Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoaba.
Skirre. 631
Skirre, s. 1) homo macilentus, en spinkel
En. 2) 7wwwo intradabilis, en uregjerlig,
balstyrig En. 3) »es&s pdlicea rigida et
rugosa, en gammel, stiv og skrumpet Skind
kjortel. 3) — skierre,
Skirrit, v. a. (skierre) rive op, roste Kjcerring-
ris.
Skirro, s. — skierro.
Skirrotet, v. Mbit. (skirre) gaa mcd haarde,
skrumpede Skindklceder.
Skirtto, skirto, s. = baidde.
Skircas, adj. — skirras.
Skircce, skirce, s. — skirre.
Skircce, 5. Sv. Isthmus, promontorium par
vum, smalt Land mellem Indfter, liden Odde.
Skirvan, s. se biegga-skirvan.
Skirvvit, v. a. in orbem supervolitare (de
accipitre), svceve i Ring over noget, flagre
over noget (om Hjsgen).
Skirvvitaddat 1. -tallat, -tadam, -talara 1.
-halam, v. cont. (skirvvit) holde paa at
svawe, kredse, flagre over noget, flyve spei
dende omkring: falle læ rievsakid skirvvi
tallamen, Hpgen holder paa at flagre, svcrve
over Ryperne.
Skito, s. Sy. piscis, — ravddo.
Skittar, s. Sy. sagittarius, jaculandi peri
tus, god Stytter, som er flink til at skyde.
Skittar, s. prodigus, qui bona dilapidat,
Øbelanb, Forpder, Øbfler.
Skittardakkés, -dakkas, adj. (skittar) tit
lMelig til at sl/Zse, øbfle, forøbe. -dakkés
vuotta, 5. id.
Skittardes, adj. (skittar) øbfel; s. ællema
ællet, leve et pdselt Liv.
Skittardet, v. a. (skittar) dilapidare, pro
digere, forøbe, fløfe med, fætte overstyr;
son læ skittardam buok obmudagaides,
han har forodt al sin Eiendom.
Skicagattet, v. fad. (skicaget) bringe til at
stikke frem, til at vise sig.
Skicaget, v. n. — skiöcat.
Skicetet, v. mc»m. (skiccat) én Gang pludse
Ug stikke frem, vise sig.
Skiccaset, v. n. — skigcat.
Skiccat, skiccam, skiccajim, v. hahit. pro
minere (de ossibus animalium macilento
rum ant cruris fradi), vise sig, stikke frem
gjennem Skindet (om Ben paa magre Dyr
eller Benbrud); davtek skiccajek nake
sada, Venene stikke frem gjennem Skindet
(jfr. sirrat).
Skicce, s. (dial.) cuspis, Spidse.
Skiccér, norn. propr. loe. stuora Sk. –– ©tore-
Vinna-, ucca-Skiccéras, Lille-Vinna i
Nord for Seiland).
Skiccér-vuodna, -vuona, norn. propr. loe
Hønseby (paa Seiland).
Skivadet, v. n. (skippat) vcere noget sr>g,
skrante.
Skivas, skippas, adj. vedf. »kippa, inva
lidus, valetudinarius, skranten, upasselig:
skippasæbus son læ go mon, han er lidt
mere skranten end jeg.
Skivasvuotta, -vuoda, 5. (skivas) Upasse
lighed, Skrantenhed.
Skivatet, v. fad. (skippat) gjøre sygelig,
bringe til at strante.
Skivdnje, skivnje, s. 1) nota rangiferi, in
cisione anris facta, Mcerke i Nenens Øre,
som bestaar i, at Spidsen af samme skjceres
skraas af. 2) üben Flip eller Flig (=
skevdde).
Skivdnjit, v. a. (skivdnje) incisionem in
aurem rangiferi facere, mærle RenenZ Are
ved at stjcere det af paa skråa, siraane af.
Skivnjas, skivdnjas, adj. (skivdnje) perquam
dbliquus, meget skråa, stcerkt skråa.
Skivnjastattet, v. n. (skivnjas) voere skråa,
staa paa skråa.
Skivnjeld, adv. (skivnjas) oblique, paa skråa.
Skivodet, v. dem. (skieivvot) sjangle, slingre
lidt.
3kivou, »kivvon, 5. En, som
sjangler eller råver.
s. H’v. Skud-
aar.
Skivtar, s. Sv. = skittar.
Skivtardet, v. a. — skittardet.
Skivtet, v. a. Sv. propellere, skyve frem.
Skivttot, skivtom, v. a. = skeutot.
Skivcce, 5. — gavcöe.
3kivvek, F. en Dum
rian.
Skivvolas, adj. (skieivvot) som ofte fjangler,
råver, slingrer.
Skivvot, skivom, v. n. — skieivvot.
Skiæbces, adj. Sy. — skæbces.
Skiækeld, adv. — skevdeld.
Skiække, skiæke, s. — skevdde.
Skiærbma, adj. = skierbma.
Skjibmer, skjibmar, ,3. Sy. — dinier.
Skjiparet, v. n. H’v. — siparet.
Skjærat, s. Sy. — særadak.
Skoabadak, -daga, s. (skoappat) talis viae
conditio, ut sub traha vectantium stre
pitus fiat, faabant gøre, at det rasler eller
fframler, ©framleføre.
Skoabahattet, v. a. — skoavatet.
Skoabaidallat, -dalam, v. cont. fe skoappat.
Skoabaidattet, v. fad. — skoavatet.
Skoabaidet, v. cont. = skoappat.
Skoaban, -bana, 5. (skoappat) 1) Übet Barn,
som føger efter Moderbryst. 2) Mandfolk,
som framfer ester Patterne.
Skoabanas, -nasa, 5. (skoappat) — skoabas,
Skoabas, skoappas, s. se skappa, skobos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
