Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T ... - C ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tæhin
Tæhin, adv. R. = dokko.
Tæingelet, v. a. Sy. guttatim effundere,
udgyde draabevis.
Tæinget, v. n. Sy. stillare, dryppe.
Tæjas, adj. Sy. frustra, forgjcrues.
Tæjem, s. Sy. amissio, danmum, Tab.
Tæjet, v. a. H). = dagjit.
Tæka, tækak 1. tækatak, s. Sy. ita illos
appellant perticas, quibus tentoria sua
distendunt Lappones, ©tænger, hvormed
Lapperne übfpænbe sine Telte ’(jfr. dækka
dasak).
Tæketallet, v. a. Sv. = takotallet.
Tækkai, postp. (dial.) = tåga,
Tækdastet, v. a. Sv. = dækcot.
Tælgo, s. H). — dieggo.
Tællo, s. Kl). mappa, qua sternitur mensa,
mensa, Borddug, Bord.
Tælmot, v. a. Sy. = duolbmat.
I’genar, 5. Sy. — teudnar.
Tæpi, s. R. = dappe.
Tæppa, s. Sv. = tuoppa.
Tæppe, s. fulgor, Skin (forefommev kun i
Forbindelsen : manno-tæppe, lunae fulqor,
Maanestin).
Cabme
Tæppet 1. tæppetallet, v. n. Sy. vinei,
devinci, tabe, blive overvunden.
Tæpcastet, v. a. Sv. (tæpees) = dækcot.
Tæpcet, v. a. Sy. = dækcot.
Tæpces, tæpeas, .5. Hi,,, prelum, augustiae,
Presse, Pcrrse, Trcengsel,
Tæpcot, v. a. Sy. = dækcot.
Tærdno, s. Sv. ancüla, Tjenestepige.
Tære, s. Sy. canis, Hund.
Tæret 1. tæhret, v. n. Sy. nimis properare,
skynde fig formeget, forhaste fig.
Tæretallet, v. neutr. pass. Sy. decipi. bt
brages.
Tæret, v. a. Sy. — taret,
Tæstan, adv. R. eodem loco, paa jamme
Sted.
Tævted I. tievted, v. a. R. = dævddet.
Tævva, s. Sy. = diewa.
Tævvas, adj. Sy. = dievas.
Tölled-, v. a. R = doallat.
Töptet, v. a. Sv. = tuopet.
Törjot, v. a. Sy. = tuojohet.
C
Cabadet, v. cont. (cappat) i Mag karve.
Cabaldak, -daga, s. (cappat) aliquid minu
tatim concisum, noget, som er karvet, en
karvet, finthakket portion.
Cabmaladdat, -ladam, v. fr. (cabmet) give
nogle brigttge Slag.
Cabmalas, adj. (cabmet) ttlboielig til at slåa.
-lasvuotta, .3. id.
Cabmaset, v. n. (cabmet) caedi, verberari,
lade sig banke, flåa, kunne bankes ; läse cab
Cabaldas, -dåsa, s. = cabaldak.
Cabastet, v. dem. (cappat) lidt, som snarest
karve. mas moallon mutto i ruovdde, Glas lader
fig flåa i Knas, men ikke Jern.
Cabatak, -tåga, 5. = cabaldak.
Cabatas, -tasa, .3. — cabaldak.
Cabatatte, adj. (cappat) som kan karves.
Cabatet, v. fad. (cappat) 1) labe karve.
2) lade sig karve, funne karues.
Cabmastuttet, v. fad. (cabmastuvvat) gjure
pm i Semmerne (= boatkoduttet).
Cabmastuvvat, -stuvam, v. n. (cabmet)
memhris Janguescere, blive om og mat i
Lemmerne, ligesom morbanket (jfr. boatko-
Juvvat).
Cabmaset, v. cont. (cabmet) i Mag og lcenge
banke, flåa (eller om flere Ting).
Cabatægje, adj- — cabatatte.
(ladde, s. Sy. sura sive crus pedum ante
riorum quadrupedum, Sægben paa Frem
foben af sirfgddede Dyr.
(dabeihattet, v. fad. (cabeldet) bringe til
at krabbe, kave sig frem; biegga cabel
datta vadnasa, Vinden gjor, at en Saab
maa kave fig frem.
met) faa Bank, Prygl.
Cabmeldet, v. co«/, (cadmet) vedblivende
slåa Ips, hamre paa, prygle.
Cabeldet, v. n. torde et moleste in mari
provehi (de scapliis vel avibus), krabbe,
kave sig frem paa Vand (om Baad el. Fugl).
Cabmadak, -daga, s. (cabmet) baculum, quo
pulsando nos nive purgamus, Stok til at
banke ©ne af sig med.
Cabmelet, v. dem. (cabmet) slåa, banke
prygle lidt.
Cabmem, s. verb. (cabmet) Slag, Bank,
Prygl: c. rangastus, Pryglestraf.
Cabmem-muorra, -muora, s. — cabmadak.
Cabmestet, v. dem. (cabmet) — cabmelet.
730
Tæppot, v. n. Sy. 1) = tapet. 2) adhae
rescere, hcenge fast ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
