Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749 Calo
(’tÜio
Callolet, v. dem. (callot) blive lidt haard, i
Hast Ijaorbne.
Callot, calom, i.-. n. obdurescere, blioe l)aatb,
haardere, hcerdcs, blive stiv (om ©finb);
sagjem-gædge callo, 2«» cacetagu sagju
juvVu, ©libeftenen bliver haardere, naar
_, man sliber uden Vand,
Cälmäd 1. cälmäg, adv. = Balmalassi.
Calmag 1. calmak, adj. (öalbme) oculatus,
oculis instrudus, forn har pine, som er
forsynet mcd £Z)ine; njællje calmag, som
har fire pine. 2) omnibus acceptus, som
er godt likt af alle, se öada-öalmag.
Calmaiduttet, v.fad. (öalmaiduvvat) = calb-
madet.
Calmaiduvvat, -duvam, v. n. (ealbme)
calbmat.
Calbmalassi, adv. (calbme) oculis apertis,
ad rem versis, med aabne pine, med pinene
vendt mob@jenftr.nben; c. mannat sorbmai,
gaa med aabne pine i Loden,
Calmalas, -laga, adj. (calhme) visibilis,
frjuli.v -lasvuotta, s. id.
Calraales, adv. = calbmalassi.
Cälmalnc 1. cälmlisk, cälmalnlisk, s. 11.
pielaag (= calbme-ramas).
Calmas, calbmasa, s. v&ntriculus pecudum
aqua lotus et aere siccatus, quo rasis
instar utuntur, den litte Mave i et Dyr,
som vastet og torret bruges til at forvare
Ting i; öalbmases dævddet, æbe fig mæt.
Calmastuvvat, -stuvam, v. n. (calhme) tae
dio capi, blive ijeb af; c. masage.
Calmegæiddet, -gæidam, v. a. (fe gæiddet)
fuærue Syn paa Folk, forstille sig; gæccali
mv c. han »o-sogte at foæroe Synet paa mig.
Calmegaittagi, adv. (öalbme) ipso momento
temporis, quo alius oculos avertit v. coni
vet, i rette pieblif eller medens nogen vender
pinene boit eller ikke passer noie paa (jfr.
calme-libba el, vælla).
Calmegæidde, ,3, (calmegæiddet) se gæiddo.
Calmegæiddo, ,3. pers. fe gæidde.
Calme-halggoi, adv. se halggoi.
Calme-harme, ,3. Sy. = c. kulbme.
Calme-kulbme, s. Sy. palpebrae, piebujn.
Calme-libba, ,3. se lidd«,
Calme-pelak, s. Sy. = calbme-bælag.
Calme-ramsek, s. pili superciliorum, $aox
paa pienbrijnene.
Calme-ravkkalam-boddo, s. = calme-ravk-
kalæbme.
Calme-ravkkalæbme, -læme, s. momentum,
pieblif; Sajeti sudnji marine valdde
_ goddid ovta calme-ravkkalæmest. £uc.4, 5.
Calmet, v. n. Sy. 1) = calbmat. 2) =
luoskot.
Calmetattet, v. fad. = calmetuttet.
Blindhed, Svagsynthed, Mangel paa Vie for
en oag.
Calmetuddat, -tudam, v. n. (calmetæbme)
1) blindes, blive solblind: olbmuk davja
calmetuddek gictdag, Folk blive ofte sol
blinde om Vaaren. 2) slåa pinene ned eller
vende dem bort (af Undseelse eller ©lam);
rieban calmetudda, go galgga olhmuidi
gseßöat, Nerven slaar sine H2ine neb, naar
ven skal se paa Folk; moarsse calmetudda,
Brüden slaar fine pine ned.
Calmetuttet, v. fad. (calmetuwat) occae
care, caecum reddere, ber,ove pinene,
blinde, forblinde (= Suovgatuttet).
Calmetuwat, -tuvam, v. n. (calmetæbme)
beroves pinene, Synet, miste Synet, blive
_ blind (= caovgatuvvat).
Calmetæbme, -tærne, adj. vedf. -teg, (calb
me) caecus, blind, svagsynt, som ei har
pie for en Sag; son læi riegadam «kime
tæbmen, han var fodt blind; dam barggoi
læm calmetæbme el. appar calmetæbme,
jeg har ikke pie for det Arbeide eller er
altfor svaqsynt for det Arbeide; calmetes
gavpe dakkat, kjobe Katten i Scekken.
Calme-culmek, s. Sy. = calme-kulbme.
Calme-vælla, -væla, 5. = calme-libba.
Calmolas, -laga, adj. (calbme) synsk (=
guvlar).
Calmos, éalbmosa, s. = calmas.
talmas, adj. (calbme) conspicuus, synlia,
som fan sees, -mosvuotta, 5. id.
Cälm-räpa, s. B. momentum, pieblif.
Calo-oai-hærgge, s. = calo-coar-hærgge.
Cal’oappavas, -vaga, adj. s. (Sala) intelli
gens librorum sacrorum, Skliftlcerd.
Calog, s. Sv. = Bala.
Calogoppas, s. Sv. = cal’oappavas.
Calos, callos, adj. durus, rigidus, næften
bent>aarb, stiv (om ©!inb, som har vcrret
vaadt og ei er bleven smurt).
Calosmattet, v. fad. (calosmet) gjore l)aarb,
ftir>.
Calosmet, v. comp. (calos) blive haard, stiv,
baarbere, stivere.
Calosmuttet, v. fad. = calosmattet.
Calosmuvvat, -muvam, v. n. = calosmet.
Calosvuotta, -vuoda, s. (calos) Stivhed.
Caloset, v. aestim. (calos) anse for haurd,
ftio, for altfor (jaarb, stiv.
Calot, v. n. Kr, scribi, inseribi, opfkrives,
inbffriDe§.
Calo-coar-hærgge, -hærge, s. tarandus, qui
pellem cornua sua circumdantem amisit,
Ren, af hvis Horn Hnden er skallet af (mod
fat nammo-coav-hærgge).
Calo-coarvve, -coarve, s. (callat) cornu callo
desquamato, Horn, hvoraf Huden er afstallet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
