Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sägi)ä
599
Sagja
Sagjalet, v. a. lente, caute abstrudere, ftøbe
fagtelig tilfibe eller fra sin Plads (jfr.
dassalet, sacöalet).
Sagjanattet, v. fact. (sagjanet) bringe tu at
mcelke mindre, til at miste hællen; rasetes
vuotta sagjanatta gusaid, Mangel paa !
Grces gjør, at fjørene miste Mauken.
Sagjanet, v. transl. lac überis minuere, miste
Mcelken, mcelle mindre: gussa sagjanis
goatta, Koen begynder at miste hællen.
Sagjanuttet, v. fact. — sagjanattet.
Sagjanuvvat, -nuvam, v. transl. — Lakanet.
32912825, -saga, adj. et s. (sagje) wcanws,
som er iftebet for, Befuldmcegtiget, Fuld
mcegtig, ©tebfortræber; muo son læ bigjam
sagjasagganes, han har sendt mig som sin
©tebfortræber.
Sagjaset, v. transl. (sagjet) lade sig Me,
kunne slibes; nibbe læ nu gåras, åtte i
sagjas dama sagjemin, Kniyen er faa
haard, at den Me laber sig slibe med bette
Bryne.
Sagje, saje, 5. 1) locus, spatium, $lab§, ©teb,
Rum, Lave; Sakke dåsa saje! Lue. 14, 9 ; i
son læk rievtes sajestes, han er ikke paa sin
rette Plads: ærrasin saje valddet, tage
Pladsen fra andre: bigjat buok sagjasis,
fætte alt paa sin Plads, tilrette; vaibmo i
læk sajestes, Hjertet er ikke i fit Es: i
boattam mv vaibmo sagjasis, ouddal FO
don bottik ja jeddijik muo, mit Hjerte
lom ikke i fit Es, førenb bu lom og trøftebe
mig; Fo gumpe saje naar Ulven
faar Indvas; dast i læk sokkam-sagje,
her er ikke Plads til at fibbe; i læk sagje
nuft ædnagidi, her er ikke Plads < til saa
mange: alla sajest son læ, han tnbtager
tn l)øi Plads; sodnoidi i læm sagje mat
kalagai viesost, Lue. 2, 7; mv sardne i
gavna din lutte saje, Joh. 8, 37; sagjist
munji saje jeSad gurri! giv mig Plads
ved dm Side! bija jecad mv sagjai,
jurdas jeSad mv sajest, feet dig i mit
Sted, tænl dig i mit Sted; son læi rad
dirne su ases sajest, Matth. 2, 22; dast
læ sagje, gosa si bigje su, Mare. 16, 6;
mon manam digjidi saje rakadet, Joh.
14, 2; su sajest im mon livce dam
dakkam, i hans ©teb havde jeg ille gjort
det; ace sajest gæsagen læt, vcere nogen
i Faders 6teb; i læk mikkege sajestes
likkam, intet er kommet as Lave; go nubbe
hæitta, de nubbe galgga sagjai lokkat,
naar en holder op, stal den anden lcese i
Stedet (jfr. Deeile); guövte sagjai ma
naiga, be skiltes ab, flnttede fra hinanden.
2) pars, Stukke, Dcl; jukkujuvvut moadde
sagjai, at beleg i flere Dele; galle sagjai
galgam juogadet laibe? i hvormange Dele
skal jeg bele Brpdet; guovte sagjai læiga
juo saddam go sælgge-ædne bodi, be vare
allerede stilte ad, ba lordemoderen lom; mut
tom saje duored, muttom saje bahab, til
dels bedre, tildels vcerre (jfr. baikke).
Sagje, saje, s. reliquiae animalis a lupo
interfecti, Levninger af Dyr, som Ulven har
bræbt, Aadsellevning; borram legje buok,
dusse sagje læi baccam, de havde cedt op
alt, lun Levningerne, Mcerkerne, vare igjen;
bædnagak læk mannam sajidi, Hundene
ere ftrøgne hen til Aadsellevningerne.
Sagjelet, v. subit. (sagjet) slibe, hvcesse hbt
som snarest.
Sagjem, 5. (Sagjet) cos, Bryne (stort og grovt).
Sagjem-gædge, 5. cos, Brynesten.
Sagjet, sajam, v. a. acuere, bryne, hvcesse,
stjcerpe; gædge vuöstai sagjet, bryne paa
en Sten (jfr. slipit).
Sagjetet, v. fact. — sagjanattet.
Sagjidet, v. cont. (sagjit) give (flere) Plads,
staffe (flere) Plads; sagjideket migjidi saje!
giver os Plads!
Sagjistet, v. dem. (sagjit) give lidt Plads;
sasjist munji saje jecad gurri! giv nng
lidt Plads ved Siden af dig!
Sagjit, v. a. (sagje) 1) locum dåre, give Plads,
skaffe Plads. 2) (dial.) seminare, saa.
Sagjitallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (sagjit) locum quaerere, føge at skaffe
Plads, at anbringe, plasere; bierggasidam
dam odda vissui sagjitalam_, jeg ftger at
anbringe, plafere mine Sager i det nye Hus.
Sagjitatte, adj. (sagjitet) som kan anbrtnge§
noget ©teb§, plaseres noget Steds, an
bringelig.
Sagjitet, v. fact. (sagjit) locum dåre, facere
alicui, anbringe, staffe Plads, plafere; im
diede, gosa sagjitet galgam dam stuora
bævde, jeg ved ikke, hvor jeg stal anbringe
bette store Bord.
Sagjo, sajo, s. (dial) semen, ©æb, Fr^.
Sagjosést 1. sagjusist, adv. (sajos) visibi
liter, ila ut videri possit, synligt, i synlig
Tilstand; obba rumas læ sagjosést, hele
Kroppen er synlig; dal læ sagjosebmusist,
nu er det synligst.
Sagjosi 1. sagjusi, adv. (sajos) visibiliter,
ita ut videri fossil!, synligt, i synlig Til
stand: bija gintal sagjosi! fæt Lysestagen
saaledes, at den kan sees! bija vel sagjo
sebbui! scet den endnu sunligere!
Sägqä, 52Y2, s. saccus ex reti piscatorio
confectus, cibariis asservandis, Pose, gjort
af gammelt Fiskegarn eller Not til at have
Renost eller andre Madvarer i til Tørring.
Sägilädallat, -dalam, v. cont. (sägnadet) op
tine, optø, faa Ifen til at løgne (af flere
: Ting).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
