Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Corggad. 770 Coutenj.
Corggadraættom I. -mættos, adj. (corgad)
slusket, urenslig, upyntct, uomhyggelig, -mæt
tomvuotta, 5. id.
Corggadvuotta, -vuoda, s. (coi-gad) Renslig
hed, Pyntelighed, Properhed, Nethed, Dm-.
_ hyggelighed.
Corgge, corge, 8. apex, quod summum est
in aliqua re, Toppunktet, Kjernepunktet af
noget, det Riefte, centrale af noget: igja
corgge, Riefte Nat: gæsse-corgge, Riefte
Sommer; dalwe-Sorgge, hpieste Vinter (jfr.
guovdas); boaco-Sorgge-aigge, den Tid, da
Rensdyrene holde sig mest samlede.
Corggidämus, -debmusa, s. (corggit) noget
_ at pubfe, pynte, rette, stelle paa.
Corggimus, -rausa, s. = corgidämus.
Corggistallat 1. -staddat, -stafam, -stadam,
v. siibit. (corggit) 1) i Hast rette lidt paa,
„ pudse, pynte paa. 2) samle = Cokkistet.
Corggit, v. a. Omare,purgare, refieere, pynte,
pudse paa, rengjore, stelle paa, reparere.
Corgodattet, v. fad. (corgodet) 1) bringe
til at vcere pyntelia, omhyggelig, 2) bringe
_ til at forminbffe§.
Corgodet, v. n. (corgad) 1) se adornare,
comere, aptare, rette, pynte, pudse paa sig,
komme i Orden. 2) deminui, forminbffe§;
ællo læ corgodam, Hjorden har formindsket
_ sig.
Corgok, ach. Sy. = Borges, -gokvuot, s. id.
Corgos-njargga, s. = Sorgas-ujargga.
Corgot, v. n. Sv. confirmari, blive" bestyrket,
Corgot, adj. uedf. -tes = corggad.
Corhko, s. (dial) securis cujusmodi, en
_ Slags Me, „Stolpokse."
Cormadet, v. mom. (corbmat) slaa én Gang
mcd Knytnceve. -dästet, v. dem. id.
Cormastaddat 1.-stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (cormastet) flere Gange stode og
knuge Renens Yver forat faa den til a’t
give Mcelk.
Cormastet, v. dem. (corbmat) 1) über rheno-
M’s leviter premere et vellicare, «i lac
effiuat, in maniim mulgere et bibere, saa
fmaat stsde og klemme Meneng 3)uer for at
faa den til at give Mcrlk, mcrlke i Haanden
og drikke. 2) pugno pellern, corum detru
m dere, knuge Skind af med Nceven.
Cormatallat, -talam, y. neutr. pass. (cor- !
matet) blive slaaet, faa Slag af Knytncrve. !
Cornadet, v. fr. (cordnat) gjentagne ©ange
_ fare, fprætte i Seiret, rikosjetere.
dorntet, v. fad. = cordaadet.
Corold, adv. (corro) aaset, bakket,
Cor-olmunc, s. R. testis, Vidne.
Coros, -roåa, 5. dem. (corro) Üben Aas i
Corotet, v. n. Sv. — öurgudet.
Corragasas, -gasa£a, s. dem. (cora) Üben
_ %lot af Rensdyr.
dorre, adj. Sy. — cuorkok.
dorret, v. n. Sv. crepitare vt grando et
pluvia vehementior, rasle, brage som Hagl
_, og Styrtregn.
Corro, coro, s. 1) unibo, jugum montis,
Aas, mindre Hoideryg, lang Rabbe, op
[taaenbe Kant paa Bord, der stal plsties
sammen (jfr, dievva, buoljga). 2) Sv. an
_ gulns, hjørne.
Corrok, adj. F’v, angulatus, cacuminatus,
_ rjjprnet, kantet.
Corrotet, v. a. F’v. cacuminare, figurant
inducere angularem, fpibfe til, gjpre lautet,
_ hjornet.
Corro-vuolan, s. Kamhpvel, mobfat rogge
_, vuolan, Randhovel.
Corve, 5. Sy. = Soarvve.
Corvek, n. propr, loe. Hornafvan, §nbfø i
_ Piteä Sapmari
Corvepele, 5. Sy. — coarbælle.
Corvmus, s. R. clamor, Raab,
Corvos 1. dorvok, adj. Sy. — öoarvvai.
Corvvet, v. n. Sy. — Suorvvot.
Corvvusaå, s. dem. (öoarvoa) et Par
_ smaa Horn.
Corös, s. (dial) cervix, Nakke (paa Folk).
Coska, s. 1) truneus, caudex, Kubbe, af
pugget Vedkubbe. 2) caudex ad finem retis
fluitantis affixus, en Trceklods, som bruges
„ i Enden af et Drivgarn.
Coskai, adj. vedf. -»kas, (coska) som har
hui og kvistfri Stamme.
Coskas, -kaéa, s. dem. (öoska) Üben Ved
_ kubbe.
Coskem, 5. Sy. = Latein.
Coskidallat, -dalam, v. dem. (erläßt) falcä
_ lidt kold.
Coskidet, v. n. frigescere, blive kold, fole
Kulde, foles kold: 30 olmus jaska 01-1-0
aimo oudast, de coskida ja goallogoatta,
naar man sidder stille i fri Luft, ba bliver
man kold og begi;nber at fryse: galbma
82006 coskida gitti, koldt Vand ftles koldt
paa Haanden.
Coskit, v. a. (coska) hugge eller kutte af
Vedkubber.
,
Coskodaddat, -dadam, v. cont. (coaskodet)
_ holde paa at aWle, arbeide paa at afkjM.
Coskok, adj. H’v. = coaskes.
dotte, s. Sy. — Bitte.
Coud, adj. Sy. — cuvda.
Couket, v. n. Sy. = öuovggat.
Cour, 5. (dial.) luptis, Uly.
Coure, s. (dial.) hostis, Fiende.
Couta, coutak, 5. Sy. = Soavda.
Coutak, 5. Sv. = coavda.
Coutenj, s. Sy. = Boavda,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
