Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Btavi’o. 678 Stikko.
Stavrotet, v. habit. (stavrra) instar poli
erectum incedere, gaa som en Staur, staa
eller gaa dorskt.
Stavrra, stavra, s. palus, /«s/is, caudex,
©taur, Hage, Dpdstok, Klods.
Stavrrahet, v. habit. — stavrrat.
Stavrrat, stavrram, stavrrajim, v. lialrit.
(stavrra) instar poli erectum stare, staa
ret op og ned som en Staur.
Stavrratet, v. fad. (stavrrat) bringe til at
staa ret op og ned som en Staur.
Stavcadet, v. cont. (stavccät) holde paa at
kare mcd Hcrnder eller Aare, holde paa at
fmaaro — davcadet).
Stavcarastet, v. a. (dial.) coUaU, falde
omkuld.
Stavcetet, v. subit. pedibus manibusque
sursum erectis in terram cadere, falde
paa Ryggen med alle fire i leiret.
Stavccat, stavccam, stavccajim, v. habit.
supinum jacere pedibus sursum erectis,
ligge paa Ryggen med Venene i leiret.
Stavccät, stavcäm 1. stavccot, stavcom,
v. a. sensim procedere manus vel renmm
movendo, kare med Hcender eller Stare, fmaaro,
kare sig frem (= davccat).
Stavvadet, v. a. Sy. — stavit.
Stavval, 5. sylläba, ©tat)elfe.
Stavvalas, -laga, s. dem, (stavval) liden
Stavelse.
Stavveles, s. Sy. = stavval.
Stebel, 5. Sy. — stevel.
Stebn, s. Sy. — stævdno.
Stebneg, s. = stevdnig.
Stebnet 1. stebnit, v. a. 1) = stevdnit.
2) Sy. devovere, janffe Ondt over, forblinde.
Stebno, s. F’i’, canvocatio multitudinis, con
tio, Almuens ©ammenfalbelfc.
Stebce, s. Sy. Us, rixa, pugna, Trcette
Strid, Slagsmaal.
Stebcetet, v. n, Sy. (stebce) kives, slaaes.
Steigidet, v. n. = staigidet.
Steigga, adv. (dial) bent, opret (= cæggot).
Steikkalet, v. mom. (dial.) semel verberare,
slåa en Gang: st. njalme vuöstai, slåa paa
Munden.
Steikkot, steikom, 1) v. n. influere, slåa ind,
om Vand i Band under SeiladZ (jfr. savdda
set, liskaset). 2) v. a. (dial.) verberare,
slåa.
Steikodet, v. fr. (steikkot) nu og ba slåa ind.
Steikotet, v. fact. (steikkot) bringe til at
slåa ind.
Steipik, s. = speipedak.
Stella, s. — stælla.
3tempel, F. Stempel.
Stempelastet, v. a. (Stempel) stemple, fætte
Stempel paa.
Stencce, s. Sy. = stancSe.
Stenk, s. Sy. scJopetum, bombarda, Bosse.
Stevdak, s. — stevel.
Stevdnig, -dniga, s. (stevdnit) vocatio in
jus, ©tenning.
Stevdnit, v. a. citare, in jus vocare, stevne,
indstevne, varsle: digge ouddi stevdnit
gænge, stevne nogen til Thinge.
Stevdnitallat, -talam, v. neutr.pass. (stevd
nit) in jus vocari, blive stevnet.
Stevdnitet, v. fact. (stevdnit) lade stevne.
Stevel, stevvel, s. caliga, ©tøcle.
Stevel, s. Scymnus microcephalus, Haakjcrr
ring af 4—5 Fods Sængbe (jfr. akkolagges).
Stevlar, -vllar, 5. carnifex, Boddel, Skarp
retter.
Stevledet, v. a, securi perentere, halshugge,
henrette: son læ dubmijuvvum stevle
duvvut, han er dornt til at henrettes.
Stevledæbme, -dæme, F. verb. (stevledet)
Henrettelse.
Stevledægje, F. pers. (stevledet) — stevlar.
Stidet, -dega, 5. = stödet.
Stigma, stiga, s. (dial) Teiste (— cielkes),
Stielas, stiellas, s. 1) fulcrum, ©tptte under
Indretningen luovve eller under Fistehjeld
(= bielas). 2) una ex quatuor partibus
ex quibus tegmentum capitis Lapponum
constat, en af de 4 Dele, hvoraf en Laps
Hue beftaar.
Stielkas, stielkkas, s. (stielkkat) Sammen
groing, ©pjelfing, Forbinding.
Stielkatak, -tåga, s. (stielkkat) ©tebet, hvor
en Sammengroing, Forbinding, Spjelking
findes.
Stielkkat, stielkam, v. n. a. — stalkkat.
Stigak, s.plur. (stikka) pars superior brac
carwm illarum, W«5 Lappones gamas
buvsak appellant, den overste Dcl af be
Bukser, som Lapperne kalde gamas-buvsak.
Stigatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (sti
gak) som ingen stigak eller Overdel har
paa sine Bukser.
Stikka, -stiga, s. se stigak.
Stikkadet, v. a. (stigak) fætte etigak eller
Overdel paa Bukser, -dästet, v. subit. id,
Stikkie 1. igja-stikkie, s. Sy. crepiisadum,
2tftenbæmring.
Stikko, s. Sy. ulna, Alen: stikko-pele, en
halv Alen.
Stikko, s. Epigrus veli, clavulus ligneus,
quo vela in prova figuntur, Seil-Stikke,
Trcepind, som bruges til at fæffe Seilet
foran i Banden: stikko-raigge, Hul, hvori
Seilstikken scettes.
Stikkostet, v. a. Sy. (stikko) ulna metiri,
maale mcd Alen.
Stebnotallet, v. neutr. pass. Sv. = sterdni
tallat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
