Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sode
Soava 661
Soavatallat, -talam, v. a. (soappat) føge at
forlige, arbeide paa at forlige; son soava
talai, mutto æba soappam, han føgte at
bringe Forlig istand, men de bleve ikke enige.
Soavatalle, s. pers. (soavatallat) conciliator
pacis, Fredsmcegler, Forliger.
Soavatet, v. fad. (soappat) forlige, bilægge,
forfone, übfone; soavatet olbmui suddoid,
Hebr. 2, 17; jos mi soavatuvvuimek ib
meliu, Nom. 5, 10; soavatet 306110 goab-
basagaid, @fef. 2, 16.
Soavatus, -tusa, 5. (soavatet) Forsoning, For-
Ug; son læ soavatus min suddoi oudast,
1 Joh. 2, 2.
Soavatægje, s. pers. (soavatet) Forsoner,
Midler, Fredsnnrgler.
Soavdetet, v. a. = sovtetet.
Soavlaget, v. n. (soavlle) — soavllot.
Soavllai, adj. vedf. -vllas, (soavlle) meget
vastrukken.
Soavlle, »«avle, s. tabes nivis, vandfnld el.
vastrukken ©ne, Snesubbe, ©neføle, Pyt af
halvsmeltet ©ne; manna soavle galla
(vader), naar den snart sees, snart ikke sees
bag Skuerne.
Soavlle-lådnja, -lånja, s. Kummet mellem to
Islag (paa Indft, ©ø).
Soavllodet, v. fad. (soavllot) bringe ©ne til
at blive aldeles gjennemtrukken af Vand, frem
bringe ©neføle.
Soavllot, soavlom, v. n. (soavlle) 1) aqua
imbui (de nive dicitur), blive gjennem
trukken af Vand (om Sneen), blive Snesole;
jokka læ æska sovllom, belagt med soavlle.
2) in /aks nivis Imerere, blive siddende fast
i ©neføle eller halvsmeltet ©ne.
3oavl!ot6t, sM’i. (80ävI1ot) pludselig blive
Snesole.
Soavca, soafcaga, s. Bum e panno extrac
tiim, quod ad corrigias calceo Lapponico
nedendas adliibetur, Traad, som er ud
trutken af Klcede og bruge§ til at flette
Komagbaand af.
Soavvel, s. Thymallus vulgaris, Har (—
harve).
Sobadet, v. cmi/. (soppat) holde paa at gnar>e.
Sobakættai, 1) car. verb. (soppat) uden at
gnave. 2) adj. vedf. -kættes, ugnavet.
Soban, s. (soppat) en Gnaver ; dakte-soban,
en Vengnaver.
Sobastet, v. dem. (soppat) gnave lidt, som
fnareft.
3odatas, -t3BI, s. (80ppat) noget afgnauet
afgnavede Ben, Ekelet, Benrangel.
Sobatatte, adj. (sobatet) som kan afgnaves
Sobatet, v. fad. (soppat) 1) lade afgnave
2) labe fig afgnat>e, lunne afgnaves.
Sobbe, s. Sy. = soabbe.
Sobbestet, v. n. Sv. = soabbastet, soabbot.
Sobma, adv. Sy. — subma.
Sobmer, s. Larus fuscus, liden hvid Maase
mcd sorte finger, gült Nceb og gule $øbber.
Sobmo, s. aer nébulosus, nebida verna,
uklar, disig Luft med fint Negn, Vaartaage;
8. læ gavppug alde, der ligger Taage over
Byen.
Sobmo-dalkke, -dalke, s. uklart, bifigt Veir,
Taageveir.
30d«3, 50PP052, s. (80ppÄt) noget at gnave,
noget, hvoraf Kjpdet kan afgnaves.
Sodales 1. sodhales, adj. Sy. venenatus,
giftig.
Sodde, sode, s. sagitta, qua ludiint puen,
Pil, Kastepil, Rapil, forn BMn bruge.
Sodes, s. Sy. = soaetes.
Sodn, pron. pers. = son.
Sodnabæivve, -bæive, 5. dies dominica,
Sundag.
Sodnadet, v. fad. (sodnat) bringe til at smnde
ind, til at tage af.
Sodnalet, v. subit. (sodnat) i Hast svinde ind,
tage af. -lastet, v. dem. id.
Sodnat, »onani, v. n. tdbescere, decrescere,
fvinde ind, tage af; muotta sodna giddag,
2,0 arvid dakka, ©neen svinder ind om
Vaaren, naar det regner; buöcce olmus
sodna bæive bæivest, et fi)gt Menneske
fvinder ind Dag for Dag.
v. «ic/i. begynde at gaa,
scette sig i Bevcrgelse (om En, der har Klceder
paa sig, som sidde godt eller hwnge pent).
Sodnjat 1. soldnjat, sodnjam, sodnjajira, v.
hdbit. 1) apte convenire (de veste), venuste
dependere (de ramis dicitur), fibbe godt,
Ijænge pent (om Klccder eller ©rene paa et
Trce), staa saaledes, at Klcederne falbe pent
eller Grenene hcrnge pent ned. 2) otiosum
vel desidem stare, staa og rjænge; maid
don dast sodnjak? hvad er det bu ftaar
her og hcenger ester? (jfr. sorjat).
Sodnjot, adv. (sodnjat) hängende, nebl)æn=
gende (om ©rene paa et Trce).
Sodnobæivve, s. = sodnabæivve.
Sodos 1. kærbma 50605, 5. Sv, latibidum
si cosim/) Ormbple, Sted, huor Orm
parrer sig.
Sodvahet, v. n. Sy. ocidis connivere, blinke
med pinene.
Soddadet, v. a. buccellam dåre, give en üben
©mule, kun en üben Smagbid; gæsage 8.
(= ai-je galggat).
Sodde, sode, 5. = sactde.
Soddi 1. suddi, s. Sy. — sudem
Sodet, v. a. F’i’. = suddet.
Sodetet, v. a, concoquere, fordoie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
