Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cæsko
783
Cæpot
Cæpot, s. Sv. = oæbet.
Cæpoten-mosken, s. Sv. suppuratio colli,
Moabits est, quo infestantur rangiferi,
quando diuburna et assidua est pluvia.
Aqua enim in cervice collecta et diuthis
retenta pilos decidere facit et suppora
tionem cervicis efficit, Sygdom hos Renen,
forn foraarfage§ ved languarigt Negnvcir, ba
Vand bliver ftaaenbe i Nakkegropen og gjør
at Haarene le§ne og at Halsen former og
_ bliver faar.
Cæppai, adj. vedf. -ppas, (cæppe) tykhalset.
Cæppastallat, -stalam, v. imit. (oæppe) ville
_ vcere hefter, kunstferdig.
Cæppe, cæpe, 1) 5. quidvis faciendi peri
tus, artifex rei, Mester; Sæppe gaSalda
gaidi, Suövbbe vastadusaidi, en Mester til
at fpørge, baarltg til at svare ; golle-Sæppe,
Guldsmed. 2) adj. vedf. cæpes, arte con
fectus, peritus, Jiabilis, kunstig, fünf, be
hcendig: Sæpes duögje, et kunstigt Arbeide,
Kunstvcerk; daggo son læ Sæpeb go mon,
ferier han min Mester; gavdnam læ, gutte
su cæpeb læ, han har funbet sin hefter.
_ — Comp. cæpeb. — Superl. cæpemus.
Cæppesikt, adv. Sv. = Sæpet.
Cæppevuotta, -vuoda, s. (oæppe) Fcerdighed,
Behcendighed, Kunst ; cæppevuoétak sust læk
0110, han har mange Fcerdigheder.
Cæppodet, v. fact. (cæppot) gjøre til hefter,
gjøre lunftfærbig.
Cæppolet, v. dem. (cæppot) blive lidt kunst-
„ fcerdig.
Cæppot, cæpom, v. n. (cæppe) artificiosum
„ fieri, blive behcendig, funftfærbig.
Cærdda, cærda, s. species, genus, mos, mo
dus, Slag, ©fif, Vis-, olmus-Særdda, Folke
flag; muorra-eærdda, Trceslag-, ællem
cærdda, Levevis’. vassem-cærdda, Maade
_ at gaa paa.
Cæredattet, v. fact. (cæredet) labe fiffe mcd
Garn under Isen, labe slaa Myrgrces paa
-,Sfen. . .
Cæredet, v. a. 1) sagena sub glade piscan,
bruge Not eller Gam under Isen (— Sy.
ceretet). 2) gramen uliginosum e glade
emergens metere, slaa Myrgrces, som stikker
op over Isen. 3) mendicare, clepere, tigge,
_ ftjæle (euphem).
Cærga, cærggam, s. cremationi destinatum
lignum rotundum, et Stykke rundt, uklpvet
„ Brcendeved (jfr. cæskes).
Cærgalas, -låsa, s. cancelli, transenna,
_ Sprinkelvcerk, Stakitvcerk.
Cærgalas, adj. = Siergalas.
Cærganas, -nasa, s. tonitrua, Tordenstrald.
Cærgas, éærggas, s. clamor tonans (homi
num litigantium), Tordenslag, ©fraal (om
Folk, som i Vrede tale truende Ord).
Cærges, adj. Sy. horrificus, forffrceffelig,
uhyggelig. , ,
Cærgga, cærga, 5. acervus nivis concretus,
fast og l)aarb fammenføget Snedynge, Sne
klump, Sneskavl (jfr. skalvve, Bastas).
Cærggadet, v. fact. (cærggat) ophobe og
_ blæfe säst og f)aarb.
Cærggat, cærgam, v. n. vento coacervari
et durescere (de nive), ophobes af Vind
_ go blive fast og haard (om ©ne)._
Cærggat, cærgam, v. n. — Sergidet.
Cærggat, cærgam, v. n. sutura resolvi, gaa
op i Summen (jfr. rattaset).
Cærggom, 5. verb. (oærggot) korben, ©!raalen.
Cærggot, 6ærgom, v. n. 1) tonar% strepere,
tordne, skralde. 2) voce tonanti clamare,
skrige som Sorben, ücere l)øimælt.
Cærkeket, v. n. Sv. horrore contreniiscere,
bceve af Forsircekkelse.
Cærmak, -maka, s. vitulus rangiferinus
unum annum natus, aarsgammel Rens’
dyrkalv.
Cærmakas 1. -has, -kaga, s. dem. (cærmak)
üben enaartg Rensdnrkalv.
Cærmakat, -kada, s. (cærmak) pellis vituli
anniculi, Huden af en aarsgammel Renkalv.
_ -kadas, 5. dem.
Cærmuk, 5. Kn. — cærmak.
Cærra, s. (dial.) vehiculum, Vogn.
Cærra, s. Sv. Fundus arenosus durior la
„ cuum, haard Bund, Sandbund i IndsM.
Cærre, s. = Bærreg.
Cærreg 1. 6ærret 1. dærrek, 5. Sterna are-
tica, Tenne.
Cærrét, v. a. — cæredet.
Cærro, cæro, 5. Campus montanus arbori
bus nudus MG»s silvam, flabagtigt, skov
tøft $jelb, Fjeldvidde i Ncerheden af Skov.
Cærro-javrre, -javre, norn. propr. loe. Navn
_ paa en $nbfø i Sydvaranger.
Cærsal, s. — cæksa.
Cærssat, cærsam, v. n. — Sirssat.
Cæska, s. Sy. pertica. contus, ©tang, iscer
en saadan, hvormed Renstind udspiles.
Cæskad, adj. vedf, ceskés, niveus, snehvid,
kridhvid.
Cæskadvuotta, -vuoda, s. (Sæskad) Sne-
hvidhed.
Cæskanet, v. inch. (oæskad) begynde at gaa
eller bevcege fig (kun om et hvidt Dyr eller
noget snehvidt).
Cæskat, v. habit. (cæskad) albescere, vise
sig hvid, hvidtne (— vielggat).
Cæskes, 5. Sy. lignum ad ignem alendum
fissum et destinatum, Vedtrce.
Cæskodattet, v. fact. (Sæskodet) gjøre hvid,
hvidte; 5. biktasid, biege Klceder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
