Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Speeda.
Spivkka. 673
Spivkka, spivka, s. jocus, Sppg; spivkaid
dakkat, fpøge.
Spivkkarussait, -rusam, v. n. = spivkastet,
Spivkkit, v. n. — spivkastet.
Spivkosakkés, -sakkas, adj. (spivkoset) til
boielig til at spclge.
Spivkoset, v. n. = spivkostet.
Spiæla, 5. Sy. — spælla.
Spiælatet, v. n. Sv. gesticulari, bære sig ab,
fare ad.
Spiælet, v. n. Sy. = spællat.
Spiælkates, s. Sy. assula, Spildre, Flis.
Spiælkeset, v. n. Sy. = spilgidet.
Spiaelkolet, v. a. Sy. — spilggalet.
Spoadna, spoana, s. nix in viis pedibus
vel trakis finne calcata, fast, haardt Snc
føre, ikke dub ©ne.
Spoadnai, adj. t>ebf. -adnas, (spoadne)
glébosus, klumpet.
Spoadne, spoane, s. gleda farinae, Melklump
(jfr. gakan).
Spoaddo, spoado, s. pala parva, Üben
Skuffel.
Spoairre, s. = roanco.
Spoakas, spoakkas, 5. crepitus, ©mælb,
©mæl.
Spoakaset, v. n. (spoakas) smcelde, fmælfe
faa smaat.
Spoaketet, v. mom. (spoakas) smcelde, smcrkke
én Gang plubfelig.
Spoakkadallat, -dalam, v. fr. (spoakkat)
ofte smcelde til.
Spoakkalet, v. a. (spoakkat) aliqua re semel
insonare, cum crepitu aliquid quatere, mo
vere, fmælbe med noget en Gang, slåa en
Gang faa det fmælber eller smcekker, baffe
til (jfr. spaiggalet); bissoin spoakkalet,
smcelde eller slyde med S3øsfe; uvsa spoak
kalet, fmælbe ©øren igjen; hærge laycin
ærttegi spoakkalet, flåa Renen i ©iben
mcd Timmen, -lastet, v. dem. id.
Spoakkat 1. spoakket, spoakam, v. rø. eis
pitum edere, smcekke, fmælbe (f. Eks. med
Svße), jfr. bavkket, spaiggat, sloakket.
Spoakkotet, v. fr. (spoakkat) ofte slåa, daske
til faa det fmælber.
Spoanas 1. -nes, spoadnas, adj. (spoadna)
haard, fast, god at tjore paa (om Vintervei).
Spobbalet, v. mom, (spobbotet) en enkelt
Gang smatte under Mogning af Pibe.
Spobbotallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. fr. (spobbotet) ofte smatte eller holde paa
at smatte under Wgning.
Spobbotet, v. n. labra cum crepitu didu
cere inter fumandum, smatte eller frem
bringe smattende Lyd under Signing af Pibe.
Spoddit, v. a. (dial.) subsannare, bespotte,
Spodnot, v. n. Sy. dicitur de aqua super
glaciem lacuum, dum congelatur, fryse
til (om Vand paa Isen af Indsper, jfr.
skilccot, bulggot).
Spohku 1. spokku, 5. Sy. pugna, Kamp.
Spohket, v. a. Sy. = pakket.
Spokketet 1. spohkitet, f. w. Sy. provenire,
komme frem, vise sig (= ittet).
Spokotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
a. (spoakkat) loscligt smcelde eller fmcekke
til noget.
Spolddo, spoldo, s. — bålddo.
Spolgatak, -tåga, s. (spolggat) assula,
Splint, Flis.
Spolgatas, -tasa, s. = spolgatak.
Spolggat, spolgatn, v. n. emicare, exsilire
(de assulis, M«s excutiuntur), briste ud,
falde ud (om en Splint i %xæ, som man
arbeider paa).
Spolgge, adj. vedf. -lges, exilis, tynd, slunken.
Spolccat, «polcam, v. n. — spalccat, snjalö-
cat.
Sponos, adj. Sy. (spodnot) gelu concretus,
tilfro§fen.
Sponot, v. n. Sy. = spodnot.
Sponttit, v. a. striis factis tabulas conserere,
pløie sammen (om Bord): fielok læk okti
spontijuvvum, Bordene ere sammenplpiede.
Sporded, v. a. B. rixari, trcette.
Sporet, v. n. Sy. in superficie aquae salire
et strepere, ut solent pisces, plaske i Vand
skorpen (om Fisk), jfr. stoaccat.
Sporing, s. Sy. grallae, Stylter.
Sporram, s. Sy. — skuovva.
Sposket, v. a. Sy. naso suspendere, grine
ad, bespotte.
Spovit, v. a. (dial.) — spovvat.
Spovvat 1. spovvet, v. a. Sy. praesagire,
forespaa.
Spraidnet 1. sprainet, v. n. Sy. exsilire,
celeriter exurgere, hastigt springe op.
Sprainestet 1. spraitnestet, v. subit. —
spraidnet.
Sprigget, v. n. Sy. intumescere fermento,
jccfe og svulme op.
Sproakkalaå, -laga, adj. verlosus, som bruger
mange Ord, som er en Ordgyder. -lasvuotta,
s. id.
Spulcce 1. spulte, s. = bulgge.
Spulccot, v. rø. — skilccot, bulggot,
Spuol, 5. Sv.pustida, Blemme; luoddetspuo
leb, stikke Hul paa en Blemme (jfr. skoafle,
doavlhe, goppalas).
Spægas, spæ33as, .9. (speggit) crepitus, qui
editur quum palma ictus infligitur, Klask,
Klaskelnd (af ©lag med flad Haand).
Spæ33,asattet, v. fact. (spæggaset) bringe
til at slaaes sammen, flåa sammen saa det
klasker (om flade Gjenstande).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
