Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smatra. 646 Smiecai.
Smatrakés, -rakkas, s/s// = Bmadakes.
Smattai, s/s//, uebf. -ttas, impermus, uveisom,
oanffeUg at 6efare paa Grunv af Suer, Moser
og Ural.
Smavas, smavvasa, s. pupus, puttus, en
ftbendn; smawasak, ©maabijr, halvvoisne
"?un.
Smavasagjai, adj. öebf. -29125, (smavas) rig
paa Stnaabnr.
Smavasdakkés, -dakkas, adj. (smavas) som
girer li’: nu og ba.
Smavastakkés, -stakkas, adj. = smavas
dakkés.
give lidt nu
Smaves, smavvasa 1. smavva, adj. veds.
smavva, 1 parvus, üben, smaa; smavva
mauak, smaa 33ørn; smavvak ja stuorrak,
Smaa og Store; smaveseu cuoppat, hugge i
Stnaaftytfer; smavvasi smavvasi el, smavva
smavva addet, give lidt nu og ba: smavva
gavpasægje, Tmaahandlcr, Tetaljehandler.
2 subtüis, fm; smavva jafok, fint Mel.
Smavvasagat, adv. ismavvasa å) fmnaiigt, saa
sinaut.
Smavvasas, -saga, adj. dem. (smaves) en
ganfie tiben Sn; smavvasa^ai
addet, give lidt nu og ba.
Smavvit, v. a. (dial.J pulcerare. pulverisere
(jfr. smolket).
Smavvo, adj. = smaves.
Smavvoset, adv. = smawaset.
Smavvot, v. n. Sy. (smaves) minui, blive
mindre.
Smedda, .5, (dial.) faber, Smed ; dudiio
smedda, doliarins. Vodkcr.
Smedda, adj. (dial.) vedf. smedas, agilis.
fjænfcig.
Smelmetet, r. n. Sy. s,-«s/o esse sapore et
ingrato, have raa og übehagelig ©mag.
Smeltas, -taca, .9. dem. (smekte) [iben Mjep.
Smeltet, v. a. Sy. miscere. fnndare. blande,
smelte,
Smeitte, smelte, s. laculus, quo pila lu
soria in altum pellitur. en Sto! at flåa
Vold mcd.
Smeres, adj. Sy. = smierro.
Smerecet, v, a. Sy. — smiricet.
Smericet, v. a. = smiricet.
Smerrat, smeram, r. n. = smiergget.
Smerrit, r. ri. = smarrit.
Smér-vuodna 1. smier -vuodna, -vuona,
nom.prqpr. loe. Smorfjord i Vestsinmarken.
Smidjo, s. fdial.J fabrica, Smedje.
Smieragatto, -gato, s. genius spede feJis
indutus. Troldkat. som bragte Mcelk hjem
fra fremmcoe Kjor (fin. para).
Smierasgas, adj. (smierro) noget skjor, tem*
meltg skjor.
Smiergas, smierggas, s. (smiergget) Knaske
lyd, &jb af noget forn knaskes eller knases
! (jfr. smiecas, smievkas).
Smiergaset, r. 1?, = smiergget.
I Smiergatallat, -talarn, v. neutr. pass.
| (smiergget) blive knasket, fnafet.
’ Smiergetet, v. mom. (smiergget) en enkelt
Gang give Knastelyd.
Smiergget, smiergam, v. n. crepitare, gioe
fnoffenbc Lyd, knaste, fnr.fes, brage; davtek
smirggek bani vuölde, Venene knaste under
Tcrnderne (jfr. smieeaidet, smievkket, gi
caidet, ruocaidet).
Smiergolet, v. mo))?. (smiergget) knaste i
sig en enkelt Gang.
Smiergotallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. w)?/. (smiergget) holde paa at knaske
i. sig-
Smiergotet, r. a. (smiergget) /rangere,
fnaffe, knase, knaste i sig; daytid smier
gotet, fnaffe en.
Smierro, adj. oebf. smiros, mais, mottis,
fragilis. mor, itjor.
Smierrodet, v. a. (smierro) gjore mor, skjor,
Smierrot, smierom, v. n, (smierro) mollem,
fragilem feri, blive mor, ffjor.
3mieta6et, ,-. (Biniettst) i Mag eller
saa smaai grunde paa, studere, estertcrnke,
ponse.
Smiettalas, adj. (smiettat) sollers, tænffom,
undrig, klogng. -lasvuotta, s. id.
Smiettam, s. verb. (smiettat) Gransken, Fun
dering, Poni’en.
Smiettamus, -musa, .5. (smiettat) noget at
granfie, at ponse paa,
Smiettasgas, adj. — smiettalas.
Smiettat, smietam, v. a. meditari, grunde
paa, studere paa, ponse paa, granske, ester
tænle, übgrunbe; olmus færtite smiettat,
maid son lokka, man maa tænfe over
hvad man lceser (jfr. hutkat, guoratallat,
suoggardet).
Smiettel, adj. oebf. -ttelis, (smiettat) flink
til at granste, tanksom, tlogtig.
Smiettelvuotta, -vuoda, s. (smiettat) Xænf
soml,ed, Kloatighed, Sindrighed.
Smietto, smieto, s. min. us. (smiettat)
©ni bat, StuDerina, Ekjon,
Smiettolas, -laga, adj. (smiettat) — smiet
talas.
Smieeaidet, v. n. crepare, knirke, knage, give
kn, sende Lyd (mindre end smiergget); oakse
smieeaidisgoatta, «o euovkkan juölge
vuölde, en Gren fnager, naar den knuses
under Foden; saddok smiecaidek baui
gaskast, Sand knilker mellem Tcenderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
