Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skevde. 628 Skievöcot.
circa inaequali, ©nip, som hcrnger ned fra
nedre Kant af et Klcedebon, der ikke er jcevn.
Skevdeld, adv. (skevdde) saa beskaffen, at
en ©nip fjcenger neb.
Skibadet, v. fr. (skippat) nu og ba strante.
Skibas, ach. — skivas.
Skibasmattet, «. /««f. (skivas) gjøre svag,
ussel.
Skibasmet, ». /i. (skivas) infirmari, blive
svag, ussel.
Skible, ,3. /St1. 1) folium minusculum, lidet
Spoblab. 2) squama, Skjel paa Fist. -lac,
5. c?sm. ?’d (jfr. sible).
Skibcas, adj. (dial.) altus et macer, hoi
og mager (men bog frist),
Skidar, s. Sy. = skittar.
Skidartet, v. a. = skittardet.
Skidde, s. Sy. péttis, Skind.
Skiddet, v. a. Sy. deglubere, f(cm (= njuov
vat).
Skiddo, s. 1) lignum, $ebtræ, Vedsti. 2)piscis
mas, Ma-lke eller Hanfist (af Roe).
Skiddoi, ach’, vedf. -ddos, (skiddo) som har
meget Hanfist, som er suld af Hansist (Indsp).
Skidna-muödda, 5. vestis pellicea, ex pelle
subacta confecta, Skindkjortel af garvet
Skind (Hz/. bæska).
Skidnit, v. a. pellern in aquam submersam
depilare, afnnte Haar af Skind ved at
(ægge det i Vand.
Skidnjad, adj. vedf. -njis 1. -njades, (skid
njat) tinniens, stingrende.
Skidnjat, skinjam, v. n. tinnire, skingre,
Skieftatesvuotta, -vuoda, s. (skieftatæbme)
Uvorrenhed, Slusteri.
Skieftatuvvat, -tuvam, v. subj. (skiefta
tæbme) blive uvorren, slusket.
Skieftatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, ne
gligens, incomtus, slusket, uvorren (jfr. bul
cai).
Skiegja, skieja, s. (dial). = skagja.
Skieivas, skieivvas, adj. vedf. skieivas,
titubans, instabilis, yaklende, sjanglende
(= suoibas).
Skieivasgattet, v. fact. (skieivasget) gjøre
yaklende, sjanglende.
Skieivasget, v. transl. (skieivas) blive Dal»
lende, sjanglende.
Skieivotet, v. habit. (skieivas) gaa mcd
stingrende, vaklende, ravende, sjanglende
Skridt, sjangle afsted.
Skieivvaset, adv. (skieivas) yaklende, fjang^
(enbe.
Skieivvot, skieivom, v. n. titubare, vacülare,
slingre, vakle, rave, sjangle, gaa sjanglende
(jfr. daissot, suoibbot, noaissot).
Skieken, 5. Sv. modus, ratio, Stik, Vis.
Skiekkat, skiekkam, skiekkajim, v. habit.
(skiekke) have ©nip.
Skiekke, s. sinus, lacinia, ©nip (i Trapets),
Skiekkot, adv. (skiekke) mcd ©nip, snippet.
Skielgagattet, y. fact. (skielgaget) gjøre stjel
oiet, bringe til at stjele.
Skielgaget, v. transl. (skielgga)paetum fieri,
blive stjelpiet. stielende.
Skielgga, skielga, s. homo paetus, Skjeler,
En, som skjeler. — Comp. »kielgab. —
Superl. skielgamus.
Skielgganet, v. inch. (skielgga) begnnde at
gaa og stjele.
Skielggot, skielgom, v. n. limis tueri ocu-
Us, stjele.
Skielggot, adv. limis ocidis, ffjelenbe; skielg
got gæccat, stjele paa noget,
Skielgotet, v. habit. (skielggot) gaa og stjele,
gaa mcd ffjelenbe £)iefaft.
Skiello, skielo, .3. situla, Søtte.
Skielma, s. = skælbma,
Skielpit, v. n. Sy. = skelbet.
Skielcidet, v. n. = skelcidet.
Skieppo, s. modius, ©fjæppe.
Skieppobællasas, -saga, adj. som rummer
en halv ©fjæppe.
Skieppo-bælle, -bæle, s. en halv Skjceppe.
Skiepces, adj. Sy. — skæbces.
Skieras 1. skierastak, -staga, 5. (skierre)
et Sted, hvor der findes meget Fjeldbirk.
Skierbma, skierma, adj. vedf. Skierbma,
claudus, halt.
Skierbmanet, v. inch. (skierbma) begynde
at halte afsted.
Skierbmavuotta, -vuoda, s. (skierbma)
Halthed.
Skierbmat, adv. (skierbma) haltende.
Skierbmodet 1. skirbmodet, v. dem. (skierb
mot) halte lidt, stikke lidt paa Foden.
Skierbmot, skiermom, v. n. (skierbma)
claudicare, halte.
Skierbmotet, v. habit. (skierbmot) halte ei.
hinke fort afsted.
Skierra, skiera, 5. plur. skierak, forfex
ovibtis tondendis, en Sauesaks, Saks til
at klippe Sau med.
Skierrai, adj. vedf. -rras, (skierre) rig paa
Fjeldbirk.
Skierras, -rraca, s. dem. (skierre) üben
Fjeldbirk.
Skierre, .3. JBetula nana, L. Kjcerringris,
<"V* re r • * or
Fjeldbirk.
Skierretæbme, -tærne, adj. vedf. -t«8,
(skierre) som er uden Fjeldbirk.
Skierro 1. skirro, s. Larus tridactylus,
Krykke, liden Maase.
Skierro-dukko, 5. BustadZ af Fjeldbiik.
Skievtar, s. = skittar.
Skievtidet, v. a. — skittardet.
Skievcetet, v. n. — skævSetet.
Skievccot, adv. = skævccot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
