Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uksa 786 Unna
oudast, Matth, 24, 33; goalkotet uvsa,
banke paa Doren; vuojetet olgus uksa
raige, jage paa Doren; ravastet bakeaidi
osko uvsa, Act. 14, 37.
OF/ztt,’itt, Dprvogter, Doruogterske, Joh. 18, Iss.
Uksa-gædåe, -gæée, 5. ea pars tentorii,
quae os/w adjacet, den nærmefte Del af
Teltrummet indenfor Doren (— uske, jfr.
uvsatak).
Uks-akka, -aka, 5. dea janitrix, quae puer
joeras et neonatos fovebat, lappisk ©übinbe,
Datier af Madder-akka. Hun havde sit Op
holdssted ved Søren (uksa), hvor ligeledes
Barfelkvinden laa. Hun havde færlig Omsorg
for Moderen og for Barnet efter betteS Fodsel.
Uksalebbui, adv. comp. fe uksali.
Uksali 1. -lid, adv. (uksa) propius ad ja
nimm, ncermere hen til Sdren; uksalebbui
el, -lebbuid, lidt normere hen til Søren.
Uksa-cagge, s. Telttrce paa begge Sider af
£eltbpren.
bygge Hus paa et nyt Sted, om
skifte Bopcel (jfr. kul^it).
Uksek 1. uksuk, s. Sy. janua, qua daudi
tur ostium. tentorii Lapponwn, Dor paa
et Lappetelt.
Ukso, uvso, s. pingue in ossibus cervicum
hippoglossi maximi, Fedtet paa Helleflyn
brens Nakkeben.
Ulahak 1. -tak, -haga, -tåga, 5. vestigia
rhenonum confusa, quae agnosci vix pos
sunt, uirjbelige, næften ukjendelige Spor efter
Nen; ulahagast vuttujegje boccuk gabar
dallam, paa næften u!jenbelige Spor faa
man, at Renen havde ruslet afsted.
Ulde, s. Sy. — olpe.
Ulbme, ulme, .5, 1) propositum, finis in
tentus, Agt, §enftgt, Mening. Øtemeb, gor-
maal, Bestemmelse; ulmides ciekkat, stjule
sin £enfigt; ulbme læi dyttet, Meningen
var at bedrage: savaldagaides ulme joksat,
naa sine Dnskers Maal (jfr. aiggomus, dat
tomus). 2) Sy. natura, indoles, genus,
Natur, Art (= luonddo).
Ulda, .3, — ult«.
Uldas-raigge, -raige, n. propr. loe. Sted i
Kvcenangen.
Ulko etc, adj. Sy. — olgo etc.
Ulko-lase, .3. Sv. sera pendula externe appo
si/«, Hcengelaas.
Ulko-lon, .3. Sy. vestibulum, Forstue.
Ulkonet, v. n. Sy. longius recedere, se subdu
cere, gaa unbaf, begive sig bort.
Ulkoset, v. n. H’ii. loqui, ytre fig, udtale sig.
Ulkos, F. Sv. pars exterior, superficies, det
3)bre.
Ulkot, adv. Sy. extrinsecus, übentfra.
Ulkotet, v. a. Sy. amoveri Mue, longius
illuc ferri, fare længer Bort.
Ulis, s. diluvium, inundatio, Flom, Over^
soommelse; suddo-ulle, Syndflod.
Ulle, norn. propr. loe. Ulv.
Met, v. a. Sy. = ollet,
Ulljo, s. Sy. tempestas mitior, calor, aestus,
mildt Peir, Varme, Hede.
Ulljoi, adj. Sy. vedf, ulljos, aestuosus, varm,
hed.
Ullo, .3. låna, Uld,
Ulloi, adj. vedf. ullos, (uNo) laneus, ulden.
Ulloiduttet, v. fad. (ulloiduvvat) forsyne
med Ulb, gjøre uldrig.
Ulloiduvvat, -duvam, v. subj. (ulloi) blive
forsynet med lUb, blive uldrig, ulden.
Ullo-rasse, -rase, ,3. Eriqphorum, Myruld (en
©rresart).
Ullotuttet, v. fad. (ullotuvvat) Berøoe Ulb,
gjøre uldlfis.
Ullotuvvat, -tuvara, v. n. (ullotæbme) miste
Ulden, beroves Ulden, blive ulblø§.
Ullotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (uNo)
uldlss, font ei har Uld, forn har for Übet Uld.
Ullo-varre, -vare, norn. prop. loe. ©ieb§=
na»n i Varanger.
Ulmelas, adj. Sy. naturalis, naturttg.
Ulmui, ,9. Sy. = olmai.
Ulmuc, ,3. Sy. — olmus.
Ulpe, s. H’v. — olpe.
Ultta, ulta, saga, ,3. Huldre.
Ulvvo, ulvo, s". — uvllo.
Umaidattet, v. fad. (umaidet) Bringe til at
kurre som Duen eller give Lyd som Eder
fuglen.
Umaidet, v. cont. (übmat) kurre font Duen
eller give Lyd som ©berfuglen.
Umkes, adj. Sy. = omakes.
Ummal, 5. (dial.J = übmol.
Umolduttet, v. fad, (umolduvvat) Bringe
Trceer til at styde Knopper.
Umolduvvat, -duvam, v. subj. (übmol) faa
Knopper.
Ungerdakkes, -dakkas, adj. (ungerdet) som
er tilßøielig til at surmule, sutre"
Ungerdämus, -debmusa, s. (ungerdet) noget
at surmule, verre grætten for.
Ungerdet 1. angardet, v. n. morosum esse
et ringi propter fornem, gaa og futre eller
furmule, vcere grcrtten paa Grund af ©ult.
Unjargga, -njarga, n. propr. loe. Ncesseby.
Unna, adj. se unne.
Unnadallat, v. fr. = unuodallat.
Unnahas 1. -kas, -li2Z3, 5. (unne)
en üben En (= uecakas).
Unnanas, -na3a, 5. exiguum, ganske lidt, en
üben Smule (— uccanas, binnas).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
