Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi6Ba.
Visits. 815
Vielteld, adv. (visitte) bakket, hceldende, ffraat;
ænam læ dabe vielteld, Marken her ffraaner
nedover. , , .... z
Vielttai, adj. vedf. -ttas, (vieltte) fulb af
Bakkefkraaninger.
Viellte, vielte, 5. clivus, locus proclivis,
Bakkehceld, Bakkefkraaning, ©fraaplan.
Vien 1. ven, 5. R. oppidum, Vy.
Vienadet, v. fr. (viednat) nu og ba for-
strcekkes.
Viepsi, 5. Sy. — vepses.
Vier, vierä, 5. R. fides, Tro.
Vierastallat, -stalam, v. imit. (vieres) op.
føre sig som fremmeb, agere fremmeb.
Vieraset, v. aestim. (vieres) anse for übe
flægtet, for fremmeb.
Vieratit, v. a. Sy. = verdet.
Vierbbat, vierbam, v. a. — spierbbat.
Viere», vierras, adj. nullo sanguinis vin
culo jundus, incognatus, übeslcegtet, fretta
med, uüeblommenbe, uvillig; vierés olmai,
Vidne; must læ vierés olmu§ dam Karsli,
jeg har Vidne berpaa; vierés olbmuiguim
ællet, bole.
Vierehuwed, v. n. R. indignari, forarges.
Vieresvuotta, -vuoda, s. (vieres) Übeflcegtet
hed, Übekjendtfkab.
Viereted 1. vierhälled 1. vierkeck, v. a. (vierj)
R. accusare, condemnare, ofendere, an-
Hage, fordMme, forarge.
Viergatet, v. fad. (vierggat) 1) lade brcrmme
el. fætte Brcrm paa noget. 2) labe fig gjøre
at scette Brcem paa.
Viergetæbme, -tærne, ach. .-tes, (viergge)
som er uden Brcem, bræmlø§.
Vierggat, viergam, v. a. (viergge) fætte Brcem
paa, bræmme (— virggit).
Viergge, vierge, 5. limbus caliptrae pilosus,
Brcem, lobben ©linblant om Hue; vierte
gapper, Hue med Vrcem.
Vierggo, viergo, s. instrumentum versatile
(turbo), quod cum circumvertitur lineam
piscatoriam implicari et nodari prohibet,
©übel, Indretning, som dreier sig rundt om
en Tap og bruges paa Fiskesnøre for at for
hindre ©nur.
Vierhern, adj. vedf. -hemmes, adj. R. in
credulus, vantro.
Vierhemvut, -vudä, s. R. (vier) increduli-
tas, Vantro.
Vier) 1. viere, 5. R. 1) = værre i Sammen
fætning. 2) adj. reus, skyldig (— væralas).
Vierjhem, adj. R. vedf. -hemmes, insons,
ufkyldig.
Vierka, s. Sy. rastrum, Hakke, Grcev.
Vierkka, vierka, s. (dial.) Huljern (— ga
gäk, ka3ek).
Vierme, s. Sy. = fierbme.
Vierohaddat, -hadam, v. n. parere nolle,
se alienum praébere, ikke ville adlyde, vise
sig fremmeb for; hæsta aiggo v. muina,
Hesten vil ikke adlyde mig.
Vierra, 5. Sy. fasciculus (fem), Knippe, Knippe
af Sennegrces (jfr. flerra).
Vierrasas, -saga, 5. dem. (vieres) üben
Fremmed.
Vierreck, vieram 1. virreck, v. a. A. (visi)
credere, tro.
Vierro, viero, s. mos, ritus, consuetudo,
Scedvane, ©fil, Vis, Brug; vierron adnet,
have for ©fil; nuftgo muttomin læ vierro,
som nogle have for ©li!; mutto dist læ
vierro, Joh. 19, 49 (jfr. dappe).
Vierro, s. pers. (vierrot) som er fremmed,
übeflægtet, uüeblommenbe; vierro olmus, et
fremmeb Menneske; son læ vierro visira,
han er en haard og kold Mand.
Vierrodet, v. fad. (vierrot) gjøre fremmed
for sig, ftøbe fra sig ved Kulde, fjerne.
Vierrotet, s. dem. (vierrot) blive Übt frem=
med, ligegyldig for.
Vierrot, vierom, v. n. (vieres) alienari, ab
horrere, non curare, desuescere, reformi
dare (nidum detedum), blive fremmeb for,
ikke bryde sig mere om, blive kold, ligegyldig
for, vcennes fra, sky et ©teb (om Fugl, hvis
Rede er opbaget); manna læ vierrom van
hemines, Barnet er bleuen fremmeb for sine
$orælbre; vierrot gæstege, blive kold, lige
gyldig for nogen.
Vierssa, viersa, s. — værssa.
Viersta, s. milliarium Russkum, Verst, rus
sisk Lcengdemaal. 1 Kilom.
Viertas 1. viettas 1. jiertas, s. R. assula,
Spon, Flis.
Viertto, vierto, s. — fiertto.
Vierc, 5. R. culeus, Sæberfcrl.
Viercadak, -daga, s. (viercca) Skind af en
Verder.
Viercca, vierca, s. wies, Vceder.
Viesa, viessaga, 5. (dial.) bonum, Gods;
viesa-olma, en rig Mand.
Viesadakkés, -dakkas, adj. (viessat) som let
bliver treet (— viessel).
Viesadet, v. fr. (viessat) nu og ba blive træt.
Viesadkættai, 1) car. verb. (viesadet) uden
at blive træt. 2) adj. vedf. -kættes,
usvcekket, utrcettet.
ViesaämNttun,, ach. (viesaäet) utrcettelig.
Vies2s, vieBs2s, ach. (vieBBg,t) treet,
mat, mpdig.
Viesaztet, t?sm. (viessat) blive lidt treet,
mMg, mat.
Vies2svuott3, -vuocka, s. Trcethed,
Mathed, Mdighed.
Viesaset, v. aestim. (viesas) anse for træt,
for altfor treet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
