Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spæ^a. 674 Stadda.
Spæååaset, v. n. (spæggot) cum crepitu
collidi, slaaes sammen, blive slaaet sammen
mcd Klask (om flade Ting). -sästet, ø.
s/s))?. ?V7.
Spæ33asuvvat, -suvam, v. n. — spæggaset.
Spæ33oladdat, -ladam, v. fr. (spæggot) daske
nogle Gange dygtigt til med flab Haand
eller slad Gjenstand.
Spæ33olastet, v. dem. (spæggolet) i Hast give
nogle smaa Dask med flab Haand,
Spæ33olet, v. subit. (spæggot) daske nogle
Gange hurtigt til med slad Haand.
Spæ33olæbme, -læme, s. verb. (spæ^olet)
Slag med flad Haand, Tast, Klaps, Smcrk:
maid dat ucca spægjolæbme dagai? hvad
gjorde den litte Dask?
Spæ33ot, spæSom, v. midt, (jfr. speggit)
palma saepuis vehementer caedere, slåa
(flere ©ange) med flad Haand, daske, jmæffe
til; guovca spæggo rabmaides guim, Björ
nen baffer til mcd sine Sabber (jfr. doaskot).
3p2ezot2tte, adj. (spægotet) som lader sig
flåa eller fan flaaes med flad Haand.
Spægotet, v. fad. 1) lade slåa til
med flad Haand. 2) lade sig slåa, kunne
slaaes med flad Haand.
Spægjar, s. (spægjat) latro, explorator,
Plnndrer, Rover, Speider.
Spægjarvuotta, -vuoda, .5. Rpveragtighed.
Spægjat, spæjam, v. a. diripere, plyndre,
rove; gavpug spegjujuwui, Byen bleu
ptrjnbret.
Spæjal, spægjal, s. speculum, Speil.
Spæladet, v. cont. (spællat) spille Kort.
Spælla, spæla, ,3. cliartae lusoriae, et ©pil
Kort.
Spælla 1. spælle-værkka, -værka, 5. lim
bus, quo galleri circumdantur, Kant paa
Hue, Huebrcem.
Spællaladdat, -ladam, v. n, (spællat) spille
Kort og slåa i Bordet med Kortene.
Spællastallat, -stalam, v. n. (spællat) —
spællaladdat.
Spællat, spælam, v. a. chartis ludere, spille
Kort.
Spælle-olmai, -olbma, 5. Kortspiller.
Spællo, spælo, 5. (spællat) lusus diartarum,
Spil, Kortspilling ; spællat ovta spælo,
spille et Spil.
Spælnjaget, v. transl. sapore sanguineo
affici, faa ©mag af Blod, jaa Afsmag af
noget (f. Eks. Jern, Robber).
Spælnjanjaddet, -njadam, v. n. sanguinem
resipere, have ©mag af Blod, have Afsmag
af noget (— spelnjidet).
Spælnjas, adj. vedf. spældnja, qui sangui
nem resipit, blodsmagende, raajmagenbe.
Spælt, ,3. Sv. portio, pars, Del.
Spæl-værkka, s. = spælla-værkka.
3pselc3, s,s// vassen, opblandet med
Vand,
Spælcaget, i.’. transl. (spæloa) blive vassen.
Spærro, s. (dial.) cenhmculus calcei, Sko
lap, los Lav, som Iægge§ indenfor et Hul i
en Komag, naar man ei har Tid at lappe
den ordcntligt.
Spöleg, 5. Sv. frustulum, Smule ( — moallo).
Spöceles, s. Sv. larva, Spogelse.
Srop, 5. 1%. jactator, en Skryder.
Srubaidet, p. cont. (srabbat) holde paa at
slurpe.
Srubatatte, adj. (srubatet) som man kan
slurpe i fig.
Srubatet, v. fad. (sruhbat) 1) lade slurpe.
2) lade sig slurpe, kunne slurpes.
Srubbat, srubam, v. a. sorlere, slurpe (—
sluppat).
Sruvva, «ruva, s. cochlea, ©frue.
Sruvva 1. ruvva, s. fun i Forbindelse med
njolgge; sruvra-njolgge, jtærfejte Diltetrav
forend den gaar over til doalvre el. ftærfefte
Sangtrat).
Stabat 1. -bag, adj. virgatus, ftribet, randet
(— stappai).
Stabba, s. truncus, caudex. incus, Trcrstabbe,
Ambolt.
Stabes, stappas, 5. (stappe) Mmne til Tonde
stav.
Stabetæbme, -tærne, adj. vedf.-te«, (stappe)
som ingen ©triber eller Rcender har.
Stabne, s. Sy. navigii prova vel puppis,
©tarm paa Saab.
Stada, 5. Sv, urbs, Stad.
Stadan, adv. Sy. direde, ret frem.
Stadastet, v. a. Sy. metam sive scopum
contlngere, incidere, træfje Maalet, ind
trceffe.
Stadeles, adj. Sy. — stades.
Stadestattet, v. fad. Sy. coliiberi sive refre
nari posse, kunne holdes etter toiles.
Stadet, v. a, Sy. retinere, cohibere, holde
fast, hindre, styre.
Stadog, adj. (dial) = stades.
Stadaiduttet, v. fad. (stadaiduwat) faa til
at slåa sig til Ro, til at trives paa et Sted.
Stadaiduwat, -duvam, v. subj. (stades) se
in otium placide conferre, begynde at slåa
sig til Ro, at triues saaledes, at man faar
Tiden til at gaa.
Stadasmattet, v. fad. (stadasmet) gjøre \iø,
adstadig.
Stadasmet, v. n. (stades) mores moderatos
induere, blive stp, adstadig.
Stadasmuvvat, -muvam, v. n. = stadasmet.
Staddaset, adv. (stades) ftabigt, i lang Tid.
Staddas, -ddaca, s. dem, (stadde) üben
Ambolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
