Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skadde,
623
Sivo.
)
Srvotæbme, -tærne, adj. t>ebf. -tes, (sivvo)
qui animo est humili et imbecillo, som
kvier sig for noget, kleinmodig, uforetagfom.
Sivragattet, v. fad. = sivrrodet.
Sivraget, v. n. — sivrrot.
Sivrrodet, v. fad, (sivrrot) = njarttadet
cl. njarvvadet.
Sivrrot, sivrom, v. n. — njarttat, njarvvat.
Sivåes, siksas, s. pustula aquosa, Blemme,
hvori lun findes Vand (dif siejakas).
Sivtatuvvat, -tuvam, v. n. (sikta) berøoes
el. miste ©igtet.
Sivtatæbme, -tærne, adj. t)ebf. -tes, (sikta)
som ikke har ©igte (Bpsse).
Sivut, adv. diligenter, nM, omhyggeligt.
Sivva, siva, s. vitium, menda, culpa, causa,
Feil, Lyde, Skyld, 2larjag; daggo læ sivva,
her er Feilen; i læk særvvegodde sivva,
go oapatus læ gæppanæmen, det er ikke
Menighedens Skyld, at Nndervisningen bliver
flettete; mi dåsa lægga sivvan? hvad fan
üoere A.rsag dertil? sivvanes yalddet, tage
paa sig, indrMme som fin Feil.
Sivvad, adj. vedf. -des, (sivvoi) decorus,
sirlig, pyntelig (= sivvoi), omhyggelig.
Sivvadet, adv. (sivvad) firligt, pynteligt.
Sivvalas, -IaZÄ, adj. (sivva) = sivalas.
Sivvadvuotta, -vuoda, s. (sivvad) Sirlighed,
Pyntelighed.
Sivvo, sivo, s. 1) status viae, Fore; nævre
sivvo, Uføre; dalvve-sivost, paa Vinterforet:
mai|emu§ vuögjem sivost, paa sidste Sne
fore. 2) decor, decentia, Sirlighed, Pynte
lighed, ©ømmeligl)eb, Omhyggelighed; sivvo
olmai, en pen Mand; sivost adnet mai
dege, holde noget pynteligt.
Sivvo, sivo, s. 1) animus, audacia, ardor,
Mod. Lyst, Hu, Fyrighed (== argga).; sust
læ buörre sivvo barggat, han har god
Lyst, Hv paa at arbeide. 2) horror, tremor,
Gysning, Dpfaren; sivvo must soigi el.
sivok must soigge, jeg vak. det guste i mig;
sivvoi manai, ber for en Gysning gjennem
mig.
Sivvoi, adj. vedf. -vvos 1. -vvojes, (sivvo)
decorus, pyntelig, omhyggelig. — Comp.
sivvojeb. — Superl. sivvojämus.
3iwuivuotta, vuocka, s. (Bivvoi) Pyntelig
hed, Omhyggelighed.
Sivvot, adv. (sivvo) pyntcligt, oml)i)ggeltgt,
fømmeligt. — Comp. sivobut. — Superl,
sivomusat.
Skabas, skappasa, s. (dial.) — »kappa.
Skabaå, -baca, s. dem. (skappe) übet Rogne
trce.
3kadlet I. -lot, n. a. >3v.
laste, forkaste.
Skabraa 1. skamma, skama, s. tempus hie
mis, quo sol non apparet, den molkeste
Tid af Vinteren, ba Solen ikke sees.
Skabmahet, v. n. Sy. (skabmo) pudore suf
fundi, stamme fig.
Skabmet, v. a. pudore aßcere, skamme ud.
Skabmo, skamo, s. crepusculum, Skumring,
Mrkning (jfr. væigge); sevdnjis Ramost
bodi, han kom i Morkningen.
Skabmo, skamo, s. (didl.) pudor, Skam.
Skabmok, adj. F’v. oebf. -kes, pudendus,
stammelig.
Skabmot, skabmom, skabmojim, v. a. (dial.J
Skabos, skappos, s. = skappa.
Skada, s. Sy. = skadda.
Skadak, ach. Sy. nocens (de animalibus),
forn gjør ©labe (om Dyr).
Skadalas, adj. H’v. = skadak.
Skaddar, s. modo in Gen. plur. et in comp.
cum bællje, forekommer lun i Gen. plur.
og sammen med bællje; bællje-skaddari
orrot, gullat, auscultare, aures admovere,
lytte. lægge til for at lytte.
Skadesi-suolo, s. Sy. utrum Sueciam an
Scandinaviam, an Universum terrarum
orbem hoc nomine appéllarint olini Lap
pones, certo dici nequit, mcd bette Navn
har Lapverne forbum betegnet Sverige eller
Skandinavien eller maaske hele lorden.
Skadna, skåna, All. skadnai, s. tabes, Svind
sot, færing (hos Dyr); skadnai ogotallat,
faa færing.
Skadna, skåna, s. crusta, crescens in saxis,
in os/is, in navigiis etc, lepas, et Slags
hvidt ©Ijcel, ber vokser paa ©tene, Hvalfisk,
Skibe etc.
Skadna-ga33a, -ga3a, s. En, forn giver eller
maaler knebent.
Skadnaset, adv. (skanas) knapt, knebent; 8.
mittedet, maale knapt.
Skadnat, skanam, v. a. decurtare, detra
here’,parce agere,parce distribuere,parce
metiri, knappe af, afkorte, gjøre noget knapt
og Inebent, itbbele, maale knapt,
Skadnit, v. a. = snaddit.
Skadot, v. a. Sv. — skäddit.
Skadaiduttet, v. fad. (skadaiduvvat) besta-
oige, tilfM Skade.
Skadaiduvvat, -duvam, v. subj. (skadda)
fuü Skade, blive beffabiget.
Skadasgas, adj. (skadda) ffabelig.
Skadas, -daca, s. dem. (skadda) üben ©labe.
Skädda, skada, s. damnum, noxa, Skade;
skada oaggot, faa Skade; skäddan adnet,
anse for ©labe.
Skäddetallat, -talarn, v. neutr. pass. (skad
dit) faa ©labe, blive bestadiget.
— skabmet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
