Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Breve fra Julius Lange - Til Hustruen - Til Pastor J. Helms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
breve.
387
månge gode Billeder i den, at min Tanke
aldrig skulde komme til at lide
Hungersnød, saa længe den havde dette
Forraads-kammer at tage til. Men dengang jeg
kom fra Aspirantskolen i Juni Maaned over
til Regimentet i Vendsyssel, havde jeg en
underlig Fornemmelse af, at jeg havde
forlagt Nøglen til dette Forraadskammer og
ikke kunde finde den. Jeg havde Tid nok
til at tænke og, om det skulde være, til
at skrive et og andet; men det var mig,
som om jeg ingen Ting vidste, som om alt
stod mig saa underlig fjernt (jeg taler om
det, der kun hører Hovedet til). Om det
var de mange Geværgreb og den megen
Pudsning, der var Skyld deri, véd jeg ikke;
men vist er det, at jeg under hele min
Kampagne aldeles ingen Hjælpekilder
havde i min Hukommelse. Det er først, efter at
jeg har faaet fat paa en lille Finger af
Videnskaben igen, at jeg ligesom begynder
at vide det, jeg véd. Herregud! det er jo
ikke saa meget, men lidt er det dog til
at möre og fornøje sig ved. — Det glæder
mig, du holder af »Werthers Leiden», som
jeg kalder en fortryllende Bog. Den er
ikke tom. Og hvor den er lidenskabelig
og dog saa fin, saa fin og saa klog. Det
eneste Sted, hvor jeg synes, den er bleven
lidt gammel, er, hvor Lotte ikke kan
udtrykke sin Begejstring over Tordenvejret
paa anden Maade end ved at sige:
»Klop-stoek!» —- hvis jeg husker rigtig. Ogsaa
holder jeg ikke af det Ossianske i
Slutningen — Ossian keder mig nu
skrækkeligt; jeg kan aldrig faa fat paa en Tanke
eller et Billede i al denne Taagedans–
Din
Julius.
TIL PASTOR J. HELMS (i Janderup).
Kbhvn., g. Okt. 1872.
Kære Hr. Pastor Helms!
Jeg har et, som sædvanlig, venligt og
indholdsrigt Brev at takke Dem for.
Særlig maa jeg være dem taknemlig for Deres
kritiske Antegnelser til min Ltibke. Og
da jeg i dette Øjeblik er ifærd med at
lægge sidste Haand paa dette epokegørende
Værk, ere Deres Vink ogsaa komne mig
til gode ved Listen over Trykfejl og
Rettelser.
Derimod maa De tillade mig nogle
Modbemærkninger angaaende et Punkt,
som De berørte i et tidligere Brev, nemlig
Étienne de Bonneuil og Upsala Domkirke.
Deres Bemærkning interesserede mig meget
og har bestandig været nærværende for
mig; men først nu, da jeg skulde opgøre
mit Regnskab med Ltibke, har jeg efterset
Sagen. Det forekommer mig muligt, men
ikke afgjort, at De har Ret; og saaledes
som Sagen stiller sig for mig, synes det
ikke tilladeligt at vige bort fra det
traditionelle Standpunkt*, som jeg endog tror,
er det rette. Det er ganske vist, at der i
den franske Kontrakt, der findes aftrykt
hos Peringsköld, ikke tales om Notre Dame
eller noget andet Forbillede; men denne
Kontrakt, i hvilken Bonneuil benævnes
»tailleur en pierre, maistre de faire l’église
de Upsal», er aabenbart ikke
Hovedkontrakten, men forudsætter et andet
Dokument, i Kraft af hvilket han er bleven
»maistre de faire l’église de Upsal».
Pe-ringskölds Dokument indeholder kun
underordnede Stipulationer om de Medhjælpere,
som Bonneuil skal føre med sig til Sverige
osv. — Men hvor er da Hovedkontrakten
henne? — Ja derom siger Peringsköld selv
— jeg citerer for Tydeligheds Skyld paa
Dansk —: »For samme franske Arkitekt
at bygge Kirken efter den anlagte Form
som Notre Dame i Paris skulle nogle
Fyrster, saasom Kurfyrsten af Køln og
Abbeden af Corvey i Westphalen, have været
Garanter og Løftesmænd, hvilket
Dokument, som nu er forkommet, har
fordum været bevaret udi Sturernes Kor i
Upsala, som Hs. Exe. sal. Grev Bengt
Oxenstierna mig berettede at have sét og læst».
Peringsköld støtter saaledes ikke alene
denne Mening paa den Lighed, han har
fundet mellem Upsala Domkirke og Martin
Zeillers Afbildning af Notre Dame, men
paa en Beretning paa første Haand —
oven i Købet fra en Excellence og Greve!
— om et originalt Dokument. En saadan
Beretning forekommer det mig ikke, at man
tør forkaste, saa meget mere, som den vel
ikke har noget urimeligt ved sig. Kan
ikke »Notre Dame» have været brugt som
Repræsentant for »den gothiske Stil», som
man jo dengang ikke havde nogen
begrebsmæssig Betegnelse for, men maatte betegne
ved et bestemt Exempel, og da rimeligst
* at Upsalakirken er bygget efter »Notre Dame»
som Forbillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
