Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ... - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eævga. 596 Sådde.
Rævganas, -nasa, s. (rævgget) ructus. R«beN
Opstod, Skratting.
Rævgget, rævgam, v. n. 1) dancjere (de
lagopo alpino), skratte (om Fjeldiypen).
2) ructare, ræße.
Rævggolas, adj. (rævggot) ructnosus, som
ofte rceber. -lasvuotta, 5. id.
Rævggot, rævgom, v. n. ructare, rcrbe.
Rævkke, rævke, s. fulerum akeno aut cu
cumae appositum, ne dedinet, Pinde eller
Stette, som fættes til %bel eller Gryde for
at faa den til at staa lige.
Rævn, s. B. — ravdnje.
Rævcaiduvvat, -duvam, v. subj. (rækce)
— rækcot.
Rævcetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (rækce)
fri for Skorpe, for Muggenhed,
Rævcaget, v. transl. distorqueri, t-ribes ah
betes i Ulave (Blikkar, Messing etc).
Ræv6atæbme, -tærne, adj. vedf. -te«, (rækca)
Tri for Vcerme.
Rævvasuvvat, -suvara, v. subj. (ræwat)
perterreri (de piscibus), blive ffræmt (om
Fist),
skrcemme ved at kaste Sten eller ro (f Eks
Fist),
Ræwat, ræwam, rævvajim, v. habit. spe
ciem latitudinis praebere, staa bred, vise
sig bred.
Ilöuca, «s//’. gloende.
S, suff. poss. 3. pers. singl. suus, sua, suum,
sin, sit, fine.
Sabadak, -daga, .3. = savadak el. dobadak.
Sabar, sappara, s. panmis pici liquidae
illinendae, Klud eller Fille, som Bruge§ til
at smsre Tjcere paa med: bikka-sabar,
Tjcereklud.
Sabatet, v. fad. (sappat) lade afflcekke (Hinde),
Sabbat, s. sabbatum, Sabbat, Helligdag.
Sabbaten, adv. (sabbat) paa Sabbaten, paa
en Helligdag.
Sabbe, n. propr. lapp. Lapp, Familienavn.
Sabbe-njargga, norn. propr. loe. Ncrs paa
Fiskerpen.
Sabek, s. — savek.
Sabet, s. = savek.
Sabma, adj. Sy. idem, samme.
Sabma, sama, s. (sabrnat) susurrus, Hviske
lyd, Hvifking,
Säbmat, samam, v. n. 1) submissa voce
loqui, tale fagte, næften Hviskende, faa man
neppe horer, hvad der siges. 2) verminare,
krille, krisle: dikke sabma like vuöstai,
Lusen friller paa Huden.
Sabmat, sabmam, sabmajim, v. habit. —
guostat.
Säbme, 5. verb. (säbmat) En, som hvisker,
En, som friller.
Sabme, same, norn. propr. (ifær i Plur.)
1) Lappo, gens Lapponica, Lap, det lap
piste Folk. 2) Ungua Lapponica, Lappisk.
Sabme-gielag, adj. som fan tale Lappisk.
Sabme-gielalas, -laga, adj. = sabmegielag.
Sabme-giella, -giela, s. Ungua Lapponica,
Lappisk. a " ’
S.
j Sabmelas, adj. et s. (sabme) Lappo
nicus, Lappo, Lappisk, Lap.
Sabmo, s. = sobmo.
Sabmolak, -laga, s. nebtdosus aer, taaget Veir.
Sabrot, v. n. Sy. atteri, slides.
Sabt, s. (didl.) spuma, Skum.
Sabca, 5. (dial.) scabies, %nat.
I Sabces, 5. Sy. Jamma Ugnea fissa, en %xæ-
stikke, Spile.
Sabceles, adj. Sy. diffitilis, qui muUum
exigit laborem, svcer, forn fordrer meget
Arbeide.
Säbüil, adv. B. vere, re ipsa, virkelig.
82662, s. — saddag.
826629, 5266292, s. (saddit) munus mis
-Bum, quod mittitur, nogen el. noget, som
er sendt, Sending: sadne-saddag, Sendebud:
dast læk saddagak dudnji aSest, her er
Sendinger til big fra Fader.
Sadda-girje, s. Sendebrev.
Sadda-sadne 1. saddag-sadne, -sane, 5. Bud
stab,
Saddaset, v. tard. (saddet) i Mag übfpænbe,
übftræffe.
Saddataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
n. lente volare, extentis et immotis alis,
svceve, flyve langsomt med udstrakte finger.
Sådde, s. (dial) — saddo.
Saddedet, v. co«/. (saddit) sende (flere Ting),
sende nu og da,
Saddeha, adv. lente, extentis alis, sagte,
svcrvende: lodde girdda s. Fuglen flyver
sagte, svcrvende,
Saddestet, v. dem. (saddit) sende (lidt) som
snarest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
