Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi6Bat. 816 Vigai.
Viesat 1. viesad, s. Sy. (viesatet) incda,
gni alicubi liabitat, Indvaaner: palda vie
sat, vicinus, Nabo.
Viesatet, v. n. 1) Sy. halvtare, ho. 2)
viessadet.
Viesojassa, adj. Sy. (viessot) vivaoc, qui
victurus est, som kan leve, som er bestemt
til at leve.
Viesotallet, v. n. Sv. valere, besinde fig, leve.
Viesotattet, y. fad. Sy. vivere posse, kunne
leve, vcere muligt at leve.
Viesotet, v. fad. Sv. (viessot) lade leve.
Viesoset, v. co«/, Sy. (viessot) leve i Mag.
Viessadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (viessadet) holde paa at trcette eller
mase ud, jecas cl. gænge.
Viessadet, v. a. (viessat) lassare, defetigare,
gjøre træt, mat, modig, trætte ud (mindre
end vaibbadet).
Viessalet, v. subit. (viessat) i Hast blive
træt, møbig.
Viessat, viesam, v. n. lassescere, blive mat,
træt, møbig (jfr. vaibbat, gievddat, sillut).
Viesse, adj. vedf. viessés = viessel.
Viessel, adj. vedf. -sselis, (viessat) c/in fa
cile fatigatur, languidus, som let bliver
mat, træt, modig.
Viessetet, v. n. Sy. = viessat.
Viesso, vieso, s. domus, domicilmm, Hus,
Bolig, Vaaning; viesoid dakkat, rakadet,
huksit, bygge: buok saddok læk viesost,
al Sceden er i Hus: viesso-dille, Husrum:
oarbbasi viesso, Vaisenhus.
Viessok, s. F?’. (viessot) Beboer, Indbygger.
Viessom, v. verb. Sy. (viessot) Levnet, Levevis.
Viessot, v. n. F’t). vivere, leve.
Viesta 1. viester, s. occidens, zepliyrus, $eft,
Vestenvind: viesterest, i Vest, fra Vest.
Viester, 5. — viersta.
Viesk, s. R. = væikke.
Viesse, adj. (dial.) = Sy. vesse.
Viettalet, v. a. inducere, narre, inbbilbe.
Viettur, s. (obsol.) species quaedam tra
harum longarum, et Slags lang Slcede.
Vietka, s. — fieska, fietka.
Vievses, vieksa 1. vieksas, .3. vespa, Hveps.
Vievses, viefsas, adj. firmus, validus, kraftig,
stcerk. -sesvuotta, 5. id
Vievus, adj. — vievses.
Viker, s. Sy. = vihter.
Vifsa, s. — viksa.
Vig, 5. R. = vækka.
Viget, v. a. Sy. consecrare, dedicare, indvie.
Viget, v. a. Sy. — viftet.
Viggadet, v. cont. (viggat) føge, strcebe saa
smaat, mcd Lempe at opnaa noget: viggadim
luovos, jeg føgte med Lempe at komme IM.
Viggaladdat, -ladam, v. a. (viggat) mcd
Kraft, besternt, føge at opnaa noget, besternt
ville.
Viggalas, adj. (viggat) som gjerne vil noget,
som er tilbøielig til noget, som gjerne vil
flippe los, vil hen til noget el. til et ©teb.
-lasvuotta, ,9. id.
Viggen,, s. verb. (viggat) inclinatio animi,
proposüum, impetus voluntatis, Hang, At
tråa, Trakten, stilbøieligb,eb, Drift: buörre
ja baha viggamak, gode og onde Drifter;
mv viggam i mana davveri guvllui, min
Trakten gaar ikke ester Penge; oagalas vig
gamak, kjpdelige Drifter.
Viggamvuotta,-vuoda, s. (viggam) Hv, Hang,
(ri f t CY\ 1 ’ * ww f l ts %jf
Kald, Retning.
Viggat, v. a. incUnare ad aliquam rem,
eniti, allahorare, velle, have Hv til, vcere
ttlbpietig til, ville, soge, ftræbe, beftræbe sig,
eftertragte, ville til at (jfr. vainotet, bivddet,
mielastuvvat, halidet, barggat); dobbe
vigga maidai din vaibmo orrot, Matth. 6,
21; æduagak viggek sisa bæssat, Lue.
24; viggam læm dam dakkat uuft burist
go væjolas læ, jeg har strcebt at gjøre det
saa godt som muligt; apides bagjel viggat,
anstrcenge sig over fine krafter; dabbe vigga
lievlJa boattet olgus, her soger Dampen
at komme ud.
Viggatak, -tåga, 5. (viggat) ©teb eller Trakt,
hvorhen man drages, som man gjerne vil
komme hen til.
Viggatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (vaiggatet) nu og ba tilskynde, eller til
skynde faa fmaat.
Viggatet, _v. fad. (viggat) incitare, impel
lere, stimulare, bringe til noget, tilstynde,
føge; olbmu siste viggam læ, mi su ale
lassi oudas guvllui viggata, i Mennesket
er ber en Drift, som altid driver ham fremad;
«Mi viggatet, soge at faa sammen, til at
gifte fig; viggatim buok galvoid ovta
dombai, mutto Ni cakkam, jeg fpgte at
faa alle Sagerne ned i en Kiste, men de
gik ikke den.
Viggatus, -tusa, s. (viggatet) — viggatæbme.
Viggatæbme, -tærne," s. verb. (viggatet) in
citatio, stimulatio, impidsus, Tilstyndelse,
Dpforbring; son bocti tempel sisa vuohia
viggatæme mielde, Lue. 2, 27.
Vigje, vije, s. (dial.) Dun (= uvja).
Vigag, ach, (vikke) vitiosus, som har Feil:
calbme-vigag olmus, En, som har Feil i
Aiet.
Vigagvuotta, -vuoda, s. (vigag) Feil, Lyde.
Vigaiduttet, v. fad. (vigaiduvvat) tilseie Feil,
bringe nogen til at faa Skavank, skamfere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
