Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Coavdda.
Coancem. 765
Coancem, s. — öuoj&omas.
Coan.k, coan.ge, 5. B. tributum capitis, Kop
_ skat, ©fat; fli Soaijge, Matth. 17, 25,
Coar, 5. i?, re#io, tractus, Kant, Egn.
Coaraidet, 0. >?. = coarrat.
Coarhaidet, v. n. = goalhardefc.
Coarbaelas, -baelaca, s. dem. (coarbælle)
übet Saar, Üben Saarfteg.
Coarbællai, adj. vedf. -bællas, (Soarbælle)
som har store Saar, ftorlaaret.
Coar-bælle, -bæle, s. femur, Saar, Saarfieg.
Coarbæl-varre, -vare, norn. propr. loe. Navn
m paa et Fjeld i Sydvaranger.
Coaréhet, v. rø. — coarrat.
Coarran, .3. salmo. qui ova enisus in mare
meavit, continuo autem revertit, Laks, som
har grjbet og er gaaet til Soen, men straks
har vendt tilbage igjen.
Coarrat, doaram, v. n. sonitum edere quasi
clavos scaphae infigas, ad pici nwdum
sonore, frembringe Lyd som naar man klinker
Baadnagler el. som en Hakkespet (jfr. Soalk-
, ket). . ,
Coarvag, adj. (coarvve) corniger, lom yar
Horn, hornet.
Coarvaiduvvat, -duvam, v. subj. (Soarvve)
faa storre Horn end før.
Coarvas, -vaca, s. dem. (coarvve) übet Horn.
Coarvetuttet, v. fad. (coarvetuvvat) berstve
Horn, stille med Horn.
Coarvetuvvat, -tuvara, v. subj. (coarvetæbme)
miste Horn, beroves Horn,
Coarvetæbme, -tærne, adj. vedf. -te»,
(coarvve) carens cornibus, I)omlo3.
Coarvos, corvvus, 5. par co)’»««)« in «b
-scissa calvaria prominentium, et Par Horn
som sidde fast paa en afhugget Pandestalle.
Coarvvai, adj. vedf. -was, (coarvve) 1) cvi
mogna sunt cornua et ramosa, forn Har
store, grenebe Horn. 2) superbus, arro
gans, hovmodig, kry.
Coarvvasas, -saga, adj. (coarvve) hornet,
som har faa el. faa mange Horn; njællje
coarvvasas, som ar fire Horn,
Coarvve, coarve, 5. 1) cornu, Horn; cor
vides dakkat, arbeide paa sine Horn; cor
vid nallat, kappe Hornene. 2) dux, patro
nus, Formand. den fornemste af alle; cor
vid 05550t, faa Horn, begynde at blive
hovmodig.
Coarvve-bovje, 5. Monodon monoceros, Nar-
hval,
-ä2vte, s, fladt Ben i Laaret
paa Dyr, „Mindebenet".
Coarvve-dakte-goppe, .3. coxendix,fQofttftaal.
Coarvve-gardde, -garde, 5. mythol. Gjerde
af Renhorn omkring et Afgudsbillede.
Coarvve-giella, -giela, s. Senet i Enden af
_ en Lasso.
Coarvve-njunes, n. propr. Joe. den vestligc
Ende af Madde-varre paa Varangerncesfet.
Coarvve-Radien, 5. mythol. = coarvve-ædne.
Coarvve-sildde, -silde, s. Betone vulgaris.
Hornhjel.
_
Coarvve-sliddo 1, -spæddo, 5. den øoerfte
flade og taggebe Del af Renens Horn.
Coarvve-suolo-javrre, -javre, norn. propr.
loe. Nam paa en Indso i Sydvaranger.
Coarvve-væcer, -væocer, s. mythol. Hammer
af Horn, hvormed man slog paa Runebommen.
Coarvve-ædne, ,3. mythol. den overste Gud
„ Radiens Hustru.
Coaska, caskaga, s. = Soaskadas.
Coaskadas, -dåsa, s. (öoaskes) remedium
refrigerans, Middel til at kjole med, Af
kjolingsmiddel.
Coaskaset, v. aestim. (Soaskes) frigidum,
nimis gelidum existimare, anse for kold,
for altfor kold.
Coaskem, 5. frigus, Kulde.
Coaskes, coaskas 1. Éoaska, adj. vedf. coa
skes 1. coaska, frigidus, kold (om leiret)
_ jfr. Coasos, jaldos, soagjos, goals§oi, soaöos.
Coaskeslagan, adj. (coaskes) siibfrigidus,
_ temmcltg folb.
Coaskesvuotta, -vuoda, s. (öoaskes) Kulde,
Coaskodet, v. fad, (coaskot) refrigerare,
kjole, suale, ajkjole, gjøre kold. -dästet, v.
dem. id.; Soaskodægje jukkamus, ljø=
„ lende Drik.
Coaskol, adj. vedf. -kolis, (coaskot) som let
afkjoles: ruovdde læ coaskolæbbo go
_ muorra, Jern afkjoles lettere end %tæ.
Coaskolet, v. subit, (coaskot) kjölne, afkjoles
;_ i Hast, hurtigt.
Coaskot, v. n. frigescere, refrigerari, kjol
nes, blive told/koldere, tabe sin Brunstighed;
malle coasko, Suppen bliver kold; moarre
coaskoi, Vreden gi! over; gussa læ Soskom,
_ Koen er ei mere brunstig.
Coasos, adj. = jaldos.
Coavda, coavddaga, s. clavis, Npgle.
Coavde-giemardas, s. fasciculus clavitim,
3Ri3glefnippe.
Coavda-niekke, .3, = vuorkka-niekke.
Coavddaladdat, -ladam, v. fr. (coavddalet)
NU og ba holde paa at löse, lose op, oplukke
_ (flere Ting).
Coavddalet, v. cont. (coavddet) lose, oplukke,
luffe op (flere Ting), arbeide paa at løfe
op; coavddalim, mutto i coavddasam, jeg
forføgte at lose op, men det gik ikke op.
Coavddasattet, v. fad. (coavddaset) bringe
til at losne, gaa op, vcere Aarsag til at
noget lpsner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
