- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
681

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stulja.
Stokkot. 681
Stokkot, v. n. 1) (stokko) exarescere, gaa
i Forraadnelse, tørraabne (om Birketrcr). 2)
(stokke) — stokkadet.
Stolkkadet, v. a. = stalkkadet.
Stollit, v. a. (dial) mordere (de cane), bide
(om Hund).
Stolot, v. fr. Sy. — stollit.
Stongotet, v. mom. — stoanketet.
Stop, .9. F’l’. mensurae, dimidium canthari,
poculum, en halv Kande, et Stob, Bceger.
Stoppe, »tobe, s. (dial) — stoppo.
Stoppo, stobo 1. stovo, s. cubiculum, Stue.
Stoppodet, v. n. (stoppo) vcere, opholde sig,
leve i Stue.
Stör, s. Sv. femoraUa, Bukser.
Storastuvvat, -stuvam, v. n. (storrat) mcd
Nod og neppe namne, formåa; illa stora
stuvam dam dakkat, jeg ncenner knapt at
gjore det.
Storrat, storram, storrajira, v. n. sustinere,
in animum inducere, nænne, have Hjerte til,
taale; im storra vara luoittet, jeg taaler ikke
at aarelabe; im storra jiellat-bædnagam
goddet, jeg nænner ikke at tage Livet af min
|)nb(ing§()unb (jfr. raskit, vissat, darjat).
Stocet, v. n. strepere, buldre (jfr. stoacöat).
Stouk-olmai, nom. propr. dei Lapponici,
Navn paa en lappisk Guddom.
Stoukket, stoukam, v. n. — stoavkket.
Stouro, s. (dial.) mälleolus in cista runica
usitatus, Hammer, der brugtes til Rune
bommen (govdes).
Stovpa, s. vas, poculum, Stsb, Solvstob.
Strafa, s. Sv. poena, ©traf (— rangastus).
StrafFot, v. a. Sy. punire, straffe (— ranga-
Bt6t).
eMF»iocii Spor efter Slcede eller
eller andet Kjpretoi.
Strakce, s. Sy. infundibulum, Trakt.
Strangga, -nga, s. 1) nervus, funiculus,
©træng, Messingstrceng. 2) arbor alta et
detruncata, langt, afkvistet Trer, „Strangje."
Stranjes, 5. F’l). stria, vibex, Rift, ©tribe.
Stranjestet, v. a. Sy. (stranjes) fælte Rifter i,
rispe.
Strapet, v. n. Sy. = slapcet.
Straccotet, v. a. Sy. extendere, udstrcekke.
Strauket, v. a. Fl). rapere, arripere, rapse,
rive til fig; straukot, v. fr. Sy. id.
Strautot, v. n. Sy. timore impeJli, blive ræb.
Stravve, 5. Sy. «Es/As maris, fluxiis et vortex
aquarum, Vandstrpm, Vandhvirvel.
Strengidet, v. a. instare alicui ut vires con
tendat, anftrænge nogen mcd Arbeide, drive
nogen l)aarbt.
Strivket, v. a. Sy. delere, übftrrjge.
Strogot, -30ha, .3. species plantarum quae
dam, en Slags Plante.
Stropet, v. n. Sy. strepere, drone,
Strotto, s. Sy. 1) chirotheca vetusta, gammel
Handsie. 2) = rotto.
Strud, 5. Sy. pannus, Klcrde, Skrud.
Struddet, v. n. Sy. = slapcet.
Strugnje, s. Sy. ruga, Rynke, Skrukke.
Strugnjestallet, v. n. Sy. (strugnje) vcrre eller
blive ri;nfet.
Struket, v. a. Sv. delere, mf stryge ud.
Strunce, s. (dial.) ruga, Rynke.
Struota, s. H’ii. = Ruotta.
Strupket, v. a. Sy. avide et festinanter ab
sorbere, Hastiqt fluge i fig.
Struppat, strubam, v. a. — srubbat.
Strute, s. Sv. angidus, Kant, Björne.
Strækcé, strævcé, .3. 1) membramda, quam
lac situ conträhit, Hinde paa gammel Mcelk,
der har staaet for længe. 2) indumentum
viride, quo in litoribus lacunae obducun-
tur, grønt Overtrcek, der flyder paa Vand
pntter i Havstranden.
Strækcot, strævcom, v. n. faa faabant Over
træ! (strækcé).
Strængarvuotta, -vuoda, 5. = garasvuotta.
Stræcot, v. n. Sy. ejulare, græbe, ffrige og
græbe.
Strævvar, s. H. sedulus, laboriosus, En,
som er strcebsom,
Strævvet, v. n. Sy. laboriosum esse, være
ftræbfom, arbeide flittigt,
Studdo, F F’v. intervallum, distantia minor,
et Stukke «ei, en liben Afstand.
Studenta, s. studiosus, Student.
Studerit, v. a. literis operam dåre, studere.
Stuggo, StUZO, ,3. — stuoggo.
Stuibmai, adj. vedf. -bmas, (stuibme) stpi
ende, fti;renbe, lärmende,
Stuibme, stuime, .5. twnultus, Bulder, Tum
mult, Nore, Dplob (jfr. stoakko); si legje
goddam olbmu stuime siste, Mare. 15. 7.
Stuibmedet, v. n. (stuibme) gjøre ©töi,
Tummel, Bulder, Dpløb. -disgoattet, v.
inch. id.
Stuimasget, v. mc/i.. (stuibme) begynde at
holde ©tøi, Tummel, Bulder.
Stuladet, v. Em?/. (stullat) holde paa faa
smaat at lege, spase.
Stulasgattet, v. n. (stulasget) bringe Leg
eller Komers i fuld Gang.
Stulasget, v. inch. (stullat) begynde at komme
rigtig i Gang med Leg eller Komers.
Stulatet, v. fad. (stullat) 1) lade lege, spase,
bringe til at lege. 2) lade fig gjøre at lege,
spase.
Stuljasuttet, v. fact. (stuljasuvvat) gjore
roret, fammenrobet, uklar.
Strupkad, s. Sy. = klocces.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free