Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virdis. 820 Visa,
Virdis, -diåa, 5. — virdde, men bruges kun
som Prädikat i moai ledne virdieak, vi to
ere Kammerater, i Kompani.
Vires, adj. (dial.) = viddes.
Virgag, adj. (virgge) officio aliquo fungens,
habitu v. indole aliqua praeditus, som
har en el. anden Bestilling eller Egenskab,
artet; golma virgag, som har 3 VestUlinger;
buörre virgag, som er as god Art.
Virgaiduvvat, -duvam, v. subj. (virgge) faa
bebre @genffab, blive bedre beskaffen"; bisso
virgaiduvai galle, rautto go læi adnum
vehas de virgetuvai, Bpssen blev nok bebre,
men da den var brugt lidt, bier) den Ⱦrte.
Virgalas, -laga, adj. = virgag.
Virgasas, -saga, adj. = virgag.
Virgetuttct, v. fad. (virgetuvvat) bevove
Bestilling, ojøre onbartet.
Virgetuvvat, -tuvam, v. subj. (virgetæbme)
miste sin Bestilling, faa flet Egenstab, blive
onbortet, uduelig.
Virgetæbme, -tærne, adj. veds, -tes, (virgge)
som er üben Bestilling, Embede, som er af
slet Art eller Bestaffenhed,
Virgge, virge, 5. 1) officium, munus, Bestil-
Ung, Embede: i loga virges vuollanet,
han unser det ei under sin Vcerdighed (jfr.’
fidno, amat). 2) natura, indoles, Art,
Egenstab, Beskaffenhed.
Virgge-olmai, -olbma, s. Bestillingsmand,
Virggit, v. a. (viergge) limbo püoso ornare,
forsyne mcd Brcem af laaddent Skind.
Virgodet, v. n. == virkodet.
Virgus, -guda, 5. dem. (vierggo) üben Svivel,
Virjjo, virjo, s. (dial.) 1) margarita, Perle.
2) catélla ex oriclialco, qua fumisigium
ornatur et suspenditur, Kjcrde, Pibesnor
ot Messing.
Virkal, virkkal, 5. = firkal.
Virkkot, virkorn, v. n. ludere (de catulo
canino), lege (om Hvalve),
Virkkui, adj. vedf. -kus, laetus, hilaris, op
ipmt, munter, kvik, livlig, som gjerne leger.
Virkkuivuotta, -vuoda, s. (virkui) Oprgmt
hed, Munterhed, i’ioUa§eb.
Virkodattet, v. fad. (virkodet) exhilarare,
opfmffe, ovmuntre.
Virkodet 1. virkudet, v. n, (virkkui) exJii
larari, kvikne til, opmuntres, vederkvceges.
-dästet, v. dem. id.
Virkosmattet, v. fad. (Vn-kosmet) = virko-
Mattet.
Virkosmet, v. n. (virkkui) = virkodet,
Virkosnuvvat, -nuvam, v. n. = virkosmet
Virkostallat, -stalam, v. n. (virkkui) vise
sig kvik. opremt.
Virkostuttet, v. fad. = virkodattet.
Virkostuvvat, v. n. = virkodet.
j Virkut, adv. hilariter, muntert, kvikt livliat
Vinna, s. B. = fierbme.
Virpas, ach. = nirvas.
! Virpetet, v. mom, = nirpetet.
Virppe, s. = nirppe.
Virradet, v. fad. (virilt) ved ©fub cl. Slik
bringe til ot fhjrte bob omklild, breebe paa
Pletten; dat bisso virrad borist, den Bosse
draber godt,
Virrat, viram, v. n. /c/« teil (sclopeti) v.
ferri prosterni et coUabentem exstingui,
styrte omfulb, styrte og gjøre de sidste Trcek
ninger i Todskampen, truffen af ©fub eller
Stik.
Virrat, viram, v. n. decolorari, miste jaroen,
blwe mat, nfjltbeå (om Forgyldnina,)
Virre, s. R. lupus, Ulv,
Virretakkés, -takkas, adj. Sy. (virret) som
let mister jaroen.
Virro, 5. Sy. procella, Storni, Stormvind,
Virroi, ach. vedf. virros, Sy. procellosus,
storm
Virrot, v. n, Sv. propelli, drives bort, afsted.
Virtasmuttet, v. fad. (virtes) gjøre sto, sikker,
Virtasmuvvat, -muvam, v. subj. (virtes) blive
ftp, sikker.
Virtes, virttas, adj. certus (oculus, telum),
stdbilis (manus), bene oculatus, sto. sikker,
som ser klart, som tager sikkert ©igte, som
træffer sikkert (jfr. visses); virtes calbme,
sikkert virtes bisso, sikker Bosse.
Virtestet, v. n. = fiertestet.
Virtesvuotta, -vuoda, 5. (virtes) Sikkerhed,
Stohed.
Viltet, v. n. Sy. = ferttit.
Virtot, v. n. Sy. immutari, forandres.
Virtotet, r. fad. F’v. (virtot) forandre.
Virttaset, adv. (virtes) sikkert, fføt; v. siktit,
sigte sikkert.
Virulas, -laga, adj. — vieres.
Virulas, -laga, (vierro) communis, alminde
lig. som er ester Skik og Brug,
Virus, s. fe gåddevirus.
Visa, s. animal praecipuum, quod gregem
ducit, barbar, Dyr. som gaar i Spidsen
og anfører eller leder Flokken.
Visak, adj. Sy. == vises.
Visahet, v. a. Sy. edocere, (ære, unbermfe.
Visar, s. 1) praeceptor, Lcrrer. 2) virgida
(horologii), Vifer (paa Uhr),
Visaset, adv. sapienter, vifeligt.
Vjsasmuttet, v. fad. (vises) gjøre vifere,
Visasmuvvat, -muvam, v. comp. (vises) blive
vifere.
Visastallam, s. verb. (visostallat) Tisvute
ring, Kjekling.
Visastallat, -stalam, v. imit. (vises) opfore
fig forn Vismand, disputere, kjekle.
Visaset, v. aestim. (vises) anse for vis, flog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
