Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staja. 676 Stanccot.
Stajadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (stajedet) ha’rje, plyndre, forode (flere
Ting).
-ausa, .?. Plyndring
Hcerjing,
Stajar, s. (stajedet) Hcrrjer, Plyndrer, £bfler.
Stajedakkés, -dakkas, adj. (stajedfet) til
boielig til at plyndre, hcrrje, odfle. -ask
késvuotta, s. id.
-6edmuB2, ,3, noget
at hcrrje, plyndre, odelcrgge, pdfle.
Stajedet, v. a. 1) rastare, hcrrje, plyndre,
øbelægge (— spægjat). 2) dilapidare, pbfle,
for.ude (= skittardet).
Stak, 5. Sv. focus, Ildsted.
Stakas, -kaca ,3, dem. (stakka) üben Hostak.
Stäkka, ,3, (dial) 1) viscus, Kjodstykke. 2)
adj. H?.’. stak æigat, possessor legitimus
et genuinus, den rette Eier.
Hostak, Hfi, opsat paa en Stil
lads (jfr. BUOVV6, tl88o).
Stakka, staga, s. (dial.) scdlae, Stige.
Stäkka, staka, 5. (dial.) cindus, ©fjott, Stak.
Stakkadallat, -dalam, v. cont. (stakkadet)
scette fø* op i ©taffer.
scrtte Hp op i Stak, -äk’ztet,
Stakkar, s. miser, misellus, Stakkel.
Stakke 1. stakkje, 5. Sy. lupus, Ulv.
Stäkke, stake, ,3. = snakke.
Stäkke-mokke, ,3. Staglukke; stakke-mællo,
s. id.
Stakket, v. a. Sy. dirumpere, fpnberrtce.
Stakko, .3. (dial.) = stikko.
Stal, 5. Sy. stdbulum, Stald.
Staletuttet, v. fad. (stalle) berove sit Staal,
gjøre ftaal(p§.
Staletæbme, -tærne, «dy. vedf. -te«, (stalle)
som er uden Staal, staallos.
Stalkes, adj. Sy. firmus, constans, D, stadig.
Stalkkadet, v. fad. (stalkkat) bringe til at
fastne, stivne, til at gro sammen (jfr. spielk
kat, stielkkat).
Stalkkalet, v. dem, (stalkkat) fastne, stivne,
gro sammen lidt.
Stalkkat, stalkam, 1) v. n. concrescere,
solidum fieri, fastne, stivne, gro fammen;
gakko stalkka dolla-gaddest, Kagen fastner
ved Ilden. 2) vires assumere, blive ftær*
kere, faa Krcrfter (om Barselkoner og B^rn);
rumas fast stalkka, Legemet lommer atter
til krafter. 3) v. a. circumliqare, ombinbe,
spjelke (Venbrud).
Ställai, adj. uebf. ställas, (stalle) forn har
meget 6taal, staalrig.
Ställaiduttet, v. fad. (stalle) forsyne mcd
©taal, scette Staal i.
Ställaiduvvat, -duvam, v. subj. (stalle) blive
forsynet med ©taal.
Stalle, ståle, 5. chalyhs, Staal: ståle bigiat
staalscette.
Stalle, adj. Sy. macula alba in fronte no
tatus, som har en hvid Fl«k i Panden.
Stalle, s. (dial.) = stallja.
Ställit, v. a. (stalle) chahjbe roborare, fætte
Staat i, ftaalfætte.
Stallit, v. n. (stallo) = stallostet.
Ställitatte, adj. (stallit) som kan fætteS Staal
i, som kan staalscrttes.
Ställitet, v. fad. (stallit) 1) lade staalsa-tte.
2) funne ftaalfætte§.
Stallja, stalja, 5. stabulum, Stald.
Stallo, stalo, .3, monstrum chalybe corrobo
ratiis, gigas, mostellaria, et staalbepantsret
Uhyre, et Trold, en 3ägfe; juovlla-stallo,
Julenisse,
Stallo-burssa, -bursa, ,3. Lycoperdon bovista,
L. Rogsvamp, 2Egsop.
Stalostallat, -stalam, v. imit. (stallo) ve
latis oculis aliquem comprendere tentare,
lege Stallo, lege Blindebuk.
Stalostet, v. n. vitam agere solitariam, so
litarium esse, leve alene, leve affonbret fra
Samkvem mcd andre som en Eremit eller
Stallo.
Stalpotet, v. luibit. (stalppe) gaa som en Ulv.
Stalppai, adj. vedf. -Ippas 1. stalppajes,
(stalppe) rig paa Uloe; stalppas jakke, et
Aar, som er rigt paa Ulve.
Stalppe, stalpe, s. lupus, Ulv, Skadedyr.
Stampa, s. Sy. situla, ©tamp, Balje.
Standar, s. Sy. (standet) s/Ai trepidat et
strepit, En, som stoier og former.
Standet, v. n. Sy. more puerorum ludere,
strepere, stoie, larme, staake.
Stanet, v. n. F’v. — konoket.
Stanga, .5. ©tængfel (— buoddo).
Stangit, v. a. indudere, stcenge inbe; 8188,
stangijuvvum, inbeftængt.
Stänna, s. R. paries, Vcrg.
Stancas, adj. (stancce) pedibus animalium
proculcatus, limosus, optrakket af Dyr,
subbet, følet (kun enest.),
Stancce, stance, s. limus, terra pedibus
bestiarum enda, Dynd, Sole, Lortsole (som
naar Dyr har trakket lorden op).
Stanccit, v. a, (stangee) humum rimari, i/a
ut limus et luta spargantur, optrampe el.
optrakke lorden til Dynd eller ©øle.
Stanccodet, v. a. (stancce) — stanccit.
Stanccot, stancom, v. n. (stancce) proculcari
et limosum fieri, blive optrampet eller op
trakket til Sole, blive subbet el.’ følet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
