Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8skiva
701
Sæggo
Sæggot, v. n. (sægge) tenuem, gracilem,
tenuiorem fieri, blive innb, smal, fmalere,
smcekrere.
Sægna, s. Sy. = segna.
Sægqalak, -laga, 5. nix granata et insta
bilis, saadant ©neføre el. ©nelag paa Marken,
at ©neen er bleven fornagtig som Salt, saa
man synker ned i den, Kornsne.
Sægqe, sæqe, 5. kornet, løa ©ne (= sæi)a§).
Sægqodet, v. fad. (sægqot) gjøre Sneen
kornet.
Sægqolet, v. subit. (sægijot) i Hast blive
kornet.
seie blive kornet som
Salt (om Sneen).
Sægadas, -dåsa, s. (sækkot) 1) quod sa
poris causa admiscetur, Tilscetning, som
bruge§ til at blande i noget for at give Smag:
mielke bigjat Saccai sægadassan, fætte
Mcelk til Vand som Blanding. 2) aliquid
ad stipandum et densandum aptus, noget
at tætte mcd: bijarissid sægadassan boaco
garddai! feet Riskviste som Tcetning ind i
Rengjerdet!
Sæganas, -nasa, s. = sægadas.
Sægas, sækkas, adj. turbidus, confusus,
uklar (om Vand, Tale, Skrift): jfr. moivvai.
Sægasgattet, v. fad. (sægasget) bringe i
Forvirring, forvirre: 8. ase el. olbmui
jierme, forvirre en Sag eller Folks For
stand.
Sægasget, v. n. (sækka) turbari, komme i
Forvirring (Sag el. Folk).
Sægas, -sægaca, adj. (sækka) permiscuus,
blandet, fammenblanbet; sægas boccuk,
store og fmaa Ren: sægas olbmuk, Folk
af forskjellige Nationer.
Sægasvuotta, -vuoda, s. (sægas) Blandethed.
Sægatamus, 5. (sægotet) R,, perturbatio, For
virring.
Sægodet, v. cont. (sækkot) holde paa i Mag
at tætte, dcekke med Riskviste.
Sægotamus, -tebmusa, 5. (sægotet) noget
at blande, noget, som slal blandes.
Sægotas, -tasa, s. se segotas.
Sægotatte, adj. (sægotet) som kan blandes.
Sægotatte, daj. (sækkot) som kan tcettes,
dcekkes med Riskviste.
Sægotet, v. fad. (sækkot) 1) lade tcette,
dcekke med Riskviste. 2) lade sig tætte,
dcekke med Riskviste.
Sægotet, v. a. (sækka) permiscere, turbare,
blande, fammenblanbe, fammenrøre, opblanbe,
indblande, forstyrre: jeSas sægotet mange
assai, indblande sig ien Sag: epet galga
sægotet su, gutte lokka, I maa ikke for
styrre ham, som lceser.
Sægotkættai, 1) ca)’, verb. (sægotet) uden
at blande. 2) adj. vedf. -kættes, üblanbet;
sægotkættes vidne, üblandet Vin.
Sægotmættom 1. -mættos, adj. (sægotet)
üblandelig, som umulig kan blanbe§, for
blanbe§, fort)irre§.
Sæhuhah, s. plur. R. = nuttakak.
Sæi 1. sæja, s. Sy. — siegja.
Sæibag, sæibbaga, 5. (sæibbe) quodvis ani
mal cauda longa gaudens, etiam htpus,
ethvert Dyr med lang Hale. Storfcr, ogsaa
om litoen; galle sæibbaga dust læk? hvor
mange ©torfce har du?
Sæibak, saeibbaha, s. = sæibag.
Sæibas, -baca, 5. dem. (sæibbe) Üben Hale.
Sæibat, sæibbaha, s. = sæibag.
Sæibbai, adj. vedf. -bbas, (sæibbe) som har
Hale, som har lang Hale.
Sæibbe, sæibe, s. cauda, Hale, Rumpe,
Stjert; sæibe sluvggit, bevcege Halen:
sæibe njulggit, vise sig som Hund, [om et
uforstammet Menneske.
Sæibehas, -hasa, F. (sæibbe) = sæibag.
Sæibes, sæibbasa, s. sudes saepium binae
juxta compositae, inter quas longurii
collocari possint, ©jerbeftør, ber parvis
stilles saaledes, at Langstcengerne kan lcegges
mellem dem (jfr. suövve).
Sæibetuttet, v. fad. (sæibetuvvat) berMe
Halen.
Sæibetuvvat, -tuvam, v. subj. (sæibetæbme)
miste Halen, blive berMet Hale.
Sæibetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (sæibbe)
qui sine cauda est, JjaleløS, rumpelø§, stjert
lø§.
Sæibos, sæibbosa, s. — sæibes.
Sæibot, sæibbota 1. -ha 1. -ka, 5. — sæibes.
Sæidne, sæine, s. paries, Vceg. Comp. sæi
ned, som er nærmere Vceggen. Supert sæi
nemus, som er ncermest Vceggen: sæinebuid
el. -buidi, nærmere hen til Vceggen: sæine
bust, nærmere ved Vceggen: LLLiQLmuzäst,
nærmeft ved Vceggen.
Sæigas, sæiggas, adj. (dial.) enodatus, non
complicatus v. conglomeratus (de resti),
grei, ikke indviklet eller fammenfnurlet (om
Toug).
Sæiggat, sæigam, v. n. (dial.) fluenter
emitti (de linea), gaa greit ud (om ©nøre).
Sæiggit, v. a. (dial.)expandere, brede fladt ud.
Sæilla, sæila, s. sigillum, Segl.
Sæilledet, v. a. (sæilla) obsignare, forsegle.
Sæimol, s. = sæmol.
Sæineb, sæinemus etc. se sæidne.
Sæiteje, 5. et adj. Sy. concipiens, pariens,
En, som avler, avlende.
Sæiva, sæivvåga, s. (sæivvot) sessio (avium),
siddende Stilling (om Fugl): sæivvagest læt,
fibbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
