Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685 Suggus.
Suclclö.
Suddöjakkes, -jakkas, adj. (suddöt) som
let bliver solblind,
Suddokættai, c«)’. verb. (suddöt) uden at
blive solblind.
Suddolas, -laga, adj. et s. peccaminosus,
peccator, syndefuld, syndig, Synder, Synder
inbc; ibmel læge munji suddolaggi ard
mogas! Gud nære mig Synder naabig!
suddolagak lonijek maidai suddolagaidi,
Luc. 6, 34.
Suddolasvuotta, -vuoda, ,3. (suddolas) Syn
dighed, Syndesuldhed.
Suddo-noadde, -noade, s. Syndebyrde.
Suddo-oaffar, s. Syndeoffer.
Suddo-olmus, -olbmu, s. Synder.
Suddo-rangastus, -stusa, 5. Syndestraf.
Suddöt 1. suddut, suddöm, suddöjim, v. n.
occaecari, praestringi, blive solblind, blæn
des, faa Vand i pinene as Solskin vaa
Sneen; calmek suddojek giddag, ©inene
blive solblinde om Vaaren (jfr. gædctot).
Suddotesvuotta, -vuoda, 5. (suddoteebme)
Syndefrihed.
Suddötet, v. fad. (suddöt) occaecare, M’«s
stringere, gjøre solblind, blænbe; bæivve
Buddoti mv calmid, Solen blænbebe mine
H2ine.
Suddotuttet, v. fad. (suddotuwat) gjore
syndefri, befri, rense for Synder.
Suddotuwat, -tuvam, v. subj. (suddotæbme)
blive syndefri.
Suddotæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (suddo)
peccato carens et culpa, expers peccati,
syndefti, ftjnbeløg ; dat, gutte, læ suddo
tæbme din gaskast, Joh. 8, 7.
Suddo-ulle, s. dihwium, Syndflod.
Suddo-ællem, s. Syndeliv, laftefulbt Liv.
Suddut, v. n. = suddöt.
Sudet, v. a. H’v. — suvddet,
Sudni, adv. veds. -dnis, (suodna) = suodnai.
Sudnidet, v. cont. (sudnit) i Mag trcrkke
Sener ud af Kjod.
3uanist6t, v. c/em. (suänit) som snarest trcekke
ud Sener.
eHck’a/?s)’S) trcekke Sener ud as Kjod eller
losrive dem fra Ven.
Sudnu, 5. R. — saddo.
Sudnjui, adj. vedf. -dnjus, (suodnjo) palu
dosus, sumpet, fulb af Sumpe.
Sudastallat, -stalam, v. a. = suddaladdat
Sudaset, v. tard. (sdduet) varme, stege lang-
somt ved Ilden.
Suddaladdat, -ladam, v. a. (suddet) varme
ftcerft, stege ved Ilden.
Suddales, adj. Sy. venenatus, giftig.
Suddamus, -musa, s. (suddet) noget, som
stal warmes eller steges ved Ilden.
Suddaset, v. n. (suddet) lade sig varme,
stege, funne steges ved Ilden.
Suddasuvvat, -åuvam, v. subj. (suchet) ca/e
-fteri, torrescere, blive varmet, stegt, steges
ved Ilden.
Suddelet, v. subit. (suchtet) i Hast »arme,
stege ved Ilden.
Suddet, sudam, v. n. a. 1) ad ignem edle
facere, torrere, varme ved Ilden (sig fett)
eller en Gjenstand), stege i Aste eller ved
Ilden, jfr. liggit, lieggadet, baittet, du
kadet, njavvat. 2) F’v. mordere, stikke,
bide (om ©langer).
Sudditet, v. n. Sy. sonum edere sibilantem,
hvcese, freefe.
Suddöt, suddom, suddöjim, v. n. — sudda
suvvat. -ostet, v. dem. id.
Sude 1. sudem, suddem, s. Sy. 1) ebuUitio
Syden, Hvcesen. 2) venenum, Gift.
Sude, .3. modo in compos., quo quid in
suo genere sincerum et germanum, rüde
etiam et impolitum designatur, brugeä !un
i Sammenscetning og om noget primitivt,
ægte, raat, uvidende übenfor sin egen snawre
KredZ; sude-laddelas, en „Raakvcen"; sude
rievggo, ægte norsk Kjcerring! cielgga sude
darro, ægte, uvidende Nordmand.
Sudem, 5. — Sy. sude.
Sudestet, v. dem. (suddet) stege, varme Übt
ved Ilden.
Sudmestattet, v. jaet. (sudmestet) uredine
afficere, frembringe Svie, afstedkomme Svie
hos nogen.
Sudmestet, v. n. vri, uredinem sentire, svie,
føle ©m’e; giedak sudmestek coaskem diti,
Hcenderne svie af Kulde (= hilastet, spidit).
Sudmestæbme, -stæme, 5. verb. (sudmestet)
Svien.
Sudmestästet, v. dem. (sudmestet) svie lidt.
Sudmus, 5. R. (suttäd) Judicium, Dom.
Sueddet, v. a. Sy. — suoddat.
Sueikes, adj. Sy. — suoikes.
Suelle, s. F’i). = suölle.
Suerre, .3. Sv. regio pubis et quae inter
femora est; snerre - puoite, pinguitudo
inguinalis (jfr. suorre, suorgge).
Suevve, .3. Sv. nix, ©ne.
Sufsi, adj. = suksi.
Sufsi, adj. = sieksai.
Sufted, v. n. R. — suttat.
Sufcas, s. = suvcas.
Sugja, suja, s. causa, occasio, Aarsag, For
anlebning, Skyld (jfr. sivva); mi dåsa
Iægsa sugjan? hvad mon der er Grund
dertil?
Sugjit, v. a. (suögje) — suögjet.
Suggus-badde, .5, b-Baanb, I)t)ori Varneuuggen
kan hcenges op (— sugos-badde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
