Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viräe.
Vilsse. 819
Vilsse, adj. Sy. vedf. vilses, malevolus,
ondfkabsfuld.
Vilssot, vilsotn, v, rø. føec itøwc ferociter
circumspicere, taste starpe Blik hid og did,
se vildt hid og did og breie paa Hovedct:
ale vilso, oro jaksa!
Vilte, .5. H’v. viarum ad latus dedinatio
tempore hiberno, Slfmgelfe til Eiden paa
Vei om Vinteren.
Vilutallet, v. fr. Sy. = viletet.
Vilvaggo, s. = villivaggo.
Vilvvadet, v. fad. (vilvvat) bringe (Hund)
til ihcrrdigt at jage efter eller forfølge andet
Dyr.
Vilvvalas, adj. (vilvvat) som ib,cerbtgt jnger
ester eller forfolger.
Vilvvat, vilvam, v. rø. acriter persequi, mcd
Ihcerdighed folge eller jage efter noget;
gumpe vilvai boccui mar|i]ai, Uluen sulgtc
ihcrrdigt, uafbrubt efter Rensdyrene.
Vilvve, adj. vedf. vilves, (vilvvat) = vilv-
VUvvel, ach. vedf. -vvelis, (vilvvkly vilv-
valas.
Vima 1. vimag 1. vimage 1. vimak, adv. tan
dem, denique, endelig, omfiber.
Vimsegotet, v. inch. Sy. (vimses) begynde
at blive ør i Hovedet.
Vimsem, F. Sv. vertigo, perturbatio mentis,
Svindelhed, £rffe.
Vimses, adj. Sy. vertiginosus, vertigine et
dolore capitis vexatus, or i Hovcdet.
Vinaiduttet, v. fad- (vinaiduwat) forsyne
med Brcendevin.
Vinaiduwat, -duvam, v. subj. (vidne) blive
forfnnet mcd Bra’ndevin el. Vin.
Vinanaga, adv. (vidne) inébriatus, vinosus,
berufet af Vrcrndevin.
Vinatuvvat, -tuvam, v. rø. (vidne) berufet
lidt, faa lidt i Hovedet.
Vindet, v. a. Sy. in errorem inducere, de
«M?’s, fore vild, forføre.
Vin3ek, adj. Sy. malignus, contumax, ond,
gjenstridig.
Vinetuvvat, -tuvam, v. n. (vinetæbme) blirte
uden Brcrndevin.
Vinetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (vidne)
som er üben Brcrndevin.
Vingaldakkés, -dakkas, adj. (vingaldet) til
bpiclig til at gjore Krogveie.
Vingaldallat, -dalam, v. rø. — mokkatallat.
Vingaldattet, v. fad. (vingaldet) bringe til
at gaa hid og did, at gjøre llbflugter.
Vingaldet, v. rø. idtro citroque radere, a«t
bagibus uti, gaa hid og did, bruge Ud
flugter.
Vinjagattet, v. fad. (vinjaget) fætte paa
Skakke, hcrldende.
Vinjaget, v. rø. (vidnjot) declivem, pr&num
fieri, blive stak, hcrldende.
Vinjaldallat, -dalam, v. rø. (vinjeld) gaa i
Stiumninger opad Bakke.
Vindela, adv. — vidnjot.
Vintan, 8, Fringilla montifringilla, Bjerg-
sinke.
Vinca, s. Sy. = vancca, vanas.
Vinggo, viggo, s. turbo (Jiberorum), Snurre
bas, Kisfel (for Bprn).
Vippadallat, -dalam, v. a. (vippat) söge at
opfectte, forhale: vippadalla ain vælge mak
semest, han soger fremdeles at forhale Ve.
Talingen af ©jælben.
Vippadet, v. a. (vippat) proferre, differre,
detinere, forhale, opfevtte, udsa’tte, trccüe i
Langdrag, opholde (jfr. ajetet, maijedet);
fidno, ase vippadet el. mai]edet,_ übfætte
en Forretning, en Sag’, mi vippadi du nu
gukka? hrad opholdt dig faa lange?
Vippalet, v. dem. (vippat) dva’le en kort Stund.
Vippara, s. verb. (vippat) Dvcelen, Ophold.
Vippat, vipam, v. rø. cunctari, detineri, ces
sare, ducrle, tøve, nøle, udeblive (jfr, agjanet);
airas læ vippam juo bagjel aige, Sende
budet er allerebc übebteoet over Tiden:
manne vipak don nu gukka, ik don
goassage sælge, hvorfor npler du faa lange,
bu bliver aldrig færbig.
Vippatak, -tåga, s. — valggam.
Vippo, ,9. = vielpes.
Vipsa, s. F’v. — viksa.
Viradet, v. rø. (virrat) labascere, ftaa og rave
for man falber oinfulb efter <öfub eller ©tit.
Virag, adj. ilico mortuus, necatus,exsanguis,
dod paa Pletten, stendod: baci godde virag,
han stjod en 93ilbren bob paa Pletten: lodde
manai nu virag, åtte i likkustamge, Fuglen
falbt faa stendod, at den tue engang rørte
paa sig det mindste.
Viratet, v. w. Sy. versari, commorari, op-
holde sig, dvale.
Virbmok, ach. Sy. alacer, vigens, attentus,
kvik, opmcerkfom,
Virddat, v. a. (dial.) = viledet.
Virdde, virde, s. — veidde.
Virdde, virde, 5. cursus, impetus aquae,
Strom i Elv: virdde-jokka, en strid Elv
uden Loncr.
Virddet, v. rø. = ferttit.
Virddevuotta, -vuoda, 5. (Virdde) Kammerat
stab, Kcnnpanistab: de daidda virddevuotta
nokkat, nu er det lanfte ude mcd Kammera:-
stabet.
Virddot, v. a. (dial.) — viledet.
Virdestallat, -stalam, v. imit. (Virdde) kalde
Hinanden «ammerat, god Yen, agere Yen.
Virdetet, v. a. Sv. ducere, lebe, fore.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
