Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skinge 630 Skirra
Skingetet, v. mom. (skingget) én Gang klinge,
flirre.
Skinggalet, r. a, sonum tinnientem semd
eiere, fltngre én Gang mcd Bjcelde.
Skinggel, adj. vedf. -ggelis, (skingget) kling’
rende, klingende,
Skingget, skingam, v. n. tinnire, klinge, klirre
(Lyd af Bjcelde), jfr. skillat, skilkket, gil
haider, skidnjat, skuoujaidet, goalkket.
Skingotet, v. fad. (skingget) frembringe
Klingrö’ el, Klingelnd, tlmgre, ringe mcd
noget! skingotet bielo, ringe, klinge mcd
en Vjcrlde (jfr. skilotet, skilkotet, gi’lkotet,
gongotet).
Skinjagattet, v. fad. (skinjaget) gjore fpin
fei, tor.
Skinjaget, v.transl. (skinjas) blive spinkel, tor.
Skinjaidet, v. n. (skidnjat) acriter sonare,
voce CLcriter sonante loqui, [fingre, tale
med fkingrende Stemme.
Skinjas, skidnjas, adj. aridus, macer, spinkel,
mager og tor.
Skinjor, adj. vedf. -njorés — skinjas.
Skinkek, 5. plur. Sv. fem.oral.ia pdlicea,
Skindbukser.
Skintek, adj. Sv. = skindig.
Skipak, s. plur. (af skippa, ©fib) sidus, quod
Orion vocatur, Stjernebilledet Orions
Skiparet, v. n. Sy. — siparet.
Skipas, -paca, .$. dem. (skippa) übet Skib.
Skippa, s. Sv. rangifer femina, Renko.
Skippa, skipa, dial. skippi, .5, navis, ©ÜB.
Skippa, skiba 1. skiva, s. 1) itibeciUitas, in
vedetudo, Skranienhed, Svaghed, Svagelig
hed; skippi ogotallat el/ saddat, blive
stranten. 2) aegrotus, en Syg.
Skippa, adj. se skivas ei. skibas.
Skippalet, v. dem. (skippat) strante lidt.
-lastet, r. dem. id.
Skippa-lævgga, -lævga, s. SkibZflag.
Skippar, s. 1) nauderus, Skipper, 2) socius,
comes, Ledsager, Kammerat, Staldbroder;
go ibmel skipparen naar vi faa
©üb med os; galle mon vuölgasim, go
skippar must lifei, jeg skulde "nok reife,
naar jeg havde en Rammerat.
Skipparas, -raga, adj. (akippar) som er
Kommerat; moai ledne, vi
ere Kammerater.
Skippat, skibam 1. skivam, v. ». aegrotare,
non satis rede valere, strante, nære upasse
itg, nære flein; mv akka læ moadde bæive
skippam, min Kone har skrantet i nogle
Dage; skippagottim jikti, jeg begyndte at
skrante igaar.
Skippavuotta, -vuoda, s. (skivas) inbecilii
i’as, invedetudo, Skrantuorenhed, Svaghed,
UpaZselighed.
Skippet 1. skippot, v. n. Sy. = skippat.
; Skippodet, v. cont. (skippot) i Mag losse,
i bringe Varer fraborbe eller ombord.
Skippokættai, 1) ca?-. verb. (skippot) üben
at losse cl. üben at bringe ombord. 2) adj.
vedf. -kættes, uindstibet, ulosset.
j Skippomus, -musa, s. (skippot) noget, som
stal losses eller bringes ombord, i Hus eller
ub as Hus.
Skippostet, v. subit. (skippot) i Hast inb=
el. udstibe. -stästet, v. dem. id.
Skippot, skippom, skippojim, v. a. onerare
vel exonerare, inbffibe eller übffibe, indlosse
el. udlosse, bringe i Hus el. Ub af Hus;
si skippojegje galvoidæsek gaddaija" de
fastain ruoktot vadnasi, de udlossede sine
Sager paa Stranden og bragte dem saa
atter i Banden.
Skippotatte, adj. (skippotet) som fan inb=
stibes eller udslibes.
Skippotet, v. fad. (skippot) 1) labe indfkibe
eller udstibe. 2) kunne indstibes eller üb;
skibes.
Skiptavär 1. skiptvär, s. Sv. raseidum, joo
culum, cochlear aut aliud istiusmodi vas,
quo quae bibenda sunt distribuuntur, et
übet Vceger eller lignende Kar til at drikke
af eller tilbyde Trikke i.
Skira 1. skira piergo, 5. Sv. Corpus Mc«
dis a feris dilaniatum, Krop af Dyr, som
er sonderrevct af Rovdyr.
Skirbma, skinna, adj. — skierbma.
Skirbma, skinna, s. = skirbmotak.
Skirbmodet, v. n. — skierbmodet.
Skirbmotak, -tåga, 5. (skierbmot) §alte=
sygdom, Halthed (hos Renen, der paastaaes
at smitte af Sporet)! skirbmotak jotta dam
guovlost, Haltesygdommen gaar her i Trakten.
Skirdig, s. = skerteg.
Skire, s. pica, Skjcere.
Skir-juobmo, -juomo, s. Bumex crispus, L.
Hoimol, Hestesyre.
Skirmostattet, v. n. (skierbmot) stikke Übt
paa groben, halte lidt.
Skirnjadet, v. n. — skernjidet.
Skiros, skirros, s. — skerro.
Skirostallat, -stalam, v. n, = skerrostallat.
Skirostet, v. n. = skerrostet.
Skirragattet, v. fad. (skirraget) gjøre spin
kel, Ijaarb, balstyrig.
Skirraget, v. transl. (skirrai) blive haard,
skrumpet (om Sfinbflæber), blive spinkel,
blive balstyrig, uregjerlig.
Skirrai, adj. vedf. skirras, 1) rigidus, rugo
sus (de vestimentis pelliceis), spinkel, stiv
og haard, skrumpet (om ©finbflæber). 2) in
domitus, intradabilis, balftt;rlig, uregjerlig.
-rrasvuotta, s. id.
Skirrat, skirram, skirrajim, v. haUt. mad
lentum esse, vcere meget mager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
