Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoaccot. 634 Skoldnjo.
Skoaccot, v. n, = skoaccat.
Skoavatet, v. jaet. (skoappat) bringe til at
rasle, foraarfage Rasling; 8. papperid, rasle
med Papir.
Skoavdagattet, v. fad. (skoavdaget) ex
cavare, concavum facere, gjore" indhul,
bibringe Hulheder eller Aabninger.
Skoavdaget, v. n. (skoavdde) concavum fieri,
cavis affici, faa Hulheder, blive indhnl.
Skoavdas, skoavddas, adj. (skoavdde) in
cavatus, som har mange Hulheder, forn er
aaben inbunber, indhul; æuam læ skoav
das, Marken er indhul, har Hulheder.
Skoavdde, skoavde, 5. cavum, intervallum
inter nivem et solum, vel inter duo gla
dei segmenta, Hulning, aabent um me[(em
©ne og Mark eller mellem to Islag. 2) =
skuovdde.
Skoavddodet, v. fad. (skoavddot) = skoav
dagattet,
Skoavddot, skoavdom, v. n. (skoavdde) —
skoavdaget.
Skoavdeld, adv. (skoavdde) indhult, aabent
indunder.
Skoavdetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(skoavdde) spissus, densus, non incava
tus, som ei er indhul, som ingen Hulning
har inbunber, fast, kompakt.
Skoavdnjat, skoavdnjam, skoavdnjajim, v.
habit. speciem obscuram et horridamprae
bere, se sort eller skumt üb, vise fig, staa
eller ligge saaledes, at det ser ntprft og
uhyggeligt ud, „svorte".
Skoavetet, v. mom. (skoappat) 1) semel cre
pitare, sn Gang rasle. 2) arripere, gribe
til; skoaveti nibbai, han greb til Kniven.
Skoavkadak, -daga, s. (skoavkket) — skoav
kas.
Skoavkas, skoavkkas, s. (skoavkket) raucus
fragor, dumpt Brag.
Skoavketet, v. mom. (skoavkket) en Gang
brage dumpt.
Skoavkkalet, v. mom. (skoavkket) sn Gang
opvcrkke dumpt bragende Lyd.
Skoavkket, skoavkam, v. n. fragorem ,Kit
cum edere, brage dumpt (som paa haard
©ne eller Is, der er hul under); jfr. sko«!’
rat, goassat, skoappat, skoalkket).
Skoavkotet, v. cont. (skoavkket) holde paa
at opvcekke bumpt bragenbe Lyd.
Skoavlakas, -kasa, s. pustula, Blemme, Vand
blemme (jfr. doavlhe, skoafle, goppalas).
Skobbas, adj. (skobbe) lun enest. bulet, som
har Suler paa Sommen, som fibber slet.
Skobbe, s. ora vel pustula in staura negli
genter facta vel in panno male seda,
opstaaende Kant el. Bule paa slusket SM
el. slet tilskaaret Klcede; skobbe-bivtas, et
Plag, forn flåar Suler ved ©ommen, som
fibber slet.
Skobbotet, v. habit. (skobbe) gaa med Klce
der, som sidde slet, som slåa Suler paa
©pmmene.
Skoblanet, v. n. F?,’, lente abire, fare sin
«ei i Mag.
Skobmok, s. Ai. — njalbme-facca.
Skobodas, -dåsa, F. pars exterior inanis,
putamm, exuviae, den tomme Skal, Ham el.
Ydre af noget (f. Eks. Ham af dM Insekt,
tomt ißggeffal, Krabbeskal).
Skobos, skopposa, s. = skobodas.
Skodardet, v. n. (dial.) diem perdere per
otium, gaa ledig, slentre (jfr. joavdelastet).
Skoddanet, v. transl, depilari. miste Haarene
(Skind).
Skodde-nakke, -nake, s. pellis depilata,
Skind, som har mistet Haarene.
Skoddui, adj. vedf. skoddus, (skoaddo)
staaddet, fuld af Skaadde.
Skodduiduvvat, -duvam, v. subj. (skoddui,
skoaddo) blive skaaddet, opfyldes af ©faabbe.
Skode, s. Sy. aluta, femffet Skind.
Skodek, s. Sy. perca, imprimis de pereis
parvis, liben Aborre, Tn)te.
Skodes, s. Sy. membrana,§\vht, tyndt Skind.
Skodmodet, v. n. modeste, verecunde se ge
rere, undse fig, verre, opføre sig undseligt,
beskedent (— skamagussat).
Skodos 1. skodo, s. A. — skuvddo.
Skodurdet, v. a. beffue, betragte (— gæcadet).
Skoddit, v. a. (skoadas) — skoadastet.
Skodus, skoddusa, s. cavum, Hulhed, Ind
hulhed, Hul inde i noget (Trce).
Skogelet, v. a. F’?,’, accendere ignem, gjvre
op Ild.
Skoget, v. a, Sy. venari, indagare, jage,
opfpore.
Skol, s. H. scJwla, ©fole.
Skolddanet, v. transl. depilari, miste Haarene
(Skind).
Skolddijakkés, -jakkas, adj. (skolddit) som
gjerne vil tage bort det bedste af noget,
forte af etter mindske paa en besternt Portion.
Skolddit, v. a, 1) demere aliquid de certa
portione cibi, raptim sumere, deminuere,
tage bort noget af et besternt Kvantum Mad
etter tillavet Portion, raske til sig det Bedste,
skumme Floden af noget, afforte, affnappe
(jfr. skollit). 2) depilare, tage Haarene af
(Skind).
Skoldditas, -tasa, s. (skolddit) reliquiae
cibi, en Portion Mad eller bestemt Kvantum,
hvoraf det Bedste er borttaget, Levning, Raske
levning.
Skoldnjo, s. Sy. contumeliose et per con
temtum hoc nomine feminas appellant,
©fjpge, Taske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
