- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
795

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vailic».
Vaidde. 795
Vaidde, adj. oebf. vaides, tranquitlus, quie
hts, sedatus, stille, rolig, fiilfcerbtg.
Vaiddelet, v. a. (vaiddet) queri, accusare,
flage over, paatale, anklage.
Vaiddemus, -musa, s. (vaiddet) noget at
klage over eller anklage for, Klagemaal; maid
vaiddemusaid adnebetet di dam olbmu
vuöstai? Joh. 18, 29.
Vaiddemættom 1. -mættos, adj. (vaiddet)
uanklagelig.
Vaiddet, vaidam, v. a. 1) queri, deplorare,
klage, befoære sig over: i son vaide mai
degen hedid, han klager Me over nogen
9?pb; oassam vaidam dudnji, jeg beklager
mig for big over min ©fjjæbne. 2) accu
sare, deferre, diem dicere, melde, anmelde,
angioe, anklage: v. gænge eisevalddai, an
give, anklage nogen for Vorigheden; v.
gænge suolan, anmelde, anklage nogen for
Tnv.
Vaiddevuotta, -vuoda, .5. (vaidde) Stilhed,
Rolighed.
Vaiddodet, v. fad. (vaiddot) dcrmpc, bcrolige.
Vaiddolet, v. dem, (vaiddot) dcrmpes, sagtne,
give sig lidt.
Vaiddot,’ vaidom, v. n. sedari, mitigari,
supprimi, exstingui, desinere, sagtne, give
sig, bæmpeS, stilne, beroliges ; dolla vaiddo,
go uccan, Ilden dcempcs naar den bliver
mindre: dalkke, moarre, moras vaiddo,
Veir, Vrede, Sorg dcempes, giver fig; .jatta
vaiddogocti, Farten begnndte at fagtne;
manna vaiddogodi cierromest, Barnet stil-,
nede med at grcede.
Vaidekættai, i) c«)’. verb. (vaiddet) üben
at klage, anklage. 2) adj. vcdf. -Kittes,
upaaflaget, «anklaget.
Vaidetatte, adj. (vaidetet) beflagelig, paa-
klagelig.
Vaidet, v. a. (dial.) = vaitet,
Vaidetet, v. /«ct. (vaiddet) 1) lade klage,
anklage. 2) kunne beklages, anflagee.
Vaidne, vaine, 5. Afdod — rokke.
Vaidno, vaino, s. discordia, tumultus, latro
cinium, Ufred, Feide: vainoi aigge, Ufrebé
tiden: vainoid doallat cl. adnet, gjöre
Rovertog, hcerje.
Vaidnodet, v. n. (vaidno) beUigerare, krige,
feide, føre Krig.
Vaidnoi, adj. oebf. -dnos, (vaidno) pugnax,
krigersk, -dnoivuotta, s. id.
Vaie, adv. R. nwn, mon, Vlatth. 12, 23.
Vaigad, adj. vedf. vaigades, ynkelig, jam
renbe; vaigades jiedna, ynkelig Rpst.
Vaigas, vaiggasa, s. omen, genius porten
dens, qui hominem praegreditur v. sequi
tur, clamor in periculo versantis, For
varsel, SBarbøglc, nøblibenbe Raab; vaigga
sid doattalet, agte paa Forvarfler: jikti
oidnim du vaiggasa, igaar saa jeg bit
Vardögle (jfr. vuöles).
Vaige! interj. Sy. dh, of!
Vaijates, ,9. Sy. = vajatas.
Väijet, v. a. Sv. = vagjat,
Vaika, conj. — vaiko.
Vaikas, adj. F?’- = svaigas.
Vaikkot, vaikom, v. a. (obsol.) locum quen
dam ita deserere, ut desoletur, forlade et
Sted saaledes, at det bliver pde.
Vaiko, conj. etsi, tametsi, endstjont, omenb
stjönt.
Vaikotet, v. n, Sy. diligentiam adhio&re et
industriam, gjøre sig Flid, lægge Vind paa.
Vailag, adj. privativum, quod substantivis
postpmitur et nunquam nisi in vocdbilis
compositis occurrit: carens, orbatus, forn
ei har, som mangler noget: miella-vailag,
amens, sindsfvag,
Vailasaddat, -sadam, v. a. = vailatallat.
Vailaset, v. a. (vaille) carere, savne: ovta
boccu vailasam, jeg savner en Ren.
Vailasuttet, v. fad. = vaillodet. _
Vailasuvvat, -suvam, v. n. — vaillot.
Vailatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v. n.
(vaille) synes at savne, ikke oæve ganske
sikker paa at noget er borte: mon orom
vailatallamen soames boccu mutto iin
diede vissa, lækgo vaille, jeg tror at savne
nogle Ren, men jeg er ikke vis paa, om de
mangle.
Vailatet, v. a. (vaille) carere, savne, mangle
(— vailaset).
Vailatæbrae, -tærne, s. verb. (vailatet) ©atm,
Mangel: din vailatæme læk si dævddam,
1 Cor. 16, 17.
Vaileld, adv. imperfecta, insujficienter, man=
gelfuldt.
Vaille, vaile, 5. inopia, penuria, Mangel,
Bortevceren, ©aon (— vagjeg, jfr. vadne);
saddat borramusa vaillai, komme til at
mangle Mad: stuora vaille læ, go eise
valdde i gula samegiela, deter et stort
Savn, naar ei forstuar Lappisk:
njællje hærge læk vaille, fire Kjpreren
mangle; i vækjet maidege, go rakisvuotta
vaille læ, det hjcelper intet, naar Kjcerlig
heden mangler; mon læm vaile vaidam,
addam, maksam avta speisiga, jeg har
taget, givet, betalt en ©pblr. for übet; 40
okta vaille, 40 paa en nær.
Vaillo, adj. imperfectus, mancus, mangelfulb,
ufulbftænbig, ufulbfommen.
Vaillodalakættai, — vaillodkættai.
Vaillodallat,-dalam, v. fr. = vaillodet (men
bruges om flere Ting).
Vaillodet, v. /Ac/. (vaillot) absumere, de
curtare. amputare, deminuere, tage af,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free