- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
785

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uärpen.
Uärpen, adj. B. — oarben.
Übbo, adj. B. = obba.
Üblo, s. — uvllo.
Übmat, umatn, v. n. vocem edere gemitui
columbae subsimilem, kurre som Duen eller
give Lyd som Ederfuglen.
Übme-stad, s. Sy. Umeå urbs, Umeå By;
übme-ædno, Umeå.
Übmol, s. gemma arborwm, imprimis be
tulae, Knop paa £ræer, Sirfefnop, som
spises om Vinteren of Rypen (jfr. dua"gom,
urbbe).
Übmolduvvat, -duvam, v. subj. (übmol) faa
knoppet, bedcektes mcd Knopper.
Udamag, s. (dabmat) rangifer indomitus,
uiæmmet Rensdyr.
Uddo, s. cicatrix, Ar.
Uddui, adj. vedf. uddus, (uddo) fuld af Ar,
arret, -dduivuotta, s. id.
Udne, ach. Kl’. = odne; udnas, adj. —
odua§.
Udnek, adj. Sy. hodieque, adhuc, ogsaa idag,
endnu.
Udnet, v. a. Sy. — adnet.
Udni 1. udne, adj. Sy. = odna.
Udno, 5. Fl). benevolentia, Vclvillie.
Udnolas, -laga, ach. Sv. (udno) velvillig,
velgjorende. -lasvuot, s. id.
Udnot, 1. udnotet, v. a. alicui quidquam
lubenter conferre vel dåre velle, gratifi-
care, unde, forunbe.
Udnotebme, ach. Sy. (udno) misundelig,
avindsyg. -tesvuotta, s. id.
Udvom, 5. Sy. perithema, Omslag.
Udag, s. B. pullus, Unge.
Udas, s. nivium de monte delapsus, ©ne=
ffreb; udas vuöllai fiaddat, lomme under et
Sneskred.
Uddu, adj. B. = odda.
Udke, adj. Kl), vedf. udkes, recens, novus,
ni), ferst.
US3u, conj. Sy. id, quo, forat (forenes mcd
pron. suf.) ugjub, 115511 s etc. for at jeg,
han etc.
Ulker, 5. in litore congeries lapidwm in
gentium, inter Mos lutra se abdit, Sani-
Ung af ftore ©tene i Stranden, hvori Odderen
pleier at gjemme sig.
Ufsa, s- = uksa.
Ugjo 1. uigjo, ach. vedf. ujos, verecundus,
modestus, unbfelig, bh), besteden; ik galga
ugjo læt, galgak ravkkat, du stal ilke
oære unbfelig, bu ffal forlange.
Ugjosaddat, -sadam, v. fr. (ugjoset) unbfe
fig, vise sig unbfelig (om flere).
Ugjosattet, v. fad. (ugjoset) gjøre undselig.
Ugjoset, v. n. (ugjo) pudore v. modestia
verecundari, animo deficere, blive unbjeliy,
Uksa.
unbfe sig, tabe Modet; mv bardnam oudast,
si ugjosek, Matth. 21, 37 (jfr. hæppanet).
Ugjosuvvat, -suvam, v. n. — ugjoset.
Ugjovuotta, -vuoda, s. (ugjo) Unbjeelfe, Bly
hed, Besiedenhed; balvvalet ibmela ugjo
vuoCtain ja gudnebaloin, Hebr. 12, 28.
Utded 1. uideded, v. a. B. prehendere, db
ducere, auferre, tage, bortføre.
Uigerdet, v. cont. holde paa at hyle, tube
(= holvvot, hoaigerdet).
Uimél, s. (dial.) = ulbme.
Uimélas, -laga, adj. (dial. uimél) imperitus,
som et forftaar at udtrykke sin Hensigt, hvad
han vil, enfoldig.
Uined, v. a. B. = oaidnet.
Uinne, adj. vedf. uines — ugjo. uinne
vuotta, s. id.
Uit, adv. Sv. — aido.
Uitad, uidam, v. n. B. abire, imigrare, gaa,
brage, fare bort; uitlasted, v. n. id.
Ditto, uito, 5. canalis, rivus, qui ex alveo
majore dividitur atque leniter in eundem
retro influit, Kanal, smalt Vandlßb mcd
smult Vand, der stiller sig fra §ot)ebløbet og
igjen løber ud i samme. Bielv (jfr. bud:a§).
Uitus, -tuca, s. dem. (uitto) Üben Kanal,
Bielv.
Diva, s. (dial) — uvja.
Ujostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. n. (ugjo) modeste, verecunde, pudice se
gerere, opfere fig undfeligt, beffebent, blr>t.
Ujoset, v. aestim. (ugjo) nimis verecundum
aestimare, anse for unbfelig, for altfor und
selig.
Ujot, adv. (ugjo) verecunde, unbfeltgt, be
skedent.
Ujotesvuotta, -vuoda, s. (ujotæbme) Üblul)eb.
Ujotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (ugjo)
inverecundus, forn ei er undselig, übeffeben,
üblu.
Ukkadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (ukkedet) öftere true.
Ukkadus, -ausa, 5. (ukkedet) minae, Trusel.
Ukkad, v. n. B. latrare, gjø.
Ukkar, adj. Sy. industrius, gnavus, flittig,
arbeidsam,
Ukkartet, v. a, Sy. labore et industria
acquirere, erhverue ved Flid og Arbeide.
Ukkedakkés, -dakkas, adj. (ukkedet) til^
bøielig til at true, forn ofte truer.
Ukkedet, v. a. minari, true (jfr. nittet,
siggot, gielddet).
Ukkedæbme, -dæme, s. verb. (ukkedet)
briten, Trusel.
Uksa, uvsa, s. MM«) porta, Dor, Port;
ravastet ja dappat uvsa, aabne og lutte
Doren; uksa-raige sisa mannat, gaa ind
igjennem Doren; son læ lakka uvsai
785

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free