Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ædnam 854 Æig
l
Ædnamtæbme, -tærne, ach. vedf. -tes,
(Noam) 1) som er uden lordeiendom. 2)
forn har baarligt, tyndt Jordlag.
Ædnam-cielgge, -Ige, s. lordryg.
Ædnamvuolas 1. -vulus, -luca, 5. et adj.
subterraneus, underjordisk,
Ædnam-værro, -væro, 5. Landstat, Jord
skyld.
Ædnamægjai, adj. ueds. -ægjas, (ænam)
rig paa god Muldjord,
Ædnanaddat, -nadam, v. fr. (ædnauet) for;
fleres, formeres mere og mere,
Ædnanastet 1. -nästet, v. dem. (ædnauet)
foifleres, formeres lidt.
Ædnanattet, v. fad. (ædnanet) bringe til at
forfleres, formere fig, forflere.
Ædnanet, v. n. (ædnag) midtiplicari, accre
scere, augeri, forfleres, tiltage i Antal, for=
mereg; olbmuk ædnanek, golfemcengben
tager til (jfr. lassanet); de lassanegje old
muk ja ædnanegje Egyptenest, Att. 7, 17.
Ædnastallat, -stalam, v. imit. (ædne) falbe
Moder, behandle som Moder (en, som ei
er det).
Ædnas, -naca, s. dem. (ædne) üben, fjær
Moder,
Ædnatakes, adj. Sy. suspiciosus, mistcrnkelig.
Ædnatet, v. a. naa (— ollet).
Ædne, 5. mater, Moder: ædnestam buok
biktasak bulle, for min Moder brcrndte olle
Klcrderne.
Ædne-bælle, -bæle, .9. noverca, Stedmoder.
Ædneded, v. a. R. komme forud for, an
lomme.
Ædne-giella, -giela, .5. Modersmaal.
Ædne-hægga, -hæga, s. uterus, Moderliv.
Ædnetuttet, v. fad. (ædnetuvvat) berove
Vioder, gjere moderlos.
Ædnetuvvat, -tuvam, v. subj. (ædnetæbme)
matre orbari, blive moderlos, miste fin
Moder,
Ædnetæbrae, -tærne, adj. vedf, -tes, (33612«?)
matre orbatus, mobeilps, som ingen Mo
der har.
Ædno, s. = dædno.
Ædnu, adj. R. — ædnag.
Ædko, ædkoi etc. — itko, itkoi etc.
Ædkot, v. n, obscurari (de caelo), blive
dunkel, mulen (om Lüften).
Æfto, 5. = ækto.
Ægel, ækkal, s. = jægel.
Ægge, 5. = jægge.
Æggerastet, v. n. (æggér) = æggérduvvat,
Æggér, 5. menda, vitium (alm. maidne,
vikke), Skavank, Feil (hos Dyr),
Æggérdallat, -dalam, v. fr. (æggerdet) bi- |
bringe Feil, Skavank (om flere eller paa I
flere Steder.
Æggerdet, v. n. (æggér) = æggerduvvat.
Æggérduvvat, -duvam, v. subj. (æggér)
vitio corporis affici, faa Lyde, Skavank,
Feil.
Æggervulus, -luca, adj. aegrotans (bestia),
stranten (om Tyr).
Ægjai, vedf. ægjas, terminatio deriv. =
agjai.
Ægjalas, adj. (ægjet) forn ofte tager Feil,
forn tager den ene for den anden.
Ægjalet, v.recipr. (ægjet) indbyrdes tage
Feil af Hinanden, tage den ene for den
anden.
Ægjet, æjam, v. a. errare, falli, K/g»l alium
esse M/a?’s, tage Feil af, tage den ene for
den anden, tage Feil i Lcrsning, legning,
mistage fig (jfr. mæddet); egjim su, jeg
tog Feil af ham, anfaa ham for en anden;
Tsak eji Jacoba Esau sagjai, Isak tog
Jacob i Esaus Steb; egjim dam doaivo
g&SSen, jeg tog geil i det Haab,
Ægadet, v. a, percontari, efterfporge, udfritte.
Ægadæbme, -dæme, s. verb. (ægadet) Ud
fritten,
Ægastallat, -stalam, v. imit. (ække) M
truum appellare, kalde nogen Farbroder,
Ægas, -gaca, s. dem. (ække) Üben, kjerr
garbrober (ælbre end Faderen),
Æh, 3 pers. plur. verb. auxil negat. (ib)
Sy. = Ni,
Æhdet, v. a, Sy. imitari, vocem vel gestus
alicujus referre studere, hcerme efter.
Æhe, s. R. = ække.
Æhed, s. R. = æked.
Æi, 3 pers. plur. verb. auxiliar. negativ.
(im) Mi non, de ikke,
Æiddadet, v. a. (æiddat) disjüngere a
mamma, ofmxnne fra at die {min. us. for
botkit).
Æiddanas, adj. (seiart) som lever for sig
sein.
Æiddat, æidam, v. n, 1) disjungi a mamma,
afoænneå (alm. boatkanet). 2) solitarium
vivere, leve for sig selv uden at omgaaes
andre.
Æidna 1. æidnaha 1. æidnahem, F. Sy. 1)
valetudo, Helbred. 2) salus, salutatio,
Hilsing.
Æidnaha, adj. sanus, edulis, frisk, spiselig:
W. quölle, ssiiselig Fisk.
Æidnes, adj. recens, frist, sund. -nesvuot,
s. id.
Æidnesa 1. -åem, s. H-, = æidna, æidnaha.
Æig, F. Sv. possessio, Eiendom, Besiddelse.
Ulven skamfeiede den Kjoreren sidste
Vinter.
tilfoie Skavank, skamfare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
