- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
838

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vuorjag. 838 Vuorrat.
Vuorjag, adj. (vuorjat) plagsom (= vuor
jalas).
Vuorjak, ad). Sv. rarus, sjelden.
Vuorjakaettai, 1) car. verb. (vuorjat) üben
at plage, ufrede, besva-re; vuorjakættai
diktet, lade vcere i Fred og Ro. 2) adj.
vedf. -kættes, uforstyrret i Fred og Mo.
Vuorjalas, adj. (vuorjat) importunus, mo
lestus, incommodus, som ofte plager, be
fo ærer, uroer Folk, plagsom.
Vuorjaldet, v. co«/. (vuorjat;) holde pacta at
plage, uro, besvcere.
Vuorjalet, v. a. = vuorjat.
Vuorjamus, -musa, s. (vuorjat) noget at
plage nogen med, uro eller besvcere med,
Vuorjan, s. (vuorjat) importunus, molestns
quidam, Plager, En, som uroer, besvcerer
Vuorjaset, v. aestim. (vuorje) anse for glisen,
aaben, for altfor glisen,
Vuorjat, v. a. molestia afficere, inquietare,
ufrede, plage, overhamge, uleiligc, uro (jfr.
vaivvedet, muosetuttét); adde andagassi,
im sat galga du vuorjat, tilgiv mig, jeg
stal ikke plage dig mere,
Vuorjatet, v. fad. (vuorjat) 1) lade plage,
ufreoe, uro. 2) lade sig plage, funne ufre
des, uleiliges.
Vuorje, adj. vedf, vuorjes, rams, non den
sus, glisen, glefen, aaben, ikke tcetftaaende,
tynd; vuorjes sæmo, tpnbt ©fjæg; vuorjeb
ja davjeb bælle, den tynde og tætte Side.
Vuorje, norn. propr. loe. Navn paa en Klippe
i $orsangerrjorben.
Vuorjet, adv. (vuorje) glisent, glest, aabent.
Vuorjevuotta, -vuoda, s. (vuorje) raritudo,
©hfenfieb, Gleshed, Aabenhed, Tnndhed.
Vuorjot, v. n. Sy. rarius incidere sive fieri,
fjelben inbtræffe eller £)cenbe.
Vuorkas, -kaca, s. dem. (vuorkka) libet
©jemtne, lidet Gjemmested.
Vuorkel-vuodna, n. propr. loe. en Fjord
straks ved lacobselv i fepbüaranger.
Vuorkka, -rka, s. custodia, receptacidum,
©jemme, Forvaring ; vuorkkai bigjat, gjem
me, forvare; vuorkast læt, ocere i Forvaring.
Vuorkka-davver, 5. thesaurus, Skat. £ig;
gendefce.
Vuorkka-litte, s. Kar til at forvare noget i.
Vuorkka-niekke, -nieke, s. custos, clavi
cidarius, En, som har Ting i Forvaring for
nogen og Nogle til haus Laas (= coavda
niekke).
Vuorkka-ællo, -ælo, s. thesaurus, Liggende
fæ, Skat, Forraad: bigjat maidege vuorkka
ællon aldsesis, lægge sig noget til bedste.
Vuorkkot, vuorkom, v. midt. (jfr. vurkkit)
gjemme (flere Ting).
Vuorkok, adj. H’?). modestus, besteden.
Vuornes, vuordnasa, 5. jusjurandum, @b,
(= valle) ©oærgen; mutto vuordnasides
diti, Lue. 14, 9; værre-vuornes, Mened.
Vuornes-lodde, ,3, avis magica, in aliquot
tympanis depida, Troldfugl, hvoraf Bil
lede fandtes paa nogle Runebomme.
Vuornotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. cont. (vuornotet) overtale tit at sncerge
med Lempe faa til at aflcegge Ed.
Vuornotet, v. fad. (vuordnot) 1) lade
svcerge, tage i Ed, paatægge Ed. besvcrrge ;
galgak v. Su, du stal ’ tage ham i Ed ;
vuornotam dv ælle ibmel bokte, Vsatth.
26, 63. 2) tvinge til at sige Sandhed, tit
at bekjende. tvinge til at give fig tabt, kue.
pine, presse sidste 2)raabe\ib af; v. guoi
mestes maqemus jugastaga, pine sidste
Dram ud af sin Kammerat; v. lasko, gag
gast erit vink visut olgus. klemme Flasten,
pine Brcendevinet aldeles ub af Kaggen.
Vuorok, adj. Sy. (vuorret) demens, qui
certis momentis recurrentibus furere cos
pit, afsindig. rasende, som rykvis er fra
Sands og Samling! gutta-vuorok, Trold
karl, som kunde antage 6 forskjellige Skikkelser.
Vuoroklakas, adj. Sy. (vuorok) vesanus,
halvgal.
Vuorolagai, adv. (vuorro) aUernis vicibus,
Ififtetus, turvis.
Vuorrades, adj. Sy. molestus, besvcerlig.
Vuorradas, -dåsa, s. = vuorradus.
Vuorradus, -dusa, s.penuria, inopia, casus
incommodus, tibi quid valde nobis opus
est, Forlegenhed, Trang. Bctryk, Knibe,
LVgervold 1 vuorradussi saddat rutti, balv
yalægjai, komme i Forlegenhed for Penge,
for en Tjener; vuorradusast væketet
gænge, hjcelpe nogen ud af Kniben: postil
vuorradusast læm, jeg er i Forlegenhed for
en Postil.
Vuorrastubme, -sturne, 5. verb. — vuor
radus.
Vuorrastuddat, -studam, v. n. bære sig itbe
paa Grund af Smaaforlegenheder, ikke funne
klare fig, ucrre ilde deran (= vuorrastuvvat).
Vuorrastus, -stusa, s. = vuorradus.
Vuorrastuttet, v. fad. (vuorrastuvvat) bringe
i Forlegenhed, i Knibe, Betryk, gjøre raab=
t)ilb.
Vuorrastuvvat, -stuvam, v. n. penuria s,/.
fici, indigentem fieri, komme eller Ⱦre i
Forlegenhed, Knibe, Betryk, Lcegervold for
noget, blive raadvild: v. jafoi dafhost,
komme i Knibe for Mel: v. æra olbmui
vækkai, komme til at trcrnge til andre Folks
Hjcelp.
Vuorrat, vuorrara, vuorrajim, v. inck, (vuor
ret) begynde at dreie sig rundt, svimle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0904.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free