Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spaikka.
Spadnad. 667
Spadnadvuotta, -vuoda, .3. (spadnad) Smcrk^
kerhed. Slankhed, Cirlighed.
Spadnalet, v. subit. (spadnat) i Hast übføre
noget sirligt, udstyre smukt’ galggo læ
spadnalam »1686818 cabba garte, Äonen
har forfcerdiget sig en smuk Kufte,
Spadnaset, adv. (spanas) smekkert, slankt,
sirligt.
Spadnat, spanarn, v. a. laute aliquid eon
ficere, ornare, lave firltgt istand, übfpie
noget staseligt, übfire.
Spadne, spane, F. uva, epiglottis, Drovcl;
spane cuoppat, klippe Drovelen; son læ
spanest, han har ondt i Drovelen.
Spada, 5. fr. pique, Spader i Kort; spada
lokke, Spader Ti.
Spaggagattet, v. fad. (spaggaget) = spaggit.
Spaggaget, v. transl. (spaggas) stipan, blive
t)aarbt eller fulbt paffet, blive buget, übfpcenbt.
Spaggak, s. Sy. = spaggok.
8929935, adj. (fun enest.) stipatus, ckffertus,
buget, fulb, haardt paffet, ftruttenbe.
Spagge, s. extentio, Fyldighed, Übfpænbtfjeb,
noget, som er haardt paffet (jfr. bugge,
Bagge, bagge).
Spaggit, v. a, refercire, pakke fulb, spile ud
ved Pakking; ale spagge sæka nu åtte
luoddan! Pak ikke ©æffen saa haardt, at
den revner!
Spaggodallat, -dalam, v. cont. = spaggodet.
Spaggodet, v. a. pannum panno adsuere,
fatte Lap üben paa Lap. -dästet, v. dem. id.
Spaggok 1. spakkok, s. Sy. hasta, qua utun
i«)- venatores, Spyd, lagtfpyd.
Spagnjalet, v. subit. (spagqjat) i Hast klovne
eller splittes langs ester.
Spagnjasattet, v. fad. (spagnjaset) — spa-
qjätet.
Spagrijaset, v. n. = spagi]jat,
Spagnjat, spat]jam, v. n. in longitudinem
diffindi, klovne langs efter, splittes efter
Lcrngden under Bpining (jfr. spaigget).
Spagnjel, adj. vedf. -gnjelis, (spagijat) som
let ftptmer etter splittes efter Lcengden.
3p2A2läuttet, v. /aci. forsyne med
Klovtrcrer eller Klpvsadel (til Renen).
Spagaiduvvat, -duvam, v. subj. (spakka)
blive forsynet med Klovsadel.
Spagas, spakkasa, s. (spakka) Wmne, hvoras
man fan gjpre Klovtrceer eller Klovsadel.
Spagas, -gaca, s. dem. (spakka) Üben Klov^
fabel.
Spagatuttet, v. fad. (spakka) berove Klov
fabel.
Spagatuvvat, -tuvam, v. subj. (spakka) blive
berpvet, blive üben Klovsadel.
Spaidar, spaiddar, s. fax taedae, BluZ’.
bæsse-spaidar, Nceverblus.
Spaidaras, -raZa, s. dem. (spaidar) übet Blus.
Spaigadet, v. mom. = spaigetet.
Späigas, spaiggas, s. (spaigget) crepüus,
Skrald, 2t)b as to sammenslaaede Ski eller
Fjcrle (jfr. skaigas).
Spaigatak, -tåga, s. (spaiggit) assula de
ligno dirupta, en Flis, et afflaffei U)nbt
Stykke %xæ (= baigatak).
Spaigetet, v. mom. (sparet) semel crepare,
en enkelt Gang ffralbe, klapre.
Späiggalet, v. mom. (spaigget) semel pulsåre
i/st ut crepitus fiat, slåa en Gang faa det
klaslcr eller klaprer (jfr. spoakkalet).
Späiggasaddat, -sadam, v. fr. (späiggat)
flakne fra, losne (om flere Ting).
Späiggasattet, v. fad. = spaiggit,
Späiggaset, v. transl. (späiggat) recedere,
solvi, flakne fra,
Späiggat, spaigam, v. n. recedere, so/vi, lpsne
fra, flakne fra (om en Flis); jfr. spagi]jat.
Spaigget, 592192«, v. n. crepare, ffralbe,
klapre, klaste (om Lyd af sammenslaaede flade
enstande).
Spaiggit, v. a. assulam Ungarn et tenuem
a ligno absändere, afkl.ove, affla-kke en lang
tynd Flis af Trer.
Spaiggolet, v. subit. (spaiggit) i Hast afflæffe
Fliser.
Spaiggot, spaigom, v. mult. assidas longas
et tennes a ligno abscindere, afflæffe lange,
tynde Fliser af %xæ.
Spaigodet, v. cont. (spaiggit) i Mag afflæffe
Fliser.
Spaigotallat 1. -taddat, -talarn, -tadara, v.
fr. = spaiggot,
Spaigotet, v. mult. (spaigget) saepius pul
såre ii« ut crepitus fiat, slåa flere Gange
faa det klaster etter klaprer.
Spaikarussat, -rusam, v. n. aquam cauda
spargere (de piseibus), sivcrtte Vand op
med Halen (om Fifi).
Spaikastet, 1) v. a. mom. (spaikkot) slåa en
Gang faa det klaster, smelde igjen (en ©ør);
bosso spaikasti vadnasa aibmoi bæce
kines, Qualen kastede Banden op i Lüsten
med sin Hale. 2) v. n. in latus versus
declinare, svinge til Siden. -»tastet, v.
dem. id. (jfr. späiggalet, spoakkalet, spick-
kot).
Spaikkasaddat, -sadam, v. fr. (spaikkaset)
slcenge hid og did, slaaes etter kastes imod
forskjellige Gjenstande.
Spaikkasattet, v. fad. (spaikkaset) bringe
til at slaaes etter flænge ind imod noget.
Spaikkaset, v. n. Midi, blive flaaet imob
noget, slccnge imob noget, stodes imob, slcen
ges igjen (om en Dör).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
