Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6aivvo 602 Sakke
Saivvo-cacce, -cace, s. aqua Saivvoensis,
quae mirifica putabatur, Vand, som flod ud
fra et Saivvo og ansaaes for unbermrfenbe.
Saja, s. H. situla, Ember, Saa.
Sajaiduvvat, -duvam, v. w. — sagjaduwat.
Zahnet, v. n. Sy. — sagjanet.
Sajaset, v. tard. (Sagjet) i’äßag bryne, hvcesse,
Sajestet, v. dem. (sagjet) hvcesse, bryne lidt.
Sajetatte, sich’. (sajetet) som fan hvcesses,
brynes, slibes.
Sajetesvuotta, -vuoda, 5. (sagje) 1) angu
stiae,, Mangel paa Plads, Tranghed. 2)
inquies, Urolighed, Uro; must læ daggar
sajetesvuotta, åtte im mate jaska orrot,
jeg har füg Uro paa mig, at jeg ikke kan
holde mig stille.
Zagtet, v. fad. (sagjet) 1) lade bryne,
hvcesse. 2) lade sig bryne, funne hvcesses.
Sajetuddat, v. n. (sajetæbme) ikke føle sia
kjemme paa et Sted, Ⱦre urolig; mon
sajetuddam, im loavte dam baikest aige
orrot, jeg føler mig ikke hjemme, jeg faar
ikke Tiden til at gaa under Opholdet her.
Sajetuttet, v. fact. (sajetuvvat) 1) gjøre
trangere, gjøre mindre rummelig; s. vieso,
optage _ megen Plads i et Hus. 2) uro,
forurolige; mi du sajetutta, go ik oro
jaska? hvad er det, som uror dig, siden
du ikke kan holde dig stille?
Sajetuvvat, -tuvam, v. subj. (sajetæbme)
miste sin Rummelighed, blive trangere, mere
kneben om Plads.
Sajetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (sagje)
1) som ikke er rummelig, som ikke har "god
Plads, trang. 2) som ei trives, ikke sinder
sig kjemme noget Steds; sajetes olmus,
et uroligt Menneske.
Sajja, saja, s. — sadja.
Sajjed, v. a. R. = sagjet.
Sajos, sagjos, adj. ap&rtus, nudus, conspi
cuus, aaben, bar, synlig: sajos dolla, Ild
paa aaben Mark: sajos baikke, bart, syn
ligt ©tcb; sajos ilbme, fri Luft, aaben
Himmel; bija sagjosi el. sagjuhi el. sagjehi!
fæt det saaledes, at det kan sees! sagjosist
el. sagjuhist el. sagjehen læ, det er synligt.
Sajosvuotta, -vuoda, s. (sajos) Barhed,
Aabenhed, Synlighed.
Sajos 1. sajus, sagjuha, adj. = sajos.
Sakastet, v. a. F’i). (sakka) nuntiare, beßube,
berette.
Saked, adj. R. sordidus, smudsig.
Saket, adv. Sy. dbundanter, overflodigt.
Sakka, saga, s. fama, rumor, sermo, nun
tius, Tale, Rygte, ©agn, Sigende, Efter
retning, Begivenhed; son suorggani su sa
gai diti, Lue. 1, 29; sagai ala buktet,
saddat, bringe, komme paa Tale: vuorddel
mv sagaidi! vent, at jeg fan faa dig i
Tale! sagaidi bæssat gæinage, faa nogen
i Tale: «i bæssam su sagaidi olbmui
diti, Lue. 8, 19; go sagak ni 1«!:, naar
der intet er at tale om; luovos sakka, løft
Rygte: sakka, mi rika mielde manna, et
almindeligt Rygte: baha sakka, Vanrygte:
dusse baha sagaid balkkan 0550m, jeg
sik lun Utaf til 2øn; sagaid muittalet,
fortcrlle ©agn; sagai mielde, efter Sigende:
INF« mikkege säkkan? er der noget Nyt?
mi læ sakkan? hvad Nyt? lækgo gullam
sudnji sagaid? har du §ørt noget om ham?
ovdulas sagak læk saddam, der er fore
gaaet forunderlige Begivenheder: säkka
doalwo, En, som bringer Tidender.
Säkkadallat, -dalam, v. n. = sagastallat.
Sakkadet, v. n. (min. us.) constipari, sam
mentrcenges, sammenpakkes.
Såkkag, såkkaga, s. = såkko, Afkom.
Såkkagas, -gaga, s. dem. (såkkag) Üben
Afkom.
Säkkai, adj. vedf. säkkas, (sakka) garrulus,
som har meget at tale om andre, sladder
agtig, snaksom, aabenmundet. -kkaivuotta,
s. id.
Sakkai, adj. vedf. sakkas, (sakke) fuld af
smaa Insekter, fulb af „Aate."
Säkkalagai, adv. (sakka) i Samtale; 8. læt,
saddat, nære, komme i Samtale.
Sakkaluttet, v. fact. (sakkaluvvat) bringe
til at puste ftærft, gjøre ftafaanbet.
Sakkaluvvat, -luvam, v. n. (sakkat) blive
stakaandet (jfr. siedÆaluvvat).
Sakkanaddat, .11262«, v. fr. (sakkanet)
avles, undfanges (om flere).
Sakkanattet, v. fact. (sakkanet) gignere,
avle: Abraham sakkanatti Isak, Abraham
avlede Isak: nubbe jurda nubbe jurddaga
sakkanatta, den ene Tanke afføber den
anden.
Sakkanet, v. n. (Sakko) concipi utero, avles,
blive avlet (jfr. vuolgatet); dat, mi su siste
læ sakkanam, læ basse vuoiriast, Matth.
1, 20.
Sakkartak-line 1. sakkartline, s. Hi. (sak
kartet) mantile, Haanddug.
Sakkartet, v. a. Sy. tergere, abstergere, af
tørre, bortviste. -tastet, v. dem. id.
Sakkat, sagam, v. n. anhelare, puste (min»
bre stcerkt end saddat og sieMat); viegai,
dassago sakkagodi, han løb, indtil han
begyndte at puste.
Sakke, sage (dial sakke), s. insecta minus
cula aquatilia, ganske smaa efter, der krybe
paa Bunden i Vand (jfr. bogge).
Sakkéd, sakkéha, s. = sakke.
Sakketet, v. a. (sakko) 1) — sakkanattet.
2) v. n. (min. us.) concipere, undfange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
