Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carssat.
Carssat 1, cærssat, carsam, r. n. = eir—
Carv, .9. B. = Barfo, Isbile.
Carva, s. R. Lupus marinus, Gjedde.
Carvodet, v. cont. Barvvotf holde paa at
klemme lofeligt, knuge fainmen, fnabe; daige
_ c. knade Deig.
Carvos, a<7/. = calmn-.
Carvotak, -taga, s. Baiswot) Knib, Rev i
Marien; Boavgje c. M.neknib.
Carvotallat, -talam, r. neutr. pass. Barwot
blive klemt, knuget, knadet.
Carvotet, r. /,/<?/, (Barvvot) 1 lade Hemme,
knuge, knade, lade sig Hemme, kunne
knades.
Carvva, F. SY. ct>/n/Y/ nivis. Sfare, forn bæret
_ (jfr. skawa, gaerdne, cuoi]o, Balsa, eævve).
Carvvaset, v. trans!’. comprimi, trudi, blive
klemt, tnugei, klemmes, knuges, £nabe§.
Carvvéstak, -staga, s. ’carwestet 1 in-
strumentutn, quo quasi digitis cüiquid
corripitw d premitwr, forceps panni,
klemme, Klype, Toiklype, 2) quantum manu
comprehendi potest, manipulus, en Haand
, fuld,
Carvvestallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (carwestet) en og anben Gang fntbe,
klemme, kryüe mcd Kraft.
Carvvestet, v. dem. (carwit Hemme, knibe,
kryste en Gang lidt, -stästet, v. dem. id.
Carvvet, v. n. Sv. carwa) crusta obduci
_ (de tüve). faa ©fore paa sig.
Carwétak, -taga, s. (carwir) — Barvvéstak.
Carvvit, v. mom. (jfr. carwot), digitis vel un
guibus semel arde premere, klemme, fni6e,
kryste, fammenflemme én Gana med Fingre
eller Klor; carwi mv gieda, han ttytkcde
min Haand; laftadasa murjin carwir, fmfte
Soft af Sær; Balmides okti Barvvit, lukke
pinene.
<l2rvvitet, ?-, 1) lade kn,be,
klemme, kryste en Gang, lade sig knibe,
kunne klemmes.
Carvvoladdat, -ladam, v. fr, carwokt en
og anden Gang i Hast knibe, klemme, kryste
, med Kraft,
Carwokt, v. suhlt. Barvvot i Hast, forn
fnarest fnibe, klemme, kryste,
Carvvomus, -musa, s. (Barvvot] noget at
knibe, klemme, nogei forn stal fnibes, klem
mes, krystes, tnades.
Carwot, carvom, v. mutt. Qfr. carwit) fnibe,
klemme, kryste, sammenklemme i (ængere Tid
„ el, flere Ting,
Caska, s. fe caskes.
Caskad, 1) postp. = caskag. 2) adj. =
_ cæskad.
Caskadallamus, -musa, s. caskadallat) noget
at flukte, noget forn stal flukkes (flere Ting).
Caskem.
Caskadallat I. -daddat, -dalam, -dadam,
_ v. cont. Baskadet orbeibe paa at flutte,
Caskadet, />/</, (öaskat) exstinguere, slukke.
übfluffe; ik galga Baskadet borgestaegje
goallo-laige, 9Äattfj. 1 », 20.
Caskag, postp. praeter, sed üa ut res leviter
tangatur, forbi, men bog tangerende eller
_ rore be ©jenftanben lidt (jfr. guorag).
Caskaldak, -daga, .3, = Baskastak.
Caskam, s. verb. easkat Übgaaen, 3lufnen;
ækkedes gukso Baskam-aige, paa den Tid,
_ da ©agftjoeret fotfoinber.
Caskamættom, adj. scannt) uubjluHcltg.
Caskaset, v. n. casket) abseidi, subsecari
posse, complicari, lobe fig futte, kunne lüttes
of, (nuv.eQ af, slaaes lammen; hadde læ
gaskat Baskasam, såande: er bleuet kuttet
tnærs over.
Caskastak,-staga, s. caskestet unicaper
__ cussio bactdo, et enkelt ©lag mcd Stof.
Caskas, -kaca, s. dem. casket et lidet
_ afffoaret svifteftnffe.
Caskaset, v. a. = ralselet el. ravkkalet.
Caskat, v. n. exstingui, I’lukne. fluffes, jfr.
jaddat); hægga caskai, Bioet fiufnebe; du
occalæmek galggek caskat, dine Sann
flutte flulfes; ækkedes guovso Baskadedin,
_ tbet det ftDfte 3)aa§l9§ iluktedes.
Caskat, v. o. adfrican cornua (de rangi
feris), fhibbe tornene mod noget ,om Nenen).
Caskatak, -taga, s. öasket abscissum fru
stulum, et lidet affføarei Ulykke af noget,
et Stnffe Todak etc.; bierggo-Saskataga
valddim, jeg tog et Kbet 3inike Kjod.
Caskatallat, 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. cont. (casket) hue iltUc vagari} feroe
inda gratia, aaa bid og did, gjore
Slag l)ib og did for at finde Spor efter
_ Ttir.
Caskatas, -tasa, s. casket) — Baskastak.
Caskatet, v. n. Sy. conferre se, begive fig.
Caske, s. Sy. mustela, Noskot (— buoida).
Caskelattet, v. fad. (öaskelet) lade nogen
aaa hid og did, lade gjennemkrydfe en Trakt
for at finde Spor efter Tyr.
Caskelet, v. a. (Basket) kue ittuc vagari feroe
indagendae causa, gaa hid og did, gjøre
Slag, gaa tuærsoper det 3trog, hvor man
antager at huvene har gaaet, gjennemkrydfe
forat finde Spor af Tyr, gaa i Nina,
ringe; B. guovlo, gjennemfrribfe en Trakt;
c. boccuid, gjore Slag euer Nen, ringe Ren.
Caskelmættom, adj. caskelet) forn er af
den Seffaffenljcb, at man der ikte kan gaa hid
og did eller krydfe.
Caskem, s. verb. Basket) Sfaaen, Huggen;
caskem-baikke, det Steb i Boldfpil, fjpor
man ftaar og flåar.
752
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
