Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valda.
793
Vagja.
Vagjaluttalet, v. a. (vagjaluttet) forglemme
(om flere Ting).
Vagjaluttet, v. a. = vajaldattet,
Vagjaluvvat, -luvarn, v. n. efßuere animo,
neglegi, glemmes, forglemmes (= vajal
dattujuvvut), ikke fanbfe paa at gjøre noget;
vagjaluvvim dasanaga, jeg forglemte mig
og bleu tilbage her (jfr. agjaluwat).
Vagjanet, v. n. (vagjeg) decrescere, aftage.
Vagjasas, -saga, s. dem. fe vajas.
Vagjaset, v. transl. (vagjat) blive klippet,
labe sig klippe; suormast læ bitta erit
vagjasam, der er klippet et übet Stykke af
Fingeren.
Vågmat, vajam, v. a. per forficem vel eul
trum secare, klippe, stjoere til $læber eller
andet med Kniv el. Saks, skjcrre af en
Skive eller Stukke (af SBrøb, Ost, Skind-.
ikke om Haar, jfr. bæskedet); biktasid
vagjat, ffjære til Klceder.
Vagjeg 1. vajeg, vagjega, 5. inopia, penuria,
Mangel; miella-vagjegi saddat, blive uden
Samling.
Vagjegvuotta, -vuoda, s. = vagjeg, Mangel:
gænge vagjegvutti dakkat el. sattet, bringe
nogen i Forlegenhed: gutte uccanas Sokki,
sust i læm vagjegvuotta, 2 Cor. 8, 15.
Vagjoladdat, -kdam, v. fr. (vagjolet) vanke
omknng, hid og did.
Vagjolet, v. n. vadere, amfndare, vandre;
gutte vagjol bæiveg, i sov nordad jecas,
Joh. 11, 9; «troe mielde vagjolet, reise
til Sps; vagjolægje duogjarak, vandrende
Arbeidere.
Vagjolus, -lusa, s. (vagjolet) = vagjo-
læbme.
Vagjolæbme, -læme, s. verb. (vagjolet) Van
bring; gukkes vagjolæme soü læ dakkam,
som har gjort en lang Vandring.
Vagjot, vajom, v. n. (vagjeg) deficere, deesse,
mangle, sattes, skorte (= vaillot).
Vagn, s. K’. currus, Vogn.
Vagotet 1. -het, v. a. objicere, admmiere
saepius, minari, foreholde, advare ofte, true;
Lo don sigjidi dam vagotak, naar bu
forcholder dem det; si legje heggusi vago
ham su dovddastæmest dam, de havde truet
ham paa Livet ikke at tilftaa det.
Vagas, -gada, s. dem. (vakke) üben Vig et.
Vaag.
Vagek, norn. propr. loe. (vakke) Lofoten.
Vahaduvvat, v. subj. R. — vigaiduvvat.
Vahag, vahaga, s. damnum, detrimentum,
Skade, Tab; i son dakkam sudnji mai
dege vahagid, Lue. 4, 35; vahag vuöllai
saddat, lide Skade, Tab; makset gænge
vahaga, holde nogen skadeslM; vahagest
vekttal, unbgaa Skade, Tab.
Vahagassi, adv. damno, fraudi, til Skade.
Vahagattekættai, ach. uedf, -kættes, in
nocuus, uffabelig.
Vahagattet, v. a. (vahag) laedere, nocere,
skade, bestadlge, tilføie Skade.
Vahagkættai, adj. vebf. -kættes, (vaka«’)
ffabeslø§, uskadt.
Vahaglagas, -gaca, adj. = vahaglas; sie
gast vahaglagas, meget ffabelig. -lagacet,
adv. id.
Vahaglas, -laga, adj. (vahag) damnosus,
stadelig.
Vahaglasvuotta, -vuoda, s. (vahaglas) Ska-
delighed.
Vahagmakso, -mavso, 5. Skadeserstatning.
Vahak, s. Sv. periculum majus, stor Fare.
Vahaket, v. a. Sv. Widere, ofendere, ftøbe.
Vahda, s. Sv. periculum, discrimen, Fare,
Farlighed (— vaddo).
Vahdalas, adj. Sy. — vaddolas.
Vahdot, v. a. Sy. (vahda) in discrimen
adducere, bringe i Fare.
Vake, s. R. = vikke.
Vahlet, v. n. H’v. de piscibus dicitur, au
fugere, fare bort, fare sin Kos (om Fisk).
Vahri, adv. Sy. caute, varfomt.
Vadra, s. Sy. merx, Vare.
Vahrok, adj. vedf. -roke», Sy. cautus, pro
vidus, varsom, forsigtig (= varogas).
Vahrotallet, v. a. H’v. Urnere, vereri, be-
Vai, conj. R. numne, mon ikke.
Vai, conj. 1) ut, quo, at, for at, paa det at;
adde munji biemo, vai boram, giv mig
Mad, at jeg kan fpise; viegam, vai bivam,
jeg lober for at holde mig varm; mon rokka
dalam du, vai addaiik munji dam girje,
jeg beder dig, at du vil give mig Bogen;
vare dal gærgasik, vai bæsaseime vuölg
get, gib du kunde blive færbig, at vi kunde
komme til at reife; addi munji dam, vai
jes galgaiim dam adnet, han gav mig det,
forat feg felt) skulde bruge det. 2) sive,
an, eller (ifccr i disjunktive ©pørgsmaal);
maid don datok, jaibid vai surmid, daihe
rudaid? hvad vil bu have, Mcl eller Gryn,
eller Penge? vuolgestuvakgo vai bacakgo?
vil bu reife eller bliver bu igjen? 3) Sy.
adv. optandi. utinam, 0, at! 4) vai nu!
jasaa! vai dal die! ja faa ba! vai de don
I«k dobbe fastain! er du nu der igjen!
Vaibadakkés, -dakkas, adj. (vaibadet) forn
art blivcr treet (— vaibbel).
Vaibadet, v. fr. (vaibbat) trcettes, udmattes
nu og da.
Vaibakættai, car. verb. (vaibbat) — vai-
badkættai.
fragte.
Vahrotet, v. a. Sv. admonere, advare, for
mane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
