Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sije 618 Silkke
Sijet, v. a. Sy. — sagjet.
Sikkad, s. — sigad.
Sikkaldagas, -gaca, s. dem. (sikkaldak) en
üben Torreklud.
Sikkaldak, -daga, s. (sikkot) panniadus
abstergendo aptus, Klud til at tørre fig cl.
noget af medl gietta-sikkaldak, £nanb=
f(æbe; Salbme-sikkaldak, en Klud til at
tørre pinene med.
Sikkar, adj. certus, tutus, sikker.
Sikkardet, v. a, Sy. = sikkot.
Sikkasattet, v. fad. (sikkaset) = sikkot.
Sikkaset, v. transl. (sikkot) blive rørtet, vistet,
ftroget af.
Sikkastak, -staga, .5. (sikkastet) et enkelt
Strög eller Visk mcd Klud eller ’#ctanb.
Sikkastet, v. dem. (sikkot) lidt, som snarest
tørre, viste, stiyge af.
Sikke 1. sakke, s. Sy. difficultas vecturae
ex nive trahae adhaerente, tungt Slcede
føre saa ©neen hcrnger ved Meiernc.
Sikke-ja, co/i/ quum—tum, et—et,partim—
partim, baabe—eg, saavel—forn, dels—dels.
Sikkodet, v. cont. (sikkot) holde paa at
torre, viste, stryge af.
Sikkolet, v. subit. (sikkot) i Hast tørre, viste
.ftrr>ge af.
Sikkot, v. a. 1) tergere, dbstergere, tørre,
viste, stryge af, udstryge, afoiffe; sikkot daid
liduebiktasiu, Joh. 13, 5; ibmel eritsikko
juökke gadnjala sin calmin, Aab. 7, 17;
olmus-logost gudege ei-itsikkot, übftirjge
nogen af Mandtallet; gavjaid bævde alde
eritsikkot, viste «Støoet af Bordet,- buörre
lifci, Fo mv uamma sikkujubmai sad
dasi, det vilde va’re godt, om mit Navn
biet) übftrøget 2) Mincrc, stryqe, fmøre
paa; vuoiddas mange ala sikkot, fmøre
Salve paa noget.
Sikkotatte, adj. (sikkot) som kan stlyges,
vistes, tørre§ af, som kan stryges ud.
Sikkotet, v. fad. (sikkot) 1) lade ftrrige,
viste af. 2) kunne stryges af, vistes ud.
Siksa, s:.Ånas crecca, Krikand.
Sikta, sivta, s. lamella sdopeti, ad guam
collineatur, ©igte paa en BMse,- baskis
sikta, fint ©igte.
Siktédet, v. cmi/. (siktit) i Mag el. lcenge
sigte (mcd BMse el. Kom).
Siktéstet, v. dem. (siktit) som snarest figte
(mcd BMse eller om Kom etc,). -stästet,
v. dem. id.
Siktit, v. a. 1) scopum collineare, sigte (med
Bosse). 2) cribrare, sigte (Mcl).
Silak, s. Sy. = silar.
Silar, s. (sille) imbecillis, qui facile delas
satur, ©n mager, skral En, som snart
bliver treet.
blaset, v. aestim. (sille) anse for udmagret,
for ikke udholdende.
Silat, silaha, s. — silar.
Silbaiduvvat, -duvam, v. subj. (silbba) blive
forsynet med Solo, blive rig paa Solv.
Silbatuvvat, -tuvam, v. subj. (silbba) blive
uden Solv, miste sit Solv.
Silbatet, v. a. H. = silbbit.
Silbba, silba, s. argentum, Solo. Pfør.
silbak, numi argentei, vasa argentea,
argentum factum, Sølvpenge, Sslvtoi.
Silbbai, ach’, uedf. -bbas, (silbba) rig paa
©ølofager, ftærft forsolvet.
Silbba-raka, 5. Solvkrave, lappisk Kvinde
stasplaq,
Silbba-riegges, -riegga, s. Splvring.
Silbba-cæppe, s. Sølvsmed.
Silbbedet, «j. a. = silbbit.
Silbbit, v. a. (silbba) argento obducere,
forsolve.
Silbbitet, v. fad. (silbbit) 1) lade forsolve.
2) lade sig forsolve, funne forføloeå.
Silbbitatte, adj. (silbbitet) forn fan forsplves,
som er mulig at forsslve,
Sildaset, v. a. rejicere, improbare, vrage.
Sildatas, -tasa, s. (silddet) quod rejicitur,
pessimum quidque, noget übforteret, kas
seret, Übffub.
Silddaset, v. n. (silddet) blive udsorteret, ud
stilt som noget baarligt.
Sildde, silde, s. = saldde.
Sildde, silde, s. halee, Sild.
Silddet, sildam, v. a. segregare, secernere,
udsondre, udsortere (det baarligfte).
Sildetet, v. fad. (silddet) 1) lade übfortere.
2) funne übfortere§.
Sildnaset, v. transl. (sildnet) conquassari,
rr>fte§, stakes sammen, synke sammen ved
Rysting.
Sildnasuvvat, -suvam, v. subj. (sildnet)
ex quassatione dolere, rystes, ffafc§, blive
øm af Skakning (— salkasuvvat).
subit. (sildnet) i Hast ryfte, skake.
Sildnet, silnam, v. a. 1) conquassare, ryste,
stake, ftøbe (saa Tingen synker sammen):
burist sildnujuvvum mitto, Lue. 6, 38 (=
salkotet). 2) Sy. agitando et quassando
frangere, brrjbe i Stykker ved at ryfte, gynge.
Sildnot, silnom, v. a. = sildnet.
Siles, adj. fe sille,
Silesvuotta, -vuoda, s. (siles) Magerhed.
Silet, v. a. Sy. = sillit.
Silhave, adv. statim, straks.
Silke, s. sericum, Silke.
Silkkat, silkam, v. n. = skilkket.
Silkked, v. n. R. ire, drage, fare; silki cad
muir, han drog gjennem Skoven: rasti javr,
over Spen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
