Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rieibmo.
567
Ridno.
Ridnotallamus, -musa, s. (ridnotallat) noget
at kappes om, Gjenstand for Kappestrid.
Ridnotallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
enn/, (ridno) holde paa at kappes.
Ridnotet, v. n. (ridno) = ridnotallat,
Nickall, adj. Sy. audax, intrepidus, bjcen),
uforfcrrdet.
Riddo, s. proceMa, tempestas, Storni, Storm
vind’. riddo-dalkke, stormfuldt Veir: riddo
Buoggeli mutto farga jaskogodi, der reiste
tg ert Storm, men den begyndte snart at
Icegge sig (jfr. suorbmo).
Riddo, rido, 5. ruina montium, quum saoca
auf nives de montibus praedpiti om’s?,
devolvuniur, Skred, Sten cl. ©neffreb (=
ritto.; jfr. udas).
Riddodakkés, -dakkas, adj. (riddodet) til
bpielig til at slagte paa en slurvet Maade
eller rive Kjodet slusket i Stykker.
Riddodattet, v. /Ac/. (riddodet) lade slagte
eller rive Kjod i ©tt)ffer paa en slurvet
Maade.
Riddodet, v. n. (riddo) furit ventus, storme,
gaa med Rossevind.
Riddodet, v. a. negligenter mactare, slagte
paa en slurvet Maade eller rive Kjodet under
Slagtningen fra hinanden paa en slusket
Maade.
Riddoi, adj. vcdf. -ddos, (riddo) ftoimfulb.
Riddoi, ach. vedf. -ddos — riddodakkés.
Niedan, s. — rievan.
Liedes, riepehan, s. (dial.) — rievan.
Riebmaladdat, -ladarn, v. dem. fr. (riebmat)
nogle Gange, lidt, som fnareft begynde paa.
Riebmalet, v. dem. (riebmat) lidt, som fnareft
begynde paa, give fig ifcrrd mcd. -lastet,
v. dem. id.
Riebmam, s. verb. (riebmat) Begynden, Paa-
begynden.
Riebmat, riemam, v. a. coepisse, adgredi,
manum admovere, begyndc, tage fat paa,
give sig ifærb mcd, give sig til, arte fig (om
Venliget); riema dal lokkat! begynd nu
at Iccfe! riebmat barggagoattet, begynde
at arbeide, at tage fat paa Arbeidet: ja dat
jabme likkai bajas ja riemai sardnot, Luc.
7, 15; ja si ribme buokak dallanaga bæ
sadallat, Lue. 14, 18; gaggarvutti riebmat,
begynde at blive gjenstridig: masa mon gal
gam riebmat? hvad skal jeg tage fat paa?
gude niiddi riemai? hvilten Pige gav han
fig ifcerd mcd (friede han til)? gænge ala
riebmat, tage fat paa nogen: mott riebma
dalkke? hvorledes fer Veiret üb?
Riebmodet, r. n. — rieibmodet, riegjat.
Riebohus, -huga, 5. dem. (rieppo) misellus,
©taffel, Stakkels; manna riebohus, ftaffels
Metta, adj. adv. fe riekta.
Rieftes, adj. se rievtes.
Rieggasas, -saga, s. dem. (riegges) liden Ring.
Rieggas, -ggaca, s. dem. (riegges) liden Ring.
Riegges, riegga, s. amdus, non digüalis sed
alius quicunque, orbis, ärculus, Siing,
Messingring (dif. suormas, Fingerring), Cir
fei, Kranss Balbme-riegges, Ring om Øiet
paa Tyr! riegga-bælle, en halv Striel.
Riegja, rieja, s. clamor, strepitus, Skrig,
Skraal, Stoi.
Riegjai, adj. vedf. -gjas, (riegja) som strlger,
straaler, ftøier hoit.
Riegjalas, adj. (riegjat) som er ttlbmeUg til
at strige, slraale, stoie hoit.
Riegjalet, v. mom. (viegjat) stpie SN Gang.
Lieget, riejam, v. n. (riegja) vocem clamo
sam edere, finge (om Fugle), straale, tale
l)øit, ftpie; manak rigjek, Nornene ftpte
(— rieibmodet).
Riegadallat, -dalam, v. n. (riegadet) fpbe§
(om flere).
Riegadam, s. se riegadæbme.
Riegadattem, s. verd. (riegadattet) Foden,
Fodsel; riegadattem-bakSasak, Fpdsels-
smerter.
Riegadattemættom, ach. (riegadattet) som
et kan fodes frem.
Riegadattet, v. fact. (riegadet) parere, gig
nere, fpbe, nebfomme mcd ; nieida son riega
datti, hun nedkom mcd en Pige.
Riegadet, v. n. nasa, gigni, fpbe§; son
læ riegadam calmetæbmen, han er fpbt
blind! son læ riegadam Guovdagæinost,
han er fpbt i Koutokceino: riegadam
bæivve, Fodselsdag.
Riegadkættai, adj. veds. -kættes, (riegadet)
ufpbt.
Riegadus, -dusa, s. (id.) = riegadæbme.
Riegadæbme, -dæme, 5. verb. (riegadet)
Fodsel; riegadæme rajest, fra Fodselen af;
mi læp Judalagak riegadæme mielde, vi
ere loder af Fodsel; riegadam-jakke,
Fstdselsaar.
Riegadægje, 1) s. pers. (riegadet) En, som
sodes. 2) ach. fpbt (= riegadam); æska
riegadægje manak, nyfodte Born.
Rieha, s. R. traha, Slcrde.
Riehka, s. Sy. — rika.
Riehped, v. a. R. contegere, defodere, ned-
gråne, gjemme.
Rieibma/rieima, s. = riegja; rieima 602!
-lat, holde ©toi, Styr.
Rieibmodakkés, -dakkas, adj. (rieibmodet)
som er hengiven til at holde ©tot, Styr,
Alarm, -dakkésvuotta, s. id.
Rieibmodet, r. n. — riegjat.
Rieibmodkættai, ca)’, verb. (rieibmat) üben
at holde ©tpi; æi mate rieibmodkættai
Barn.
Riednjat, rienjam, v. n. — riegjat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
