graminis cujusdam,
Roden af et Slags ©regne, „Moldfoder" (jfr.
delgge).
Reppit, v. a. (reppe) samle „Moldfoder."
Reps, s. Sv. Rastrum, Rive.
Repset, v. a. Sv. sarrire, kare.
Rere, s. Sy. — teres.
Rerte, .3. Sy. — riette.
Resketet, v. n. Sy. — ræsketet.
Restet, v. a. Sy. trallere, extendere, drage,
rykke, udstrcekke.
Rettetak, -taga, s. (rettit) Sting (— vuoi-
satak).
Rettistet, v. dem. (rettit) stikte lidt, en enkelt
Gang. -stästet, v. dem. id.
Rettit, v. a. cidtro aliove acuto instrumenta
pungere, stikke med noget spidst, stikke Laks
med Lyster.
Rettitet, v. fad. (rettit) 1) labe stikke. 2)
kunne stikkes.
Retkit, v. a. (rætka) ope fumi juniperini
purgare, renfe ved at tilrpge med Bristerpg,
tilrøge med Bristerog.
Reukestet, v. n. Sy. fumo tabaci uti, røge
Tobak,
Reure, s. Sy. hombarda, BiZsse.
Reustet, v. n. Sy. ooare, mugire, brøle, raute.
Reucetet, v. n. Sv.strepere, ftøie, r-ære ustyrlig.
Revggit, v. a. (dial.) rapere, eripere, rive,
rykke.
Revggolas, adj. (rævgget) = rævggolas.
Revkkalet, v. mom. — ravkkalet.
Revkodet, v. midt. = ravkotet.
Revon, s. — ribon.
Revcca, norn. propr. loe. NMvandet paa
Helgeland.
Revyar, s. Sy. — rievvar.
Revve, 5. Sy. undaefluviorum, qiias lapides
ant alia obstaada effienmt, Belger eller
Brydning af Vand i ©luc, som foraarsages
af Gjenstande, der hindre Vandets frie Lstb.
Revvet, v. a. s’v. — rievedet.
Riäkj 1. riähk, s. R. peccatum, Synd.
Riäklanc, .§. R. peccator, Synder.
Riäkled 1. riähkaded 1. riähktuvved, v. n.
R. peccare, synde.
Riäktuvmus, .3. R. peccatum, Synd.
Riätted, v. a. R. mactare, slagte, anrette.
Riävn, s. R. limbus, Som, Kant.
Ribadakkés, -dakkas, adj. (rippat) tilboielig
til at rive til sig. -dakkésvuotta, s. id.
Ribadämus, -debmusa, .3. (rippat) noget at
rive til sig.
Ribadet, v. recipr. (rippat) indbyrdes rives,
slides om noget; soai ribadæva girje, de
rives om Bogen.
Ribahet, v. fad. (rippat) lade røve, übfætte
for at blive røuet; r. boceuid navddai, lade
Rensdyrene blive opeebt af Rovdyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
