Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Søren Kierkegaard. En karakteristik. Af Harald Höffding. Med 9 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa begunstiget et Hang til at svælge
i Fantasiens Verden og i abstrakte
Spekulationer, der ofte førte bort fra den
virkelige Verdens Opgaver og Kampe.
Det var mere paa det æstetiske og det
teologiske Omraade end paa det rent
filosofiske Omraade, at Romantiken øvede
sin Indflydelse i Danmark. Den danske
Filosofi har lige fra Holbergs Tid havt
en afgjort kritisk, etisk og psykologisk
Karakter, der ikke tillod de abstrakte
Spekulationer at brede sig.
Den, der skal modvirke en Tendens,
maa helst selv have erfaret dens
Indflydelse. Søren Kierkegaard betegner
ganske vist en Reaktion imod Romantiken,
men han staar selv paa Romantikens
Grund, og det Tragiske i hans Stilling
ved Slutningen af hans store Livskamp
bestemmes for en væsentlig Del derved.
En stor digterisk Evne, et Hang til at
vugge sig i Stemninger og til at lade
Erindring og Fantasi brede sig som
Modsætning till Virkelighedens Prosa gjorde
ham dybt modtagelig for den romantiske
Poesis Værker, og hans utrættelige
Reflexion tumlede med Tankerne og
arbejdede i Problemernes Tjeneste med en
Lidenskab, der ingen Grænser kendte.
Hans ydre Forhold begunstigede i hans
Ungdom Interessen for Literatur og
Tænkning. Plan var Søn af en velhavende
Købmand, der fra Vestjylland var
kommen til København og havde arbejdet
sig frem der. Fra ham arvede han en
Formue, der stillede ham uafhængig, og
uden hvilken han ikke vilde have kunnet
udgive sine Skrifter. Han henlevede
sine Studenteraar i literære Sysler uden
praktiske Hensyn, vandt 28 Aar gammel
Doktorgraden ved en interessant
Afhandling om »Begrebet Ironi, med stadigt
Hensyn till Sokrates» (1841) og begyndte
snart efter sin omfattende
Forfattervirksomhed.
Men bag Evnen og Trangen til
Fantaseren og Reflekteren laa der en Magt,
der holdt igen og bandt Billeder og
Tanker til Jorden. Det var en Sjæl i
Vaande, et Tungsind, der syslede med
de mørkeste Muligheder og stedse gjorde
ny Kamp og Selvanstrengelse nødvendig.
Det var en Racearv. Den vestjyske
Race har Hang till mørkt Sind, saavel
som Evne til Vid og Reflexion. Det er
ikke for intet Hamlets Egn. Og Søren
Kierkegaards Fader har ikke blot givet
ham dette Hang i Arv, men ogsaa næret
det gennem Opdragelsen og ved at indvie
sine Sønner i sine egne Oplevelser. Da
han som lille Dreng gik og vogtede
Faar paa den jyske Hede og led ondt
af Sult, Kulde og Ensomhed, steg han
en Dag op paa en Høj og forbandede
den Gud, der havde givet ham dette
usle Liv. Dette kunde han selv i sin
høje Alder ikke glemme. Det stod for
ham, at han havde begaaet den Synd,
der ikke kan tilgives, og at den strenge
Guds Straf vilde falde paa hans Slægt.
Under disse gammeltestamentlige
Forestillinger voxede Søren Kierkegaard op;
man ser af hans efterladte Papirer, at de
stadigt have sysselsat ham.
Vil man forstaa Søren Kierkegaards
Forfattervirksomhed, maa man fastholde
begge de to Kræfter, der rørte sig hos
ham: Trangen til at lade Tanke og
Fantasi røre sig frit — og Trangen til
at kredse om sit eget Selv, tabe sig i
det Mørke og Tunge, som var en
medfødt Arv og næredes ved Slægtens
Tradition.
Kierkegaard har selv paa et
Tidspunkt af sit Liv, nemlig efter
Afslutningen af den første, storartede Periode
af hans Forfattervirksomhed (1843—46),
den fra hvilken Rækken af de æstetiske
og filosofiske Skrifter foruden de første
rent religiöse Skrifter stamme, følt Trang
til at finde et Enhedssynspunkt for sin
mangfoldigartede Produktion. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
