Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cälp. 750 Cappis.
Cälp ]. cellup 1. colp, s, B. Lupus, Uly.
Calsa, s. Sy. crusta nivis, ©fare, Skaresne
(jfr. skavva, suoijo, gærdne, eævve).
Cambokal, Thysanopode inermü, en (iben
„ Fiss, Fiskeyngel (jfr. bogge).
Camk, «f?i-. Sv. firmiter, faarbt, fast.
Camkedet, #. «. (diät.) — cav2;gadet.
Cana, s, se cadna.
(ana, cadnaga I. cadnasa, s. = cadnagas.
Canadet, v. cont. (cadnat) binde, indbmde
_ (flere Gjenstande).
Canahas, -hasa, s. — Banatas.
Canak, adj. Sy. non Jigatus, übunden.
Canakættai, car. verb. (cadnat) 1) uden ot
_ binde, inbbinbe. 2)adj. übunden, uinbbunben.
Canaldak, -daga, s. (cadnat) = canastak.
Canas, cadnasa, s. (cadnat) ligamen, liga
mentum, Toug eller Saanb til at tjore
„ eller binde Dyr cl. Band etc. fast med.
Canastak, -staga, s. (cadnat) 1) vincidum,
forum, quo quid ligatur v. ducitur, Baand
til at binde noget fast med, Kjpretoug. 2)
ligamentum, Bindfel, Forbinding: canasta
gast bæssam læ hawe, Saaret er sluppet
ud af Bindseiet: canastaga ei’it valddet,
tage Forbindingen af. 3}iegumentum(libri),
Perm paa en Bog.
Canatallat, -talam, v. neutr. pass. (cadnat)
_, blive bunden.
Canatas, -tasa, s. (cadnat) = canastak.
Canatatte, adj. (canatet) som kan bindes,
indbindes.
Canatattet, v. n. (canatet) ligariposse, kunne
_ bindes. lade sig binde.
Canatet, v. fad. (cadnat) 1) labe binde, ind
binbe. 2) lade fig binde, lunne bindes, i
_ indbindes.
Cankestattet, v. a. (dial.) cöttum et alte
rum pedem posteriorem canis velocioris
constringere, quo tardius rhenones exa
t/i/si’ altera pede impedito, binde et Toug
om Halsen og et af Bagbenene paa en Hund,
som er for rask til at jage Ren, faa at den
_ kun kan bruge ét Sagben.
Danket, v. n. Sv. confidere, lide, stole paa.
Canket, v. n. (dial.) uno pede salire, hoppe
_ paa et Ven.
Canos, cadnosa, s. = canas.
(2112, cagn.am, s. = sivvo, Fore.
Canadet, v. fr. (öagijat) fmyge ind og ud
hid og did eller trcekke paa fig (flere) Klceder.
Caqaldak, -daga, .3. (öagqat) Sted, hvor
_ man maa smyge sig frem, Smug.
Can.ardet, v. fr. = canadet.
Can.atallat I. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
fr. (sai)atet) smyge eller træffe Klceder paa
(flere).
dustet, v. fad. (Lågnat) 1) lade smyge,
smcrtte, træffe paa fig. 2) iføre, smyge noget
paa nogen; biktasid caijatet mana bagjeli,
_ smyge Klcederne paa Sarnet (jfr. garvotet).
Carigaled, v. n. B. insidias sintere, rixando
_ negotia facessere, verre rænfefutb, krangle.
Cäpad, adj. vedf. cäpades, mundus, orna
tus. comptus (de vestibus), pyntelig, net
(om Klceder). -advuotta, s. id.
Capadas, .6232, .3. (öappat) atramenium
cujusvis generis, admixtio, qua coJor
nigrescü, noget at gjøre en Ting sortere
med, Blanding eller Tilsetning, som gjor
_ kuløren mørfere (f. Eks. sort Uld sat til hvid).
I Cäpadet, adi\ (Bäpad) pynteligt, net.
Capaset, v. aestim. (Sappad) anse for sort,
i „ for altfor fort.
; Capeldet, v. 11. (cäppad) nigricantem com
moveri, agitari, vehi, bevcrge fig (om noget
sort); mi aicaimek, go unna boaco-coi-ra
gas capelda mm jodahak-raige, vi lagde
Mcrrke til, hvorledeZ en üben Renflok becægebe
j sig ei. lob (som sort) paa vor Flytningsvei.
tapetet, r. mom. (cappät) en Gang pludselig
vise sig sort.
Capotet, v p. (cappad) = capeldet.
Cäppad, adj. oebf. cäppis, niger, sort: cäp
pad dego cidna, sort som Kul: caäa cäp
pad, ravnsort: buok cäppaden oaidnet,
se alt fra den morke Side: cäppis gieles,
en grov Logn: cäppis jurddagak, morke
Tanker: cäppis vaivas, aldeles arm, fattig,
Cäppadas, -6252, s. (cäppad) noget, som ser
_, fort üb, Fanden.
Cäppadvuotta, -vuoda, s. (cäppad) Sorthed,
„ Morkhed.
Cäppämus, -musa, s. (cappät) noget at pudse,
_ noget som stal pudses, pyntes paa.
Cäppänet, r. inch. (cäppät) begynde at be=
_ vcege fig (om noget fort).
Cäppät, cäppäm, cäppäjim, v. habit. ad
spectui nigrum apparere, vise sig fort,
„ „svorte".
Cäppät, cäbäm 1. cäväm, v. a. comere,pu!bfa
pynte, pudse op: c. jecas el. maidege, pynte
_ sig eller noget.
kappåtet, v. fad. (öappat) bringe til at vise
_ fig sort, at se sort ud.
Cappe, .3. — soppe, nederste Del af en Skind
_ feld.
Cäppehet, y. mom. (Säppät) momentarie
_ nigrum videri, vise sig sort et £ieblif.
Lappig, adj. se cappad.
Cäppis-aibmo, -aimo, s. wuthol, sedes im
piorum post mortem, Navn paa de Ondes
_ Opholdsfted i den anden Verden,
Cäppis-alek, adj. mcrfeblaa.
Cäppislagan, adj. sortagtig, fortlaben.
Cäppis-rogge, norn. prqpr. loe. Navn paa
en Dal i ©nbüaranger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
